lørdag, oktober 31, 2009

Rene Clausen, Nykøbing mener...

Jeg har modtaget nedenstående indlæg fra Rene Clausen, landsdommer, heste-ejer m.m.omkring Handlingsplanen.

Hej Karsten

Jeg er enig med dig at HFF har taget magten og jeg også enig med dig, at banerne aldrig selv var blevet enige om en sæsonplan incl. præmiefordeling selv uden at det var gået op i ”hat og briller” men så ophører enigheden også.

Jeg kan ikke forstå, at omfordeling af præmie midler skulle løse nogen af de problemer som der i travsporten, nemlig INGEN OMSÆTNING (eller meget lille) På Lunden 3. største løbsdag (kriteriet) ville 2 spillere have fået 75.000,- kr. hver, hvis de havde ramt V65, hvordan helvede skulle man få nye folk på banen med den omsætning (ja ved godt at 1 spiller fik over en ½ mio kroner, men jeg ved også hvor svært det er ..) Der blev udbetalt flere penge i præmiesum end der var i omsætning – tænk over det …

Ledelsen i sporten er en gang amatører, som efter min mening slet ikke er i sync med virkeligheden. Fokusbanerne er valgt efter hvor mange der bor i ”byen” og ikke efter noget som helst andet (Kurt Damsgaard mening i mange år ..) Ved de at mange spiller via internet …..

Hvad er den logiske forklaring på at Billund og Falster begge har 20 løbsdage men der er 750.000,- kr. i forskel på præmie tildelingen – hvorfor ? andet end historisk ??? Der bor flere i Guldborgsund end Billund.

Det samme kan siges om Skive og Odense, lige mange løbsdage men stor forskel i præmiesum, det giver jo god logik at Odense og som har 8 heste i træning, gør at Skive skal flytte 50 heste til Odense så de kan lave løb - god økonomi for hesteejerne – nåh nej det ved de ikke noget om i HFF – de ejer ikke hest ….

Hvis krævet er, at der skal komme mange til trav hvorfor er Bornholm så ikke AA bane, i stedet for B2

De 2 baner som er ved kører Travsporten på ”røv og albuer” (Lunden og Århus) bliver belønnet for deres uduelighed ved at få tilført flere penge, dette til trods at Århus har den dårligste bane i DK og fået udbetalt præmiepenge frem til år 2020 …. - jeg tror ikke, at man kan nævne 10 personer i DK, som synes at Århus har en god bane. Jeg husker at der var stillet en masse betingelser op, for at Lunden skulle have penge til renovering af banen, men det har HFF måske glemt .. (Ved godt at Lunden blev ramt af en konkurs, men det ændre jo ikke ved, at der ikke er sket noget …)

Nu sidder den selvfede og selvglade Knie i spidsen for travsporten og bestemmer, jeg kan kun sige held og lykke for travsporten fremover …

Nogle spørgsmål:

Spiller Knie, Damsgaard, Nørgaaard selv (mit gæt – nej) Skal man det for at forstå problemer – ja det skal man efter min mening.

Er de hesteejer – (mit gæt – nej) Behøver man det - hmmmmmmmmm

Går de jævnligt til trav – (mit gæt – nej) Behøver man det – JA så kommer man da i sync med virkeligheden.

VI propper nu penge i DTG (eller hvad det kommer til at hedde) har vi ikke prøvet det før ….. Vågn op – ansæt dem som provision lønnet i stedet for – ingen sponsor – ingen udgifter.

I mine øjne er der kun en redning (måske 2). Den første er at ATG overtager Dansk Travsport og efter min mening kan det kun gå for langsomt.

Den anden er, at alle banerne bliver til et selskab, hvor så en professionel bestyrelse tager de nødvendige beslutninger, dette kræver så at det nogen som har forstand på drift, spil, event og som tør at skærer ind til benet og at der ikke er nogen hellige ”køer”. Dette ville formentligt aldrig kunne lade sig gøre, da nogle af banerne er Aktie selskaber og nogle medlem ejet og tro på at de ville opgive dette uden at få indflydelse fremover ……

Der er kun 2 travbaner som har et baneunderlag som kan bruges til trav og det er Ålborg og Lunden, sats på dem som A baner, resten er så B baner på lige vilkår. D.v.s. se på hvad banerne bruger på drift, løn o.s.v. Personligt forstår jeg ikke at der skal være flere end 2 ansatte på banerne. På NFT er der en Baneforvalter og en Direktør. På NFT har vi også startmelding og samtidig varetager Direktøren også regnskab for træner m.v. fra andre baner.

Lukker man baner så mister man hesteejere og spillere - det er fakta. Færre end 30 løbsdage gør at det er svært at have en restaurant, faste folk til at betjene boderne m.v. Det er også meget vigtigt at man kører på faste dage, så folk kan finde ud af hvornår der er trav, i dag er det helt umuligt at finde ud – specielt efter at man ikke får noget travprogram.


