lørdag, november 08, 2008

Fantastisk eftermiddag for Stald Rita

Københavnske Stald Rita skrev et flot stykke travhistorie denne lørdag eftermiddag, hvor staldens heste vandt V75-løb i såvel Sverige som Norge!

Det er i hvert fald aldrig sket tidligere for en dansk hesteejer!

I Sverige vandt Teaser Elegance med Åke Svanstedt finalen i Bronce-divisionen, og på Jarlsberg vandt Laughing Stock med Jeppe Juel. Og så sluttede staldens Jeroboam med Jeppe Juel også på en andenplads.

Der var 220.000 SEK til Teaser Elegance, mens der var 100.000 NOK til Laughing Stock og 10.000 NOK til Jeroboam.

Jeppe Juel vandt i øvrigt også med Minett Dalimo på Jarlsberg.

Stort Tillykke herfra til Stald Rita, staldens manager Frank Kjelde og trænerne Jeppe Juel og Åke Svanstedt.

fredag, november 07, 2008

Lupo Bianca i italiensk debut

Søndag eftermiddag får Lupo Bianca sin italienske løbsdebut, når hun går til start med programnummer 1 i en af de to indl. afdelinger af sprinterløbet, Coppa di Milano.

Pietro Gubellini sidder i sulkyen bag Re Dei jet-datteren, der som bekendt nu trænes af Erik Bondo.

Der er 22.000 Euro i samlet præmiesum i indl. heat og 66.000 Euro i finalen.

Søndagens hovedløb på San Siro er Gran Premio delle Nazioni over 2100 meter auto om ikke mindre end 407.000 Euro, og her ser startlisten således ud:

1. Unforgettable - Arnold Mollema
2. Gironda As - Mauro Baroncini
3. Filipp Rocc - Davy Nuty
4. Ghibellino - Roberto Andreghetti
5. Algiers Hall - Roberto Vecchione
6. Opal Viking - Jorma Kontio
7. Eclisse Domar - Marco Smorgon
8. Idole di Poggio - Enrico Bellei
9. Garland Kronos - Lufti Kolgjini
10. Irresistibile - G. di Nardo
11. Giuseppe Bi - Christophe Martens
12. Ismos FP - Pietro Gubellini

Sulkyhjulene ruller igen i Italien

Lørdag eftermiddag er der atter trav- og galopløb i Italien.

Her fredag formiddag er der travlhed på løbssekretariaterne for at få programmerne lavet færdige - og startvilligheden er stor efter en måneds strejke.

Se f.eks. løbene på søndag på Agnano-banen i Napoli, hvor der er felter på mellem 12-15 heste - eller omkring det dobbelte antal, der plejer at være i løbene.

Strejken blev afsluttet, da en ny lov gik igennem Parlamentet med 389 stemmer for og blot 6 stemmer imod.

Denne lov giver Hestesporten umiddelbart 25 millioner Euro til at gennemføre resten af sæsonen 2009, men også 0,7% af den afgift, som Staten får ind for spillemaskiner - "en-armede Tyveknægte".

Det regner man med vil give Hestesporten 130 millioner Euro på årsbasis - oveni de penge sporten selv skaffer via toto-spillet.

Strejken har betydet, at præmieniveuet i Italien i 2009 kan hæves med mindst 30%!!

Der er dog ikke udelt begejstring for den nye lov - det er ejerne af spillemaskinerne der nu protesterer - og så må vi se, hvad de får ud af det.

Den halve sandhed!

I dag modtog jeg bladet Sport & Spil, der udgives af Dansk Tipstjeneste - det er nummer 13 i år, kan jeg se på forsiden, så jeg har ikke helt tjek på, hvor ofte bladet udkommer.

Men hver gang er der mindst en side om trav- og galopsporten.

I den nyeste udgave fortælles der bl.a. om Tipsmidlerne - og om "Tipsmidlerne i Travsporten"
og i den fremstilling artiklen har fået, kan andre uden for sporten meget let få det indtryk, at Hestesporten har fået 87 millioner kroner til den årlige drift - svarende til 8,20% af de penge som Kulturministeriet får af Tipsmidlerne.

