lørdag, oktober 23, 2010

USA: Store danske triumfer

Inden for en halv time lørdag eftermiddag, dansk tid opnåede to danskejede  heste og for den enes vedkommende dansktrænet hest  - flotte præstationer i USA.

På Far Hills-banen i New Jersey sejrede Percussionist redet af J P O'Farrell og trænet af Hanne Bechmann en meget sikker sejr i The Grand National Hurdle med en førstepræmie på 125.000 dollars.

Percussionist ejes af en norsk/dansk konsortium, der tog chancen og sendte Percussionist over Atlanten - og det betalte sig altså.

Små ti minutter før denne sejr var Cowboylands Kentucky Futurity-vinder, Wishing Stone med George Brennan til start i Bluegrass Series på The Red Mile i Kentucky.

Brennan satsede fra start og havde nok håbet på at få en placering som tredje/fjerde, men var sat af og kørte mod føringen.

Tempoet var i top fra start, og Wishing Stone fik ikke megen ro i spids, for ned ad langsiden kom løbets favorit, Lucky Chucky med John Campbell i angreb, og den overtog føringen ind i opløbssvinget.

Wishing Stone sad nu lukket inde, og så ud til at have en del kræfter i behold.

Der kom imidlertid plads til et angreb med 200 meter tilbage.

Lucky Chucky var imidlertid ikke til at fange og sejrede sikkert i fornemme 1.08.9 - Wishing Stone en god nummer to, små to længder efter - og derefter var der "lysår" ned til de næste..

Der var cirka 165.000 kroner io andenpræmie til Wishing Stone,.

torsdag, oktober 21, 2010

Vil du med Birger til VM i USA?

På travservice.dk kan jeg se, at Birger Jørgensen nu har bekræftet, at han vil forsvare sin VM i 2011.
Har du lyst til at være på plads i USA og støtte Birger, så er der gode muligheder for at få en rigtig god tur, idet det amerikanske centralforbund får lavet et arrangement, hvor man er med hele vejen sammen med kuskene.
Prisen for dette arrangement er endnu ikke offentliggjort.
Allerede den 20. august blev det imidlertid offentliggjort, hvor der skal VM-løbene skal køres, og det sker på følgende baner
Harrah’s Chester – Chester, Pa. – søndag den 31. juli
Tioga Downs – Nichols, N.Y. – mandag den 1. august
Monticello Raceway – Monticello, N.Y. – onsdag den 3,. august
Meadowlands Racetrack – E. Rutherford, N.J. – torsdag den 4. august
Yonkers Raceway – Yonkers, N.Y. – fridag den 5. august.
Læs mere på det amerikanske centralforbunds hjemmeside - klik her
Lørdag den 6. august afgøres The Hambletonian Stake og Nat Ray Trot m.m. på The Meadowlands, så der bliver alle muligheder for at opleve amerikansk travsport på topplan.
Det er selvfølgelig også muligt selv at tage til USA - flyv til New York (Newark eller JFK), men kunne det ikke være interessant og morsomt, at vi laver en fællesrejse - og de fleste, der kender mig, ved at jeg æææslsker at gøre noget sådant.
Hør af dig på kabo@casa35.com . hvis du vil være med  eller blot overvejer at være på en sådan fan-tur!

tirsdag, oktober 19, 2010

Italien: Nedtælling til Gran Premio Orsi Mangelli

Mandag den 1. november køres Europa's højst doterede internationale løb for 3-årige travere, Gran Premio Orsi mangelli på San Siro-banen i Italien.

I år har løbet dansk interesse, idet nud Erik Ravns Kentucky Futurity-vinder sendes fra USA for at starte i løbet . den skal køres af sin faste kusk George Brennan.

San Siro-banen har netop offentliggjort  seedningen til de to indl. heats, og de ser sådan ud:

1. heat:
Wishing Stone (US)
Nadir Kronos (I)
Nando Font (I)
Deuxieme Picsous (S)
Nausica FP (I)
Coco Lindy (US)
Muscles Wiking B.R (N)
Texas Style (F)
Vive Las indy (US)
Winning Fireworks (US)

2. heat:
Nesta Effe (I)
Timoko (F)
Norton Ans (I)
Napoleon Bar (I)
Non Solo Bar
Pretty Boy Lindy (US)
Noriana Rosso (I)
Nadal di Jesoli (I)
Nephenta Lux (I)
Formula One (US)

I morgen klokken 12 er der et forfeit, hvor mange kan formode at flere af de amerikanske heste springer fra. På fredag er der endelige startmelding kl 12.00 oig klokken 16,.00 er der lodtrækning om startpladserne.