Jeg kunne blive ved, men jeg har valgt at stoppe som bestyrelsesmedlem på NFT og som Landsdommer i stedet for, da jeg har vurderet at selv i mod ”tåber kæmper guderne forgæves”


Venlig hilsen
René Clausen
Forhenværende: Landsdommer, bestyrelsesmedlem, spiller m.v. dog stadigvæk hesteejer.

fredag, oktober 30, 2009

Det var jo en Handlingsplan!

Der er tilsyneladende nogen i dansk travsports top, der ikke ved hvad der foregår omkring dem!

På trav.dk blev det den 23. oktober bekendtgjort, at

Sæsonplanen for afvikling af løb på de danske væddeløbsbaner i sæson 2010 offentliggøres på et møde i København torsdag i næste uge..

Og hvad var det så lige, der skete på det møde, der blev afholdt i København i går.

Det var i hvert fald ikke en sæsonplan, der blev fremlagt, som jeg forstår den - altså med angivelse af på hvilke baner der køres på hvilke datoer i 2010.

Man fik i stedet rammen til en sæsonplan, der fortæller, hvor mange løbsdage de enkelte baner er blevet tildelt i 2010.

Det, der er nu er sket, er følgende:

Dansk trav-og galopsport er sat under administration af HFF!

Så kort kan det sammenfattes.

Og det er sportens egen skyld, fordi man i alt for mange år ikke har sørget for at bringe orden i eget hus.

I dette tilfælde kan man sige, at demokratiet har spillet fallit!

Jeg må indrømme, at jeg har været så naiv at tro, at oplægget til Handlingsplanen var til debat mellem sportens organisationer.

Det har ikke været tilfældet.

Og måske er det også det fornuftigste.

Det var helt sikkert endt i en "skyttegravskrig" mellem sporten og HFF.

Nu har HFF taget magten i et forsøg på at få sat en positiv udvikling for den samlede trav- og galopsport på skinner.

Jeg tror ikke, det er dårligt.

Det er måske besværligt og ærgerligt for nogen i en periode.

Men vil vi ikke alle gerne have, at denne sport - det være sig trav som galop - vokser sig større.

Får større generel anerkendelse i samfundet - flere aktive udøvere og en bedre økonomi.

Sporten selv har vist, at den ikke har magtet opgaven.

Nu svinger HFF takt-stokken.

Der etableres firmaet Dansk Trav og Galop A/S, der skal sørge for marketing, sponsoraftaler, PR og publikationer og på sigt også løse opgaver inden for økonomi, IT etc.

Der laves resultatkontrakter med de enkelte baner.

Det vil sige, at der opsættes en række mål for de enkelte baner

Det kan alt andet lige kun komme til at betyde fremgang for hele sporten, hvis der udvises ansvarlighed.

En ting jeg mangler i Handlingsplanen, er en præmiestruktur.

Jeg har i flere år slået til lyd for, at vi igen får et ugentligt "V6-cirkus" - ikke nødvendigvis lørdag eller søndag. Men hvad med en fredag aften?

V6-løb med divisioner og finaler - med betragtelige præmiesummer - vil helt sikkert kunne virke befordrende for interessen for at være hesteejer.

Det må da være ulige nemmere for selv en træner fra Skive at sige til en potentiel eller nuværende hesteejer, at der hver uge køres seks løb med førstepræmier på 25.000 - 30.000 et og andet sted i Danmark - end at der hver anden uge køres om 7.500 kroner i førstepræmie på hjemmebanen.

Det kunne jo også være, at man havde "solgt" Handlingsplanen bedre til sporten ved at komme med et sådant oplæg!

Fra Allan Loft har jeg modtaget..

Allan Loft - mangeårig freelance skribent ved Væddeløbsbladet - har sendt mig en kommentar til situationen i dansk travsport.

Den følger her:

Jeg har lige øjet hovedpunkterne i den nye handlingsplan for hestevæddeløbssporten. Min første tanke var: dræner man nu ikke Bornholmsk travsport?

Den nye handlingsplan forekommer mig i bund og grund fornuftig omstændighederne taget i betragtning. Omstændighederne er her først og fremmest de faldende tilskud fra Danske Spil til HFF.

Det er også fornuftigt i det hele taget at have strategi- og handlinsplaner, så man har noget at holde sig til i arbejdet med at genopbygge og konsolidere hestesporten.

Det er selvfølgelig beklageligt, at der må ske en ulige fordeling blandt banerne, men henset til de knappe midler er det nok mest hensigtsmæssigt at dele banerne op i et A og et B hold. Og satse på at banerne omkring de fire største byer i Danmark får fuldt blus på! (Det ved jeg det vil Skive nok anke en del over, men folkene i Skive Trav skal nok vide at lade høre fra sig).