Til sammenligning får Team Danmark 7,59%, Dansk Firma Idrætsforbund 3,41% og Danmarks Idrætsforbund 25,11% - bare for at nævne nogle stykker.

Og det er selvfølgelig rigtigt at sådan rent regnskabsmæssigt så får Hestesporten disse penge.

Men det jo kun den halve sandhed!

Hestesporten er i høj grad med til selv at finansiere sit tilskud - ja, måske ovenikøbet overfinanssiere - vi ved det ikke, for vi ser aldrig nogle tal på, hvad DanToto isoleret giver i overskud.

For der er klart - isoleret set - et overskud på driften af DanToto med en rekordomsætning på 636 millioner kroner (tror jeg det var) i 2007.

Mindst 400 millioner af denne omsætning er til svenske løb, og det betaler DanToto en afgift på 4% til ATG af - dvs. at resten 25-30% - går ind i DanTotos kasse.

Der er selvfølgelig driftsomkostninger, men mon ikke jeg rammer nogenlunde rigtig, hvis jeg gætter på ,at DanTotos nettofortjeneste på spillet ,ligger på omkring 10% - dvs. 63 millioner kroner.

Og så er det jo lige pludselig ikke så mange penge at Hestesporten modtager af Tipsmidlerne!

Små 25 millioner kroner.

Men det er rent gætteri, og det kan meget vel være, at DanToto's nettofortjeneste er større - og så er Tipsmidlernes andel tilsvarende mindre.

Derfor tror jeg heller ikke vi skal være så bange for, at den nuværende aftale ændres.

Tilbage til artiklen, hvor man også oplister fordelingen af de 87 millioner kroner, og her undrer jeg mig over, at Galopsporten bliver forfordelt.

Det har nemlig altid været en klar aftale, at Galopsporten var 15% af den samlede Hestesport.

Når man ser på, hvad Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop hver især modtager, så kan man se, at Galopsporten bliver snydt.

De får kun 11,1% af det samlede driftstilskud på 9 millioner - nemlig 1 million kroner - mens Travsporten får resten - otte millioner kroner.

Retteligt skulle Dansk Galop have haft 1,35 millioner kroner - nu får de altså blot 1 million.

Og Travsporten får tilsvarende får meget.

Og det er ikke en halv sandhed - det er den hele!

Hamble Crown i hårdt selskab

Det er fine navne Hamble Crown kommer til at møde i søndagens Prix Paul Buquet på banen i Argentan i Normandiet.

Fra toptillæg starter nemlig ikke blot den dobbelte Prix d'Amerique-vinder Offshore Dream med Sebastian Ernault, men også montéstjernerne One du Rib med Joel Hallais, Milia Pierji med P. Lebouteiller og Quokine Berry med G. Poree.

Distancen er 2875 meter - Hamble Crown har 25 meter tillæg - de ovenfor nævnte har 50 meter tillæg.

Inzaghi var også startmeldt i løbet med Stefan Melander, men blev tvangsslettet - det samme var tilfældet med den italienske derbyvinder Infinitif med Jean Pierre Dubois.

Inzaghi er også meldt i Vire den 10. november, i Graignes den 11. og i Chartres den 16. november.

Damernes dag i Harrisburg

I Harrisburg var det overvejende følhopper, der var i ringen på førstedagen af mix-sale - og især var det ifolede travhopper.

Dyrest blev Armbro Domino (Self Possessed - Armbro Volcano), der er i fol ved Donato Hanover med 260.000 dollars - hun har rekord 1.11.7 og har tjent 246.000 dollars - hendes første føl kom på jorden i år - en Andover Hanover-hoppe.

Umiddelbart synes jeg det er en overpris for denne 5-årige hoppe, hvis moder udover hende har en 2-åring i år, Noisy Nellie (Muscles Yankee), der placeret har løbet 1.14.8 og har tjent 17.390.

Ambro Volcanao er en GarlandLobell-søster til Waikiki Beach (Speedy Crown).

