fredag, januar 01, 2010

Ved Walther Kaiser's død II. del

Selv om om det kun er nogle dage siden jeg postede 1. del af min nekrolog om Walther Kaiser, så starter jeg med et meget kort resume.

Walther og jeg er på vor store Europa-turnë - en trav-odyssee, hvor vi er til væddeløb i Tyskland, Østrig, Italien og Schweiz.

I beretningen er jeg nået til det punkt, hvor vi efter en rundtur i Milano finder et hotel.

Anledningen til turen til Milano var at danske Handybus med Preben Kjærsgaard skulle starte i Gran Premio Orsi Mangelli.

Parret var ikke levnet de store chancer på forhånd - der var mere fokus på svenske heste som Tangens, der var den store unghestestjerne i broderlandet samt Mack The Knife, som Stig H. Johansson kørte.

Men det gik da heldigvis så godt, at Handybus og Preben sejrede efter tre spændende heat.

Jeg mener, at Walther nåede at se det tredje og afgørende heat, for jovial og hjælpsom som han var, brugte han nemlig meget tid den eftermiddag til at trøste den sveske hesteejer og amatør Hans Ahlbin, der ejede Tangens.

Tangens nåede nemlig ikke med i det tredje og afgørende heat, hvor de tre heat-vindere skulle dyste om den endelige sejr.

Ahlbin blev trøstet meget af Walther - godt hjulpet af den italienske nationaldrik, Grappa.

Efter den store triumf i Milano gik vor færd videre til Yverdon i Schweiz.

Her skulle Jørn Laursen deltage i et stort international amatørløb med Copperscot. Her husker jeg ikke resultatet.

Og så gik det ellers hjemad, hvor diskussionerne om My Nevele's formåen i avlen kontra en hel masse andre hingste blev fortsat.

Walther og jeg var også på ski-ferie sammen - ikke færre end fire gange. Hver gang til Sct Johann i Tirol.

Det lykkedes os ikke en eneste gang, at komme ud atstå på ski.

Til gengæld dyrkede vi med stor flid after-skiing det meste af dagen.

En dag havde vi bestemt for os, at nu skulle det være.

Vi skulle ikke stå på ski, det var for farligt, men vi skulle ud på en ski-bob.

En ski-bob er en ski, hvor der er monteret et styr og en saddel.

Vi tog en ski-elevator opad bjerget.

De rigtige "ski-turister" lurede lidt på de to mærkelige mænd i grønne loden-frakker, vandrestøvler og med kasketter på hovedet.

Vi fandt en hyggelig restauration oppe på bjerget og lejede med det samme de to ski-bobs.

Men rejsens strabadser skulle lige fordøjes og blev det - skyllet ned med et par glas Jægerte.

Nu var vi parate til turen ned - på Ski-bobs!

Vi tog "dyrene" og gik hen til løjpen.

Det var lidt tåget, men vi kunne nemt se, hvor stejlt det gik nedad.

Vi så på hinanden - vi behøvede ikke at sige noget.

Det her var for farligt!

Vi vendte om - gik tilbage til restaurationen og bestilte nogle flere glas Jægerte.

Og nedturen foregik med ski-elevatoren!

Det var det tætteste, vi nogensinde kom på det med ski!

På en af turene til Østrig var vi tre mand, der delte værelse.

Vi skulle jo spare.

Walther, Holger Bach, der var logerende på Digelsgården i den periode - samt undertegnede.

En nat vågner jeg ved at Walther sidder og klapper i hænderne!

- Hvad har du gang i, jeg vil sove, spurgte jeg ham.

- Jamen jeg vil da også være med i koncerten, svarede Walther.

- Du snorker - og Holger skærer tænder!!

Og så over til noget helt andet.

Walther var handelsmand - i midten af 50-erne og fremad solgte han mange heste til Sverige. Senere blev han kendt som USA-specialist.

Udover My Nevele så var Walther også med til at hente f.eks. Jerard hjem - den var en overgang så suveræn på Lunden, at den blev sat uden for toto-spillet.

Walther var atypisk som træner.

Hans stald fungerede vel nærmest som en koncern med ham som adm. direktør, der overså "produktionen". Og som Bongo skrev i sit indlæg, så var Kaiser-staldens førstemand nærmest abonnements-champion.

Walther var nemlig ikke karrig med at give køreture til sine ansatte.

Gennem årene fik Walther fat i mange nye hesteejere til sporten Og han havde store hesteejere i stalden gennem mange år: Stald Snaptun, Stutteri Trolle, Stutteri Focus, Aage Sørensen, Erik Linde, Ove "Chris" Christensen, Stutteri Garbo m.fl.

I de senere år havde vi ikke meget kontakt.

Og jeg kan i dag fortryde, at jeg ikke fik optaget et interview, hvor Walther kunne fortælle hele sin livsforløb med op og nedture, og hvor han kunne beskrive travsportens udvikling i den tid hvor han en så dominerende faktor.

Den chance er forpasset.

Jeg tænker og mindes med glæde den tid jeg oplevede med Walther.

Vi var ikke altid enige, men vi havde et godt venskab.

Gennem de sidste cirka 20 år havde Walther et godt parløb med Kirsten.

Kirsten støttede Walther i et og alt - og selv om hun fra starten ikke vidste meget om trav, så fulgte Kirsten ivrigt med rundt til travbanerne og deltog i arbejdet med at promovere My Nevele.

For et års tid siden blev parret gift.

Lørdag den 2.januar bisættes Walther fra Skovshoved Kirke - jeg er desværre forhindret i at være der, da jeg er i udlandet.

Jeg håber inderligt, at Charlottenlund Travbane vil indstifte et Walther Kaiser-Hansen Memorial - f.eks. et løb for 3-åringer på Copenhagen Cup-dagen.

Walther fortjener at blive hædret på den måde.

Og apropos Copenhagen Cup - så se her andenpladsen med My Nevele i Copenhagen Cup 1980 bag ideal du Gazeau. Se videoen

Æret være Walther Kaiser-Hansens minde.


Har du nogle minder eller oplevelser, som du gerne vil dele med os andre, så send den/dem til mig på mail.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg har et 16 siders A-4 ark med et digt af F.P.Jac, indlagt i et gult charteque.På dette står "Travtræner W. Kaiser Hansen: Man sælger ikke sin livsforsikring". Indeni et digt af Jac om Kaiser Hansen. På sidste side står "Copyright F.P.Jac - Jørgen Hansen - Walter Kaiser Hansen. 1983.
I Jac's værker - han er en kendt, nu afdød digter - kan jeg ikke finde det!
Livsforsikringen er utvivlsomt My Nevell. Men i hvad anledning digtet. Det ligner et festskrift med bånd og kvaster.
Som barn kom jeg med min far på travbanen og husker godt Ingdam og Kaiser, men har ikke fulgt med siden,m før jeg stødte på Jac's digt.
Kan du sige noget?
Med velig hilsen Finn Søholm

Karsten Bønsdorf sagde ...

Hej Finn
Jeg mener at jeg kan huske dette digt.
Walther kom en del på cafe Victor i begyndelserne af 80-erne, og det gjorde Jac jo også - samt Jørgen Hansen der er kunsttrykker. Walther holdt engang et foredrag derinde og der blev lavet en stor flot plakat af Jørgen Hansen.
Måske er digtet blevet lavet i forbindelse med foredraget?
Har du brug for at kontakte mig yderligere er det bedst på kabo@casa35.com
m v h
Karsten Bønsdorf