søndag, juli 19, 2009

Den mest populære spilleform er....

Hvilken spilleform på danske hestevæddeløbsbaner er den mest populære?


De fleste vil nok sige Trio-spillet - og det er da også korrekt, men Trio-spillet presses hårdt af Vinder-spillet.


I den opgørelse, som DanToto har lavet over totalisatorspillet i det første halvår, udgør Trio-spillet 28,8 % af den samlede omsætning mod Vinder-spillets 27,6%.


Jeg mener at kunne huske at få 15-20 år siden da udgjorde Trio-spillet op mod 35 %, mens Vinder-spillet lå på omkring 20 %.


Der er altså sket en ændring over mod den mere sunde spilleform, Vinder-spil, hvor tilbagebetalingsprocenten da også er større - 80 % end i Trio-spillet, hvor den er på - ja, hvad er det nu - 65 eller 70 %.


Interessant er det, at Vinder-spillet er klart den mest populære spilleform på banen. Her udgør omsætningen i Vinder-spillet 34,3 % af omsætningen, mens Trio blot udgør 22,6% - her tæt fulgt af Plads-spillet med 22,2%. V5-spillet udgør blot 15,3% af spillet på banerne.


I Boderne er Trio-spillet størst med 32,5% efterfulgt af V5 med 26,6% og Vinder-spil med 23,4%.


Sammen tendens udviser spillet på internet, hvor Trio er størst med 31,9 % fulgt af V5 med 23,2% og Vinder med 24,6%.


Husk at denne analyse ikke omfatter spil til Sverige, men kun spil til danske løb.


Internet-spillet udgør i øvrigt 21,4 % af den samlede omsætning på danske væddeløb, men 19 % af den totale omsætning i DanToto.


Internet-spillet er ikke uventet steget i første halvår - totalt med 5,3 % svarende til en fremgang på 2,7 millioner kroner, men det er faldet til de danske løb med 11,7 %..

Hvilken bane klarer sig bedst?

Hvilken dansk væddeløbsbane har klaret krisen bedst?

Det kan der jo nok være mange meninger om, men lad os nu lade tallene tale.

I årets første halvår er der blevet spillet for i alt 282.910.139 kroner i DanToto .
Det er en nedgang på 8,1% i forhold til i fjor.

En ting er den totale nedgang i spillet - noget andet er den nedgang, der er sket i banespillet.

Banerne modtager jo 21,25 % af hver spillet krone på banen, og det er således en væsentlig faktor for banernes budget.

Da hele konceptet med Danske Spil blev skruet sammen, og Hestesporten kom på Tipsnøglen, budgetterede man med, at banerne skulle tjene mindst 15 millioner kroner tilsammen på banespillet om året.

I første halvår 2009 tjente banerne 5.851.635 kroner, og selv om spillet pr tradition er bedre i andet halvår, så er det vist klart, at der skal ske noget helt fantastisk, hvis man skal opnå det oprindeligt stipulerede omsætningstal på 15 millioner kroner.

At se på den gennemsnitlige baneomsætning pr afviklet løb - set i forhold til samme periode året før - er efter min opfattelse den bedste sammenligning man kan gøre, når banerne skal vurderes over for hinanden.

Ved at bruge dette parameter, så er der ingen bane, der bliver handicappet af at have afviklet flere eller færre løb eller løbsdage.

Tre baner har klaret sig bedre i år end i fjor

!Og det er vel egentlig lidt overraskende, når omsætningsudviklingen ellers har været negativ.

Listen over ændringer i den gennemsnitlige baneomsætning pr løb 1. halvår 2008 - 2009 ser således ud:
1. Bornholms Brand Park + 8,7 %
2. Royal Canin Arena + 5,7 %
3. Klampenborg Galop + 4,6 %
4. Billund Trav – 4,3 %
5. Jydsk Væddeløbsbane - 5,8 %
6. Skive Trav – 10 %
7. Charlottenlund Trav – 15,8 %
8. Aalborg Væddeløbsbane – 16,8 %
9. Nykøbing F Trav – 32,2 %

Mens hvis vi i stedet ser lidt mere totaløkonomisk på baneomsætningerne - altså hvor meget er der blevet omsat på banerne i første halvår 2009 i forhold til 2008, så ser listen anderledes ud.

Nedgangen er i alt 3,34 millioner kroner svarende til 10,8%, og det er på banespil til egne løb, til andre danske løb samt til udenlandske løb - procentuelt.
Og her er alle tal røde!

1. Klampenborg Galopbane - 2,2 %
2. Charlottenlund Travbane - 3,6 %
3. Bornholms Travbane - 8,3%
4. Royal Canin Arena - 11,9 %
5. Skive Trav - 12,2 %
6. Billund Travbane - 15,4 %
7. Jydsk Væddeløbsbane - 22,5 %
8. Aalborg Væddeløbsbane - 28,5 %
9. Nykøbing F Trav - 29,6 %

Den samlede omsætning på danske løb i DanToto udgør 26% af totalomsætningen
.I 1. halvår blev der omsat for 73.417.613 kroner på danske løb, mod 91.513.101 kroner i samme periode i fjor.

Det er en nedgang på 18,1 millioner kroner - eller 19,7%

.Nu er der imidlertid blevet afviklet 16 løbsdage og 120 løb færre i år, så omsætningen skulle jo blive negativ.

Men det er jo netop derfor jeg mener, at man skal tillægge den gennemsnitlige baneomsætning pr løb så stor værdi for at vurdere hvor dygtige de enkelte baner er til at drive deres forretning.

Det må også være et vigtigt parameter, når Handlingsplanen for Hestesporten for 2010 - 2015 skal udformes.

Men lad os så se på, hvor store baneomsætninger de enkelte baner har pr løb:

1. Klampenborg Galopbane 57.843 kroner
2. Charlottenlund Travbane 41.023 kroner
3. Jydsk Væddeløbsbane 18.379 kroner
4. Skive Trav 18.129 kroner
5. Royal Canin Arena 17.398 kroner
6. Billund Trav 13.717 kroner
7. Aalborg Væddeløbsbane 13.044 kroner
8. Bornholms Brand Park 11.7642 kroner
9. Nykøbing F Trav 6.888 kroner

Nu lukrere Klampenborg på, at man har haft sin største dag – derbydagen i juni måned, og der er ingen tvivl om, at Charlottenlund efter derby-meetinget indtager den vante førsteplads igen.

Det er vel lidt overraskende – og betænkeligt, at forskellen mellem Jydsk Væddeløbsbane og Skive Trav ikke er større.

Og så synes jeg, det er et særdeles flot resultat man har opnået på Bornholm.

I morgen – mandag – ser jeg nærmere på hvilke spilleformer, der er mest populære.

Hvilken spilleform tror du, der er blevet omsat mest i i til danske løb i første halvår?

Kom gerne med dit bud her – men husk navn og mail!