Fra auktionen noterer jeg at to helsøstre til nu afdøde Buckfinder blev solgt for hhv. 27.000 og 35.000 dollars. De hedder Broadway Diamond - 1.12.6/280.000 dollars og Feel The Motion 1.11.6/450.000 dollars - de var begge i fol ved Kadabra

Og apropos Kadabra så blev der også solgt flere "stallion shares" - altså andele i avlshingste, der giver ret til en årlig bedækning ved hingsten.

En andel i Kadabra kunne købes for 30.000 dollars - hans bedækningspris er 7.500 dollars (canadiske)
Revenue kostede 4.500 dollars - bedækningspris 7.500 dollars
SJ's Caviar kostede 8.000 dollars - bedækningspris 7.500 dollars
Tom Ridge kostede hhv. 10.500 - 20.000 dollars - bedækningspris 12.000 dollars
Muscles Yankee kostede 60.000 dollars - bedækningspris 20.000 dollars
Angus Hall kostede hhv. 30.000 - 40.000 dollars - bedækningspris 15.000 dollars (canadiske)
Endelig vil jeg nævne paceren Art Major, hvor en bedækningsret blev solgt for svimlende 130.000 dollars!

- Han står til 14.000 dollars - hans afkom solgte i snit for 36.145 dollars tidligere på ugen

Fra torsdagens auktion kan meget fremhæves - jeg er faldet over dette:

En halvsøster til Viking Kronos og King Conch, Hostess med Donerail som fader og i fol ved Credit Winner blev solgt for 85.000 dollars til Sverige. Hendes første afkom, Infamy (COnway Hall) har rekord 1.11.5 og har tjent cirka 100.000 dollars.

Apropos Sverige så var agenten Robert Lindström meget aktiv og købte flere følhopper til sekscifrede beløb, bl.a. Holleypop (Malabar Man - Prevail) rekord 1.11.0 i fol ved Donato Hanover for 110.000 dollars og Just Dandy (Andover Hall - Dandy Hanover) 1.12.8 - i fol ved Chocolatier kostede 140.000 dollars.

Gennemsnitsprisen for solgte følhopper (trav) blev på 24.494 dollars - det er på niveau med snitprisen på samtlige solgte følhopper i fjor, der var 24.943 dollars.

I dag fortsætter auktionen med bl.a. ifolede pacerhopper og senere kommer "Fabulous Fillies) i ringen - bl.a. sidste års vinder af Kentucky Futurity Filly m.m. Exotic Destination (Dream Vacation) 1.09.8 - 237.246 dollars - kommer under hammeren. Som bekendt ejes hendes moder, Tahitian Tasha samt en halvsøster, Tahitien Treat (Enjoy Lavec) af Stutteri Shadow i Nordjylland.

Lørdag slutter auktionen, hvor det stort set kun er løbsheste, der kommer i ringen.

Her er en af de mest spændende verdensrekordholderen Muscle Mass 1.10.7 - 229.000 dollars.
Muscles Mass har ikke levet op til sin fine to-årssæson, hvor den var ubesejret i syv starter. I år har den blot vundet en sejr i fem starter.

Der er ingen tvivl om, at han er et oplagt hingsteemne, men spørgsmålet er om hingsten er fertil. Og det kan man vel have sine tvivl om, når den bliver sendt på auktion - og ikke sælges privat eller syndikeres.
I mandags solgte en helvbroder til Muscle Mass - Muscle Massive for 425.000 dollars!

torsdag, november 06, 2008

Hamble Crown mod Offshore Deam

Hamble Crown står fortsat anmeldt til søndagens Prix Paul Buquet på banen i Argentan i Normandiet, og her står også den dobbelte Prix d'Amerique-vinder Offshore Dream på anmeldelseslisten.

Løbet er udskrevet over 2875 meter, og Hamble Crown, der er anmeldt med Franck Nivard som kusk har 25 meters tillæg - Offshore Dream med Stephane Ernault står yderligere 25 meter tilbage.

Det gør også den italienske derbyvinder, Infinitif med Jean Pierre Dubois.
Infinitif, der er ubesejret i Italien i otte starter, har i år været opstaldet i Kentucky som avlshingst. I sæsonen 2009 vil den i øvrigt blive udbudt på det danske marked.