Er der nogen, der får kolde fødder over weekenden, kan der fyldes op med en  eller flere reserver mandag kl. 09.30.

Der køres om en samlet præmieusm på 385.000 Euro - distancen er 1600 meter auto og der er syv heste i første række - de fem bedste heste fra hvert indl. heat går til finalen.

mandag, oktober 18, 2010

Frankrig: Mathildes sejr


Så suveræn var Mathilde Trøjborg med Flemming Jensen, da de mandag eftermiddag vandt Prix de Gobelins på Enghien.banen i Paris.

Flemming Jensen brugte blot Mathilde Trøjborg 200 meter på sidste langside for at få spids, og siden var det spil til et mål. Vindertiden var 1.14.0a/2150 meter - førstepræmien var 25.000 Euro.
Nummer to var Quatuor Alto med Jean Etienne Dubois i 1.14.2.
Mathilde Trøjborg var kæmpefavorit i spillet og gav odds 1,90 i vinderodds og 1,40 i 
 plads - næstfavoritten stod i odds 7,50.!


Fotos Gerard Forni

Frankrig: Som storken snapper en frø

Mathilde Trøjborg med Flemming Jensen havde som ventet ingen problemer med at hjemføre sejren i Prix de Gobelins på Enghien-banen i Paris mandag eftermiddag.

Efter en meget rolig start, der betød af parret lå sidst i feltet, begyndte Flemming Jensen at avancere op forbi publikum. Han fik en ryg at gå på og parret lå ude i tredje spor.

Med 1000 meter tilbage satte Flemming jensen stødet ind og i løbet af et par hundrede meter var Mathilde Trøjborg i spids.

Der var klasseforskel og Mathilde Trøjborg sejrede ukørt i 1.14.0a/2150 m

Mere følger...

Frankrig: Se løbet med Mathilde Trøjborg

Mange har henvendt sig til mig for at få at vide, hvordan man kan se løbet med Mathilde Trøjborg mandag eftermiddag.

Desværre er franske PMU meget restriktiv med hensyn til deres direkte TV-billeder, men har du lidt tålmodighed så kan du gratis se løbet enten på www.pmu.fr eller www.chvideo.fr

På disse to adresser kan man hver dag se det aktuelle Quinte+løb - og netop Prix de Gobelins er et Quinte-løb.

Og her en lille time før løbet køres er odds på Mathilde Trøjborg nu oppe i 2,30!!

Frankrig: Odds i bund på Mathilde

Hvis der var nogen, der troede, at de kunne hente en god gevinst på Mathilde Trøjborg og Flemming Jensen, når parret i eftermiddag starter på Enghien-banen i Paris så må jeg skuffe dem.

Her klokken 8.12 står Mathilde Trøjborg til odds 1,90 - og det bliver næppe meget højere - ja, det kan vel meget vel blive mindre.

26 ud af 30 aviser, der hver dag tipper til Quinte+-løbet, har Mathilde Trøjborg som vinder!

USA: Fem danske køb på finale-dagen

Søndag sluttede den store auktion i Lexington og fem åringer blev købt af danske hesteejere.

Priserne var nu nede på et niveau, så det er lige før transporten hjem koster mere end det, der blev betalt for nogle af hestene.

Gennemsnitsprisen for hele auktionen faldt med 11,7% i forhold til i fjor, nemlig til 31.003 dollars, og det var hoppe-åringer, der trak det store negative læs.

Hos travet var tilbagegangen for hopper på 13,1%, mens priserne på hingstene faldt med 8,8%.

Første årgang efter Donato Hanaover blev særdeles vel modtaget - 33 afkom efter ham blev solgt til en snitpris på 69.364 dollars, og det var auktionens højeste snit for en hingst - trav/pace.

Det er også en travhingst på andenpladsen, nemlig Yankee Glide med et snit på 39.123 dollars for 57 solgte afkom.

Men lad os se på de danske køb:

Peter Wilhelmsen slog først til og købte hoppen Pretty Classic v. Classic Photo - Atouchtoomuch v. Meadowbranch Jersy (Baltic Speed) for 5.000 dollars.

