onsdag, december 22, 2010

Frankrig: Odyssee Eastwind til start Nytårsdag!

Selv om det andet steds på en dansk hjemmeside fremgår, at Derbyhoppe-løb vinderen, Odyssee Eastwind muligvis skal starte i Criterium Continental 2,. Juledag på Vincennes, så kan jeg her afkræfte dette forlydende.


Fabrice  Souloy havde ganske rigtigt anmeldt Odyssee Eastwind til løbet, men allerede i går slettede han hende fra anmeldelseslisten. 


Her står i skrivende stund i øvrigt 23 heste tilbage -bl.a. italienske Mack Grace SM, de svenske You bet Hornline, Juggle Face og Red Hot Dynamite, samt hollandsk-ejede Main Wise As, der er staldkammerat til Odyssee Eastwind.


Derimod taler meget for, at Odyssee Eastwind kan komme til start Nytårsdag i Prix d'Angouleme - et løb for 5-årige travere, der ikke har tjent over 240.000 Euro - distancen er 2100 meter auto, og den samlede præmiesum er 90.000 Euro.


Her er foreløbigt anmeldt 22 heste og Odyssee Eastwind er den, der har tjent sjettemindst og skulle således være sikker på at komme med,, hvis hun startmeldes.

USA: Wishing Stones kusk hædret i USA

De amerikanske travsportsjournalister har netop kåret George Brennan som Årets Kusk 2010.

George Brennan, der har vundet mere end 6.000 sejre i karrieren, kendes herhjemme som kusken bag danskejede Wishing Stone, der bl.a. sejrede i Kentucku Futurity - nok det største løb nogen danskejet traver har vundet.

I 2010 passerede George Brennan  som den blot 11 kusk i historien 100 millioner dollars i indkørte præmier.

Årets Træner har man også kåret, og det blev Jimmy Takter.

Den 28. december offentliggøres årets heste i de forskellige kategorier, mens vi må vente til den 7. februar på at få at vide, hvem der bliver Årets Traver og Årets Hest - i alle kategorier.

Her er kandidaterne i de forskellige kategorier:


2-årige hingste:
       Fem mest vindende:  1. Pastor Stephen, $653,748; 2. Manofmanymissions, $432,900; 3. Blue Porsche, $402,568; 4. Leader Of The Gang, $356,772; 5. Buckhams Bay, $289,075.
 Vindere af de største løb (rangeret efter præmiestørrelse): $600,000 Breeders Crown, Manofmanymissions; $539,000 Valley Victory, Blue Porsche; $500,000 Peter Haughton Memorial, The Lindy Reserve; $485,000 Wellwood Memorial, Pastor Stephen.

2-årige hopper:
     Fem mest vindende: 1. Crys Dream, $584,392; 2. Martiniontherocks, $409,938; 3. Thatsnotmyname, $335,250; 4. Creme De Cocoa, $328,090; 5. Peach Martini, $289,068.
 Vindere af de største løb (rangeret efter præmiestørrelse $600,000 Breeders Crown, Martiniontherocks; $502,000 Goldsmith Maid, Crys Dream; $452,020 Peaceful Way, Crys Dream; $437,000 Merrie Annabelle, Thatsnotmyname.'

3-årige hingste:
        Fem mest vindende: 1. Lucky Chucky, $1.43 million; 2. Muscle Massive, $1.21 million; 3. Wishing Stone, $948,298; 4. Break The Bank K, $774,455; 5. Text Me, $539,215.
 Vindere af de største løb (rangeret efter præmiestørrelse og Triple Crown løb: $1.5 million Hambletonian*, Muscle Massive; $970,000 Canadian Trotting Classic, Lucky Chucky; $573,770 Yonkers Trot*, On The Tab; $501,000 Kentucky Futurity*, Wishing Stone; $500,000 Breeders Crown, Break The Bank K; $500,000 Colonial, Lucky Chucky.
        * Triple Crownløb.

3-årige hopper:
 Fem mest vindende:: 1. Ultimate Cameron, $574,375; 2. Bar Slide, $568,529; 3. Emmylou Who, $478,813; 4. Random Destiny, $475,784; 5. Impressive Kemp, $453,972.
    Vindere af de største løb (rangeret efter præmiestørrelse: $750,000 Hambletonian Oaks, Bar Slide; $540,290 Elegantimage, Ultimate Cameron; $500,000 Breeders Crown, Impressive Kemp; $311,000 Kentucky Filly Futurity, Fashion Feline; $299,050 Hudson, Spicy Wings.

Ældre hingste/vallakker:
 Fem mest vindende: 1. Enough Talk, $641,022; 2. San Pail, $615,855; 3. Lucky Jim, $489,144; 4. Slave Dream, $359,098; 5. Hot Shot Blue Chip, $280,800.
    Vindere af de største løb (rangeret efter præmiestørrelse: $748,840 Maple Leaf, San Pail; $600,000 Breeders Crown, Enough Talk; $300,000 Nat Ray, Slave Dream; $235,750 Titan Cup, Enough Talk; $220,000 Cutler Memorial, Arch Madness; $195,000 Credit Winner, Lucky Jim.