Endelig startliste fredag formiddag.

Mac Wee og Mars til Norge

Mac Wee med Thomas Uhrberg og Mars med Knud Mønster er blandt deltagerne i det norske storløb for 4-åringer, Axel Jensens Lopp onsdag den 12. november på Bjerke.

Der kommer 10 heste til start, og Mac Wee har trukket spor 2, mens Mars har trukket spor 6.

Løbets to favoritter er 1 Adrian Chip med Robert Bergh og 5 Lucky Buck med Vidar Hop.

Distancen er 1609 meter auto.

Who was hot and who was not

Her følger en liste over gennemsnitspriserne for de hingste, der havde afkom på Harrisborg-auktionen

Alle beløb er selvsagt i dollars.

navn antal snitpris
Credit Winner 36 59.694
Andover Hall 35 51.886
Muscles Yankee 43 51.512
Valley Victor 3 39.333
Angus Hall 18 38.389
Yankee Glide 27 36.574
SJ's Photo 5 36.400
Striking Sahbra 8 35.875
Kadabra 13 34.346
Conway Hall 29 32.655
Cantab Hall 38 32.618
Malabar Man 6 30.333
Amigo Hall 4 24.000
Plesac 1 23.000
Like a Prayer 1 22.000
Broadway Hall 28 20.809
Windsong's Legacy 42 20.238
Tom Ridge 22 16.977
Classic Photo 19 16.605
Sj's Caviar 44 14.864
Revenue 19 13.368

Credit Winner i top

Afkom efter Credit Winner opnåede den største gennemsnitspris på Harrisburg-auktionen, nemlig 52.964 dollars for 36 solgte åringer.

I fjor var det Andover Hall, der var klart i spids med 39 solgte afkom til en gennemsnitspris på 78.154 dollars - i år blev der solgt 35 Andover Hall-afkom til en snit pris på 51.886 dollars - det er et fald på 33,6%!

Andover Hall har heller ikke haft stjerner som Donato Hanover og Pampered Princess i sine efterfølgende årgange.

Canadisk-baserede Kadabra var også et varmt navn i fjor med en snitpris på 66.164 dollars for 13 afkom - i år havde han også 13 afkom med - snitprisen droppede ikke mindre end 48,1% til 34.346 dollars.

Heller ikke svenskfødte Revenue var der stor interesse for.

Hans første amerikanske årgang solgtes i fjor for en snit pris på 43.536 dollars (28) - i år var der 19 afkom til en snitpris på 13.368 dollars - et fald på ikke mindre end 56,4%.

Nu afdøde Windsong's Legacy hitter heller ikke mere - hans snitpris faldt fra 51.886 dollars 844) til 20.238 dollars (42) i år - det er ikke mindre end 61%.

Læs mere om auktionen i Harrisburg senere i dag.

Slut i Harrisburg

I Harrisburg er auktionen over åringer nu færdig.

I løbet af de tre dage er 1094 åringer blevet solgt til et samlet beløb af 32.720.200 dollars - det giver en gennemsnitspris på 29.909 dollars - eller omkring 172.000 kroner.

Det er et fald i gennemsnitsprisen fra i fjor på 26,7 % - her var snitprisen 40.824 dollars.

På et tidspunkt var travhingstene i meget høj - ja, de blot solgt til næsten det dobbelte på auktionens første dag, men efterhånden som auktionen skred frem udlignede det sig - næsten.

244 travhingste blev solgt for en snit pris på 35.580 dollars, mens travhopperne solgte for 29.010 dollars - 209 stykker.

I dag fortsætter auktionen med mix-sale - torsdagen er traditionen tro den dag, hvor der sælges følhopper.

onsdag, november 05, 2008

Vi gør som vi plejer...

Vi gør som vi plejer - så gør vi ikke noget forkert

Er det sådan, de mener i Sportssekretariatet i Dansk Travsports Centralforbund i forbindelse med udarbejdelse af propositionerne for P-årgangen.
I Væddeløbsbladets November udgave , der udkommer i næste uge - du kan allerede nu se kalenderdelen på nettet - er propositionerne for travets årgang 2007 - altså P-årgangen offentliggjort.