Moderen har tidligere født Touchdown Franco 1.11.5 - 167.165 dollars v Like a Prayer - moderen er halvsøster til den gode Applecider Hanover  (SJ's Photo) 1.12.2 - 500.589 dollars.

Peter Wilhelmsen slog til et par numre senere, hvor han for 11.000 dollars sikrede sig SJ's Storm (SJ's Caviar - Wind E Design v. Rule the Wind) Moderen har tidl. født Sidney's Cadet (Garland Lobell), der havde en pæn karriere i Norge, hvor den satte rekord 1.12.2 og tjente 890.957 NOK . den løbner nu på Malta. Desuden har hun født Slovenia (Malabar Man), der også kom til Norge  - her satte den rekord 1.13.2 og tjente 214.500 NOK . jeg husker vi så den som 3-års på Lunden, hvor den blev nummer to i et 3 års løb på en Copenhagen Cup-dag.

Wind E Design er også moder til Sears Tower (Striking Sahbra), der løber i USA og har rekord 1.12.9 og har tjent 160.534 dollars.

Leif Alber fik hammerslag på 20.000 dollars på Malabar Man-sønnen, Be The Best, der har Donerail-søsteren Be As You Are som moder. Dette er hendes første føl.

Endelig kom Cowboyland og Co. på banen.

9.000 dollars var prisen for Kash Winner efter Credit Winner - Luciana Kash 1.12.1.  Moderen har bl.a. født D'Amico Cucina (Pine Chip) 1.11.6 - 220.608 dollars samtd en til Norge eksporterede The Seeker (Conway Hall) 1.13.9 - 925.000 NOK.

10.000 dollars blev prisen for Late Last Night - (var det navnet man ikke kunne stå for dagen efter KY-triumfen?)

Late Last Night er efter Yankee Glide - Won't She Tell  v. Mr Vic - altså ret meget Valley Victory-blod her!

Moderens eneste startende afkom ud af fem i startberettiget alder er Latest Scoop (Angus Hall) 1.14.2 - 20.734, men mere interessant er det, at hun er søster til tophesten Celebrity Secret, der også har Yankee Glide som fader.

søndag, oktober 17, 2010

EM: Bellei vandt - Juul nr 7

Det blev til italiensk hjemmesejr, da EM for professionelle travkuske søndag eftermiddag blev afviklet på Stupinigi-banen i Torino.

Med en sejr i sidste afdeling sikrede Enrico Bellei sig titlen med i alt 59 points foran tyske Michael Nimczyk med 53 points og svenske Björn Goop med 50 points.

På de to næste pladser fulgte franske Franck Nivard med 44 points og spanske Juan Antonio Rossello Roera med 37 points.

Disse fem kuske har dermed kvalificeret sig til M i USA til august 2011.

Steen Juul sluttede på 7.plads med 34 points - uheldigvis var han sidst  over mål i den 5. afdeling  - sidste afdeling  i EM-konkurrencen - en bedre placering havde placeret ham foran spanieren i den samlede stilling  - og dermed havde VM-billetten været sikret.

Frankrig: Mathilde bliver storfavorit

26 ud af 30 franske aviser, der tipper til landsspillet Quinte+ har Matilde Trøjborg som vinder i mandagens Prix de Gobelins.!!

USA: Fortsat ned på Lexington-auktionen

Priserne faldt igen lørdag aften på auktionen i Lexington, og igen var det hoppe-åringer, der stod for den største tilbagegang.

27 blev solgte til en snitpris på 19.593 dollars - det er 21 % mindre end i fjor. Hingstene kostede i snit 20.326 dollars . det er 14,5 % mindre end sidste år.

Lørdag var der pacerne, der var dyrest med en toppris på 92.000 dollars.

Jeg har ikke noteret nogen danske køb.

Den lille hest med det store hjerte

Da Wishing Stone lørdag eftermiddag, lokal tid vandt begge afdelinger af USA's ældste storløb, The Kentucky Futurity, var det en af de største danske triumfer nogensinde i international travsport.

Kentucky Futurity blev første gang afviklet i 1893 og med undtagelse af årene 1942-45 har det været afviklet hvert år, og løbet har hele tiden haft status som et af de mest betydende løb for 3-årige travere i den amerikanske storløbskarrussel.

Et blik ned af vinderlisten viser da også, at nogle af de heste, som siden blev nogle sportens bedste avlshingste, har vundet Kentucky Futurity.