Men min første tanke var altså: hvorfor er Bornholm ikke blevet en A bane? Eller i hvert fald en bane med en status for sig - en status mellem A og B f. eks.?

Travsporten er folkeeje på Bornholm. Der er masser af opdrættere, hesteejere og spillere/tilskuere. Der er liv og glade dag på lægterne hver løbsdag. Om sommeren, altså i den solrige sommerferieperiode, tiltrækker banen enormt mange af øens talrige turister. Mange af disse turister kommer fra andre dele af Danmark - de kommer "ovre fra", som de siger derovre på øen. Der er altså en masse danskere, som gør deres første besøg på en travbane, mens de er på besøg på Bornholm. Derfor bør Bornholm ekstra tilgodeses, fordi den i den sammenhæng fungerer som en ambassadør for travsporten.

Når disse førstegangsbesøgende kommer hjem til deres egen egn, har de måske stadig smag for at gå til hestevæddeløb. Den smag får de jo ikke i samme omfang som nu, hvis forholdene på Bornholm bliver forringet. Hvis der bliver færre præmier at køre om, dræner man måske bornholmernes lyst til at investere i gode heste eller i heste i det hele taget. Så bliver løbene på Bornholm måske en tak for middelmådige, og dermed for uinteressante. Og så kan banen blive sendt ud i en negativ skrue og dermed ikke være den publikumsmagnet, den hidtil har været.

Så derfor synes jeg, at de 300.000 kr. banen er gået ned i præmiebudget for 2010 i forhold til 2009 er et dårligt signal. Hvis man bare i første omgang bibeholdt 2009 niveauet, kunne man holde status quo og dermed nurse en god ambassadør for sporten. De 300.000 kr kunne sagtens findes i den fordeling, der er foretaget nu uden at ødelægge det principielle mål med planen.

Jeg tror ikke det gjorde noget hvis der var virkelig topsport på Bornholm et par gange i juli - august - det vil give effekt på Bornholm selvfølgelig, men absolut også i resten af Danmark.

Bornholmerne kan selvfølgelig også tale for sig selv. Jeg vil blive forbavset, hvis de ikke ser på det på samme måde som jeg.

Allan Loft

Du er også velkommen til at sende mig din mening på kabo@casa35.com

Jeg skal gøre opmærksom på, at disse gæsteblogs ikke nødvendigvis er et udtryk for min opfattelse af tingene

torsdag, oktober 29, 2009

Neo Holmsminde i fint selskab


Med den fornemme sejr i ny løbsrekord 1.12.2 i Axel Jensens Lopp på Bjerke banen i Norge indskrev Neo Holmsminde med Steen Juul sig på en vinderliste, der tæller nogle af Nordens største navne gennem tiderne.

Axel Jensens Lopp har været afviklet siden 1944 og blandt vinderne finder vi legendariske navne som Jens Protector, Scott Protector. Madison Avenue, Shane T Hanover, Copiad, Sugarcane Volo og sidste års vinder, Adrian Chip.

Neo Holmsminde er den fjerde danskfødte vinder af Axel Jensens Lopp, men blot den anden danskejede!

I 1964 vandt Stald Snaptuns Emigrant med Walther Kaiser-Hansen løbet. Siden har svenskejede Nick Scott med Uno Swed vundet i 1975 og norskejede Velin kattegat med Ulf Thoresen i 1979.

Med vinderoddset på 15,97 er Neo Holmsminde den største overraskelse i løbet siden 1983.

Sejren er endnu et bevis på den store bredde, der findes i toppen af den danske N-årgang.

For mig forekommer det, at disse topheste virkelig har udviklet sig henover sæsonen og flere har helt klart internationalt klasse.

Neo Holmsminde beviste, at han har det ved sejren onsdag på Bjerke.

Fortsættelsen bliver spændende.

Se løbet på dette link

Med en samlet præmiesum på over 1,5 millioner kroner er Neo Holmsminde klart bedste afkom efter Valley Victory-sønnen, Valley Sentry.

Valley Sentry, der kostede 265.000 dollars som åring, startede sin avlskarriere i Norge, hvor den har 53 afkom, hvoraf de 28 har startet.

Hans klart bedste afkom er den i år 6-årige Enzo, der har rekord 1.11.8 og som har tjent 747.757 NOK.

Umiddelbart så ser stammen på Neo Holmsminde ret almindelig ud.

Hans moder, Devils Lady nåede ikke at vinde løbm selv om hun startede ikke færre end 47 gange, og mormoderen Orotavo har heller ikke meget at prale af på banerne med en indtjening på 2.500 kroner og en rekord på 1.22.8.

Men længere tilbage i moderlinjen bliver det rigtig godt, og toptravere som Demilo Crown, Euro Sunset, Nolo Spin, Calpam med flere findes her.

Det er en god, gammel dansk hoppelinje, der går helt tilbage til Guy Lady, der er født i 1922!