Jeg er ikke gået længere ind i udformingen af propositionerne m.h.t takster og præmiesummer, men til gengæld er jeg faldet over en ting, som jeg troede bestyrelsen i DTC havde taget hånd om for at ændre - nemlig POINTSBEREGNINGEN!

Hvis du ikke ved det, kan jeg fortælle dig,. at netop POINTSBEREGNINGEN i år har kostet dansk travsport - og især danske opdrættere - en masse goodwill fra svenske trænere og hesteejeres side.

Til Derbyet kom Jägersro-hesten M M Line fra Thomas Uhrberg ikke med, fordi Uhrberg ikke var opmærksom på, at han skulle anmelde M M Line til Pointsberegningen, der fandt sted 14 dage før Derbyprøven.

Det samme blev senere tilfældet, da Stig H. Johansson ikke fik meldt Nikita Night til Kriterium Hoppe Løb.

Uhrberg blev så oprørt, at han - der ellers er en stille og rolig mand - boykottede Derby og Elite-auktionen - normalt har Uhrberg altid været på plads og har gennem årene købt flere heste.

Og Nikita Nights ejer, Olle Leven, der har været meget interesseret i at støtte dansk travsport, er i dag en meget skuffet mand.

Jeg ved, at DTCs formand, Knud Erik Ravn var meget inde over problematikken i forbindelse med de to eksempler, som jeg nævner ovenfor, og jeg havde faktisk troet, at der ville komme en ændring - i hvert fald når nye propositioner skulle skrive ud.

Og mon ikke der gennem årene har været andre udenlandske trænere og hesteejere, der er faldet i denne unødvendige grubbe.

Tag et kig på disse propositioner - alle datoer for forfeits er angivet, men der er ikke angivet en dato for Pointsberegning!

Hvorfor ikke? - hvis det nu er så vigtigt at skulle have denne Pointsberegning!

Og hvorfor skal vi have en Pointsberegning?
Jo, det er for, at en tophest, der enten kvajer sig i f.eks. Derbyprøven eller ikke starter der - alligevel kan komme til start i Derbyet!

Efter min mening holder det ikke - er hesten ikke i stand til at kvalificere sig på lige vis med andre, så er den bare ikke startberettiget.

Jeg husker for mange år siden kom Latrick Guy med i Derbyet, fordi den havde tjent oceaner af penge som 2 og 3 -års - men den kunne hverken stikke eller bekende som 4-års.

Og den endte ikke overraskende uplaceret.
Tiden er til at vi får ændret denne regel, der favorisere nogle ganske få.

Nedturen fortsatte i Harrisburg

Det er fortsat muligt at købe sig en amerikansk åring til en pris, der er cirka 25% mindre end i fjor.

Efter tirsdagens auktion i Harrisburg er der nu solgt 731 åringer til en gennemsnitspris af 36.493 dollars - det er 25,8% mindre end i fjor. - Her var gennemsnitsprisen efter de to første dage på 49.149 dollars.

Tirsdagens dyreste hest blev Andover Hall-datteren Two Timer, der har Gracious Marla som moder - den kostede 180.000 dollars.

Gracious Marla er efter Malabar Man - Gracious Lobell og er dermed halvsøster til verdensrekordholderen Snow Whites moder, Mom's Millionaire.

Det er hendes fjerde føl, men kun én har hidtil startet, nemlig Social Butterfly (Credit Winner), der er to år i år og som har sat rekord 1.15.8 og har tjent 27.904 dollars.

Social Butterfly var i øvrigt også dyrest på Harrisburg-auktionens anden dag i fjor - den kostede da 250.000 dollars.

I Lexington, hvor der er mix sale over fuldblodshesten er trenden den samme som i Harrisburg - her er man 25,2% nede - men på et andet plan - gennemsnitsprisen efter to dage i Lexington er på 301.094 dollars!

tirsdag, november 04, 2008

Franskmand vandt 55,9 millioner kroner!