Det er f.eks. Star's Pride, Hot Moon, Nevele Pride, Super Bowl, Pine Chip, Credit Winner og fra de senere år topheste som Windsong's Legacy, Glidemaster, Donato Hanover, Deweycheatumnhowe og Muscle Hill. (de sidste skal så lige i  gang!)

Det er altså et uhyre fornemt selskab Wishing Stone nu er trådt ind i.

I mange år var Kentucky Futurity det sidste af de store løb for 3-åringerne, og man  har talt om travsportens Triple Crown, der omfattede The Hambletonian Stake, Yonkers Trot og Kentucky Futurity, hvor Kentucky Futurity var det sidste - og ofte afgørende løb.

Udfaldet i Kentucky Futurity var også i mange år afgørende for, hvem der blev valgt som Årets 3-åring.

I år har der ikke været nogen dominerende hest i den amerikanske 3-års årgang.

Muscle Massive vandt The Hambletonian Stake - og den vandt også Stanley Dancer Memorial i begyndelsen af juli måned., Yonkers Trot - der fordi det køres på en 800 meter bane ikke længere har samme dignitet - blev vundet af  On The Tab - og så er der Breeders Crown, der kom til i begyndelsen af 1980-erne - her vandt Break the Bank K.

Hvis vi ser bort fra Yonkers Trot, så har der været to travere, der har været i Top 3 i de tre største løb,  Hambletonian, Breeders Crown og Kentucky Futurity, og det er Wishing Stone og Lucky Chucky.

Da Wishing Stone er den eneste af disse to, der har vundet et af løbene, må den for mig at se, være en meget seriøs kandidat til titlen - Årets 3-åring i USA.

Det er en titel som amerikanerne sætter meget højt. Og som der kan være penge i.

Og hvad skal fremtiden nu være for Wishing Stone?

Planen har været at sende den til Gran Premio Orsi Mangelli i Italien - det kan være en god ide - hesten har ingen problemer med 1000 meter baner og selv om der er flere italienske 3-åringer, der har vist stor hurtighed, så er der ingen "overheste" i blandt dem.

En anden plan kunne være at lade Wishing Stone blive i USA og gå efter Matron Stake, der køres på 1000 meter banen Dover Downs - indl. afdelinger  den 7. november og finale ugen efter med 235.000 dollars.

Her ville den være storfavorit og med sejr ville titlen Årets 3-åring være i hus.

Desuden kunne man forestille sig, at det kom et vældigt godt bud fra f.eks. et italiensk stutteri på "den lille traver med det store hjerte".

Under alle omstændigheder - det resultat, som Wishing Stone opnåede lørdag var stort - det var stort for dansk travsport - for Knud Erik Ravn, der gennem årene har satset så meget på sin lidenskab - og det var stort for den hårdtarbejdende træner Dewayne Minor, der nu burde kunne få en tilgang af andre ejere.

For ret beset - havde Knud Erik Ravn trofast købt åringer år efter år, så havde Dewayne Minor næppe været selvstændig træner i dag.

Tyskland:Breeders Crown-auktion

I aftes afholdt det tyske centralforbund sin årlige auktion, Breeders Crown-auktionen - det sker i forbindelse med afviklingen af det store 4-årsløb, Grosser Preis von Deutschland, der køres på banen i Gelsenkirchen i eftermiddag.

Kataloget omfattede 44 heste, hvor de 42 kom fra Tyskland og en svensk og hollandsk dertil

Den hollandske familie, Gerrits, der bl.a. ejer Main Wise AS, var traditionen tro en flittig købet, og fik fem åringer med hjem til en samlet pris af 85.000 Euro.

Dyrest i kvintetten var Carniel Kievitshof, der er efter Super Arnie - Opera November 1.12.8 - 186.000 Euro. Det er Opera Novembers første føl - hun vandt bl.a. det tyske Hoppe Derby, Orsi Mangelli Filly samt Breeders Crown.

Carniel Kievitshof kostede 42.000 Euro og var også auktionens dyreste.

Gennemsnitsprisen er blevet offentliggjort til 12.155 Euro, men da tilbagekæb også er indregnet, kan man ikke bruge den til så meget.

Gerrits-familien havde i øvrigt doneret en bedækning ved Main Wise AS til fordel for en kræft-fond - denne bedækning bkev solgt som første nummer og indbragte 6.000 Euro.