Ældre hopper:
 Fem mest vindende: 1. Buck I St Pat, $715,135; 2. Autumn Escapade, $281,176; 3. Windsong Soprano, $258,820; 4. Victors Vicky, $176,800; 5. Yursa Hanover, $159,507.
   Vindere af de største løb (rangeret efter præmiestørrelse: $340,470 Armbro Flight, Buck I St Pat; $250,000 Breeders Crown, Buck I St Pat; $124,000 American-National, Buck I St Pat; $100,000 Perretti Matchmaker, Buck I St Pat; $100,000 Maxie Lee Memorial, Buck I St Pat.

tirsdag, december 21, 2010

Jørgen Falk-Rønne in memoriam

Som de fleste inden for hestesportens verden kom det som en form for chok, da det i søndags blev kendt af dyrlæge Jørgen Falk-Rønne var død efter kort tids sygdom.

Det føles så meningsløst og mærkeligt, at man ikke mere skal møde dette dynamiske og positive menneske.

Gennem mine år som journalist ved TV2 og Morgenavisen Jyllands-Posten og senere som chefredaktør på Væddeløbsbladet brugte jeg særdeles ofte Falk-Rønne som ekspert. Bl.a. omkring dopingproblematikken.

Siden har jeg været forbi Hesteklinikken på Lunden, når jeg har været rundviser for grupper, der besøgte travbanen.

Og altid stillede Falk-Rønne beredvilligt op - forklarede hvad det var, man arbejdede med på klinikken - om hvordan man kunne forebygge skader på væddeløbshestene, om dopingregler etc.

Jørgen Falk-Rønne havde den store evne, at han kunne simplificerer sit emne-område, så alle kunne forstå, hvad der blev talt om.

Samtidig var Jørgen Falk-Rønne også en af Europas førende hestedyrlæger, og han nød stor international anerkendelse.

Jørgen Falk-Rønne blev 60 år - han begraves den 23. december kl. 12.00 fra Ordrup Kirke.

Æret være Jørgen Falk-Rønnes minde.

Karsten Bønsdorf

mandag, december 20, 2010

Franrkig: Rapide Lebel bedst i "frisvømming"

Det var bestemt ikke de bedste betingelser der var til stede på Europas største travbane, Vincennes, da der i går blev kørt finale i travets Toru de France, Grand National du Trot.

Et kraftigt snefald om formiddagen truede med at sætte en stoppe for løbene, men et pludseligt omslag til tø' betød, at man alligevel kunne gennemføre det  9 løb store program, der havde deltagelse af heste og kuske fra hele Frankrig. Men ikke færre end 26 heste måtte udgå på grund af transportproblemer.

Der stod imidlertid nærmest klart vand over store dele af banen, så betingelserne var langt fra optimale.

I hovedløbet,G rand National du Trot doteret med 150.000 Euro, befandt storfavoritten Rapide Lebel med Eric Raffin sig imidlertid som en fisk i vandet.

Efter en rolig start forcerede Raffin sin 5-årige vallak frem og nedad bakken kunne parret gå til spids. Og så var løbet afgjort.

Ingen var i stand til at følge Rapide Lebel, der tog sin femte sejr i træk i 1.14.7/2850 meter - spillet ned til 1,40 som vinder.

På andenpladsen fulgte Quoumba de Guez, der blev samlet vinder af Grand National du Trot.

Rapide Lebel, der trænes af Sebastian Gurato, har udviklet sig til at være en af Frankrigs allerbedste travere, men da den er vallak, og dermed udelukket fra starte i de klassiske opgør,  er det sket i mere ordinære løb.

Rapide Lebel har vundet 15 sejre i 31 starter og har foreløbig tjent 554.195 Euro.

Han ville være en oplagt kandidat  til en start i Prix d'Amerique, hvis han altså ikke havde været kastreret.

Kapacitet er skyhøj - i september vandt Rapide Lebel i 1.12.4/2700 m på Vincennes - og han har vundet i 1.12.9/3000 m på banen i Nantes.

Tilbage i maj måned startede Rapide Lebel i Finlandia Ajo, hvor han sluttede på en sjetteplads i 1.11.0a/1609 m.

Vi kan jo håbe at de manglede startmuligheder i franske storløb kan bringe Rapide Lebel til Copenhagen Cup i juni måned!!

Rapide Lebel er efter Ginger Somolli, der dog ikke har skyggen af Speedy Somolli i sig, men er efter Passionant (Florestan), og Rapide Lebel er klart bedste afkom

FOTO GERARD FORNI

søndag, december 19, 2010

USA. Mere dansk succes

Det har unægteligt været et flot år for danske hesteejere i USA - først og fremmest med Cowboylands Wishing Stone, men også Leif Albers Broad Bahn og Jr Alber har gjort sig flot bemærket.

Læg dertil Stald Ritas Olla Podrigo, der også har vundet løb og ikke mindst Classic Puzzle som ejes af Lundens ny formand, Peter Wilhelsem og træner Dennis Olsen.

Efter en treven indledning på karrieren er Classic Photo-sønnen for alvor kommet op i omdrejninger og i nat tog den sin tredje sejr inden for de fire sidste starter.

Det skete på 1000 meter-banen Dovers Downs, hvor Corey Callahan bragte Classic Puzzle til sejr i 1.13.1 - førstepræmien var på 7.250 dollars og dermed har Classic Puzzle tjent 40.060 dollars i år.

Claasic Puzzle har i alt startet 16 gange i 2010 og har sejret 5 gange og derudover placeret sig som nummer 2 to gange og 3 - tre gange. Vinderrekorden er 1.11.7.