Selv om indløbsrækkefølgen i mandagens 1. løb på Vincennes - det var her Hamble Crown var til start - ikke var specielt overraskende - så kunne en spiller indkassere en rekordgevinst på 7.451.800 Euro - eller 55,9 millioner danske kroner!

Spilleren, der på internettet havde satset 60 Euro - 450 kroner - i Quinté+-spillet - det er her man skal finde de fem første heste i rigtig rækkefølge over mål - ramte den rigtige kombination, der var 3-4-12-15-2.

Men det var da også mange andre der gjorde, så gevinsten blev blot på 660 Euro.

Til gengæld var spilleren ene om at have jackpot-nummeret 0170, og dermed kom den rekordstore jackot-pulje på 7.450.000 Euro til udbetaling.

Sammen med en række følgepræmier fik spilleren i alt 7.451.800 Euro.

12. trænersejr til Bart Cummings i Melbourne Cup

For nogle timer siden gik alt i stå i Australien!

Klokken 15.00, lokal tid gik starten nemlig til Melbourne Cup - det mest berømte løb down under.

Et galopløb over 3200 meter - ovenikøbet et handicap - men med en betragtelig førstepræmie på ikke mindre end 15 millioner kroner.

Løbet har forlængst opnået kultstatus, og i år var der ikke færre end 107.250 tilskuere til BEGIVENHEDEN.

For Melbourne Cup på Flemington-banen ved Melbourne er en begivenhed.
Overalt i Australien fulgte millioner løbet - enten på TV eller radio.
Og akkurat som i England, hvor alle SKAL have spillet på en hest i Grand National, så skal enhver Australier med respekt for sig selv, have spillet på Melbourne Cup.

Løbet resulterede i en fantastisk spændende opløbskamp, hvor outsideren Viewed med Blake Shinn klarede at afvise den engelske Bauer med C. Brown.

Viewed, der gav odds 46,50, er trænet af Australiens grand old man, Bart Cummings, der her fik sin 12. vinder i Melbourne Cup!

Første Bart Cummings vinder var tilbage i 1965!
Det var blot 8. start i karrieren for den5-årige vallak, Viwed - og anden sejr!

Auktionsminus i USA

Verdens største auktion over travheste, The Standardbred Horse Sales i Harrisburg startede mandag formiddag lokal tid, og i løbet af ugen går omkring 2.500 travere/pacere gennem auktionsringen.

Den økonomiske situation i verden afspejlede sig tydeligt på denne første auktionsdag, hvor gennemsnitspriserne faldt med 29 % - nemlig fra rekorden 63.361 dollars til 44.039 dollars.

Ser vi udelukkende på priserne for traverne, så faldt de med 28,2% - mindst faldt travhingstene med blot 9,2% - gennemsnitsprisen for en travhingst var på 58.921 dollars i år mod 64.882 dollars.

Hopperne var slet ikke i kurs - de kostede blot 32.577 dollars i snit - eller 44,7% af hvad prisen var på en traverhingst!

Unægtelig en meget markant forskel!

Hvem blev auktionens dyreste?

En helbroder til 2-årsstjernen Muscle Mass?

Til top-hesten og avlshingsten Chocolatier?

- Eller en lillebroder til fantomhesten Donato Hanover, men med Windsong's Legacy som fader?

Topprisen blev 425.000 dollars.

Det betalte træner Jimmy Takter for Muscle Massive - og vel alene navnet indikerer, at det er lillebroderen til Muscle Mass, der satte verdensrekord som 2-åring med 1.10.7.

350.000 dollars kostede Ganache, der er helbroder til Chocolatier, mens halvbroderen til Donato Hanover med navnet, David S Hanover "blot" kostede 60.000 dollars!

Men se lige videoen med David S Hanover på dette link til Hanover Shoe Farms hjemmeside - (den har katalognummer 193 - klik på nummeret og videoen bliver afspillet), og så tror jeg du forstår, hvorfor den ikke blev dyrere.

Leif Alber, der jo i sommer havde den glæde at se hans Atomic Hall vinde et forsøg til The Hambletonian Stake, købte dens lillebroder Auro Hanover for 60.000 dollars - du kan også se videoen af Auro Hanover på hanovers hjemmeside - den har katalognummer 192.

