Viser opslag med etiketten Offshore Dream. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Offshore Dream. Vis alle opslag

torsdag, november 13, 2008

Fuldt hus i Prix de Bretagne

Prix de Bretagne - eller som det med en af de store franske aviser som sponsor nu hedder - Prix France Soir - får fuldt hus - 18 deltagere, når det afvikles lørdag eftermiddag på Vincennes.

Ved den endelige startmelding klokken 10.00 torsdag formiddag blev Paradis Cordiere tvangsslettet.

De mest prominente navne i startlisten er - anført med programnummeret først:
2 Prodigious - Tony le beller
13 Olga du Biwietz - Jos Verbeeck
14 Magnifique Rodney - Ulf Nordin
15 One du Rib - J. L. Cl. Dersoir
16 Oiseau de Feux - Fabrice Souloy
17 Exploit Caf - jean Michel Bazire
18 Offshore Dream - Pierre Levesque

Sidstnævnte er anmeldt til at starte uden sko!

Løbets distance er 2700 meter voltestart, og den samlede præmiesum er på 110.000 Euro.

onsdag, november 12, 2008

Ny begynder nedtællingen til Prix d'Amerique

Lørdag eftermiddag afvikles det første af de fire testløb på Vincennes - de såkaldte B-løb - der fører frem til Prix d'Amerique.

Løbet der hedder Prix de Bretagne afvikles over 2700 meter - altså den samme distance som Prix d'Amerique. Præmiesummen er i år hævet 10% til 110.000 Euro.

Endelig startliste torsdag formiddag.

Ikke siden 2004, hvor Jag de Bellouet vandt Prix De Bretagne, har løbets vinder formået at vinde Prix d'Amerique året efter.

Her onsdag morgen står der 19 heste tilbage i løbet - heriblandt de to sidste års vinder af Prix d'Amerique, Offshore Dream samt dette års nummer to, Exploit Caf.

torsdag, november 06, 2008

Hamble Crown mod Offshore Deam

Hamble Crown står fortsat anmeldt til søndagens Prix Paul Buquet på banen i Argentan i Normandiet, og her står også den dobbelte Prix d'Amerique-vinder Offshore Dream på anmeldelseslisten.

Løbet er udskrevet over 2875 meter, og Hamble Crown, der er anmeldt med Franck Nivard som kusk har 25 meters tillæg - Offshore Dream med Stephane Ernault står yderligere 25 meter tilbage.

Det gør også den italienske derbyvinder, Infinitif med Jean Pierre Dubois.
Infinitif, der er ubesejret i Italien i otte starter, har i år været opstaldet i Kentucky som avlshingst. I sæsonen 2009 vil den i øvrigt blive udbudt på det danske marked.

Endelig startliste fredag formiddag.