I Lexington blev årets store mix-sale for fuldblodshestene også indledt mandag - og her er der ikke færre end 5.500 katalognumre -fordelt på fem murstenstykke kataloger.

Selv om gennemsnitsprisen blev på - og hold nu fast - 322.389 dollars - så var der tale om en tilbagegang på ikke mindre end 42,7% i forhold til i fjor!!!!

Og ydermere blev der solgt 23,2% færre heste.

Mange opdrættere har trukket deres heste fra auktionen på grund af et forventet faldende prisniveau - ja, jeg synes, at jeg har set et sted, at ikke færre end 800 af de anmeldte heste er slettet!!

Auktionens dyreste var en fem-årig goldhoppe, Hystericalady, som Sheikh Mohammed købte for 3 millioner dollars.

mandag, november 03, 2008

Lunden næsten gældfri!

I slutningen af september måned vedtog Kommunalbestyrelsen i Gentofte en ny lokalplan for et område på Charlottenlund Travbane.

Det er parkeringspladsen, der ligger til venstre, når Du kører ind af indkørslen på Ordrup Jagtvej.

I fjor solgte Det Danske Travselskab (DTS), der driver Charlottenlund Travbane, dette jordstykke på 6.250 m2 til et ejendomsselskab for en ganske pæn pris - sådan omkring 29 millioner kroner!

Ja, prisen er - med baggrund i samfundsudviklingen - nærmest fantastisk.

Men handlen var betinget af en ny lokalplan for området, der skulle gennemføres inden den 1. oktober 2008.

Hvis dette ikke skete, så faldt handlen til jorden.

Der er ingen tvivl om, at frem til den 1. oktober har DTS's bestyrelse med formanden Klaus G. Jensen i spidsen haft deres nervøse øjeblikke.

Og det blev først i sidste øjeblik Lokalplanen (lokalplan 306) blev kørt igennem.

Men en ting er jo at have solgt - noget andet er at få pengene.

Lige for øjeblikket er ejendoms-developere jo ikke dem, man hører har den bedste økonomi.

Heldigvis - for DTS - var handlen skruet således sammen, at DTS havde fået en bankgaranti på 19 millioner kroner - altså 2/3 af salgssummen - og når disse penge frigives er Travselskabet næsten gældfri.

Og så er det spændende, om køberen kan fuldføre handlen - for ellers kan Travselskabet komme i den situation, at man fortsat er ejer af det solgte areal.

Og har fået 19 millioner kroner for ingenting!

Lokalplanen giver i øvrigt kun mulighed for at der kan udstykkes seks grunde til én familie-huse - dvs. at hver grund minimum skal koste 5 millioner kroner, for at køberen bare kan få sine penge hjem!

Auktionsrekord i USA

14 millioner dollars for en følhoppe - der endda ikke er i fol!

Only in America!

Søndag var der mix-sale på auktionscentret Fasig Tipton i Lexington - det er her travsportens åringer også sælges i forbindelse med Grand Circuit-meetingetThe Red Mile.

Men i går var det fuldblodshestene, der var i ringen og sidste katalognummer - Better Than Honour - en 12 årig gammel goldhoppe opnåede ikke blot auktionens højeste pris, men blev også solgt den højeste pris nogensinde på en heste-auktion - 14 millioner dollars!

Men der er et men!

Køber var nemlig Southern Equine Stables, der i forvejen ejede 70 % af hoppen.

Nu ejer de den hele - og det kostede dem 30 % af de 14 millioner - eller 4,2 millioner dollars.

Better Than Honour har tidligere født topheste som Jazil, Breeders Cup-vinderen Rags To Riches samt dan japanske tophest Casino Drive.

Better Than Honour kommer i øvrigt fra samme hoppelinje som avlshingsten Dexterity, der er opstaldet her i Danmark.

Har du læst mit indlæg om sæsonplanen?

I forholdsvis ubemærkethed blev sæsonplanen for de danske trav- og galopbaner i 2009 offentliggjort på Trav og Galops hjemmeside sent torsdag eftermiddag.

Har du læst om mine bemærkninger til sæsonplanen?

Hvis ikke - så gå til arkivet i oktober måned - ellers klik her http://frittrav.blogspot.com/2008_10_01_archive.html

Crazed vandt, men knebent

Storfavoritten Crazed med Tim A. Tetrick klarede sig akkurat først over stregen i den ene af to indl. afdelinger til Matron Stakes på Dover Downs i Delaware i nat.

Holiday Credit med Ron Pierce sluttede meget stærkt af, men nåede akkurat ikke Crazed - de fik begge noteret tiden 1.12.0 - på tredjepladsen fulgte Napoleon, der havde ført undervejs - og dermed var der hat-trick for avlshingsten Credit Winner!

Fra denne afdeling gik også Kajan Kooker (Self Possessed) videre til finalen.

Derimod skuffede danskejede Atomic Hall (Self Possessed) fælt efter at have været godt med fra start på en andenplads, gik den totalt i stå i opløbet og sluttede sidst over mål. Halsen?

Det gik meget hurtigere i den anden afdeling, hvor Jimmy Takter-trænede In Focus (SJ's Photo) strøg afsted fra start og holdt hele vejen hjem for Dave Palone i 1.11.1 - Spam Spade (Dream Vacation) nummer to, små seks længder efter - derefter Shutter Boy (Yankee Glide) og Celebrity Secret (Yankee Glide).

De otte nævnte er klar til finalen lørdag aften, hvor der køres om 259.275 dollars.

De to hoppe-afdelinger vandtes af hhv. Hambletonian Oaks-vinderen Creama Mimi (Conway hall) med Trond Smedshammer i 1.12.6 samt af Stage Play (Broadway Hall) med Dave Palone i 1.12.1.

søndag, november 02, 2008

Lucky Buck dobbelt-millionær

Med en let sejr lørdag eftermiddag i Josef Kleins Minnesløp på Leangen-banen blev den norske derbyvinder Lucky Buck dobbelt-millionær.

Lucky Buck, der har den danske hoppe Effi Poppelgård som moder, blev kørt til sejr af Vidar Hop og noteredes for 1.15.1a/2140 m - der var 100.000 NOK i førstepræmie og dermed har Lucky Buck indløbet 2.063.000 NOK i karrieren. - Alene i år er der blevet til 1.021.000 NOK.


På andenpladsen fulgte Lundabye (Rite On Line) i 1.15.7, mens Hamblers Poltergeist (Tamin Sandy), hvis moder Madame Hambler også er ren dansk afstamning, blev nummer tre i 1.16.0.

Marketingsbudget?

Canadieren Darryl Kaplan, der er redaktør på Trot Magazine, har lavet en artikel, hvor han undrer sig over, hvor lidt penge hestevæddeløbssporten i Canada bruger på et marketingsbudget.

Kaplan har fundet ud af, at det i 2007 var på 8 million dollars - det svarer til 1,6% af den samlede omsætning i totalisatorspillet på canadiske hestevæddeløb.

Så var det lige jeg kom til at tænke på, hvordan det så ud med marketingsbudgettet inden for trav- og galopsporten herhjemme!

I 2007 blev der spillet for omkring 630 millioner kroner i DanToto - dvs. at hvis Sporten/DanToto også havde brugt 1,6% af omsætningen til marketing, så skulle beløbet have været omkring 10 millioner kroner!!

Jeg vil tro, at det samlede årlige beløb herhjemme højst andrager 5 millioner kroner!

Tilbage til Kaplans artikel, hvor han anfører, at til sammenligning med den canadiske hestesports 8 millioner dollars - svarende til 1,6% af omsætningen, så bruger Bingo-industrien 27 millioner (3,9%), div. lotterier 225 millioner (6,5%) og Casinoer 671 millioner (8,9%).

Nu har jeg ikke tilsvarende tal herhjemme fra, men vi kan vist godt blive enige om, at marketing og dansk hestevæddeløb er ikke to ting, der - endnu - går hånd i hånd.