tirsdag, april 17, 2007

Flot Musketer-program, men...

Der er ingen tvivl om, at Skive Trav vil få en stor dag på søndag, når banen afvikler de Tre Musketeres Løb.

Pay Dirts Mindeløb for 3-årige har årgangens hidtil bedste heste til start - Lord Valentines Mindeløb for 5-åringer mønstrer et felt med derbyvinderen Kanonis Lobell i spidsen - kun Lord Valentines Mindeløb for 4-åringer - årets derbyheste - ser lidt tyndt ud.

Men der er en ting, jeg synes der er beklageligt i forbindelse med Musketer-løbene, og det er, at der kan anmeldes heste, der starter i ugen op til.

Nu har man ganske vist nået at få resultatet på Västerbo Miquel med (den blev diskvalificeret for galop mandag på Mantorp), men Loke Trøjborg starter torsdag på Jägersro.

For mig virke det, at man ikke har den store respekt for søndagens løb, når man bringer heste til start efter anmeldelsesfristen.

Respekt i forhold til såvel hesten som - og ikke mindst - i forhold til spillerne.

Nu har vi et system, hvor der meldes seks dage før løbets afholdelse, og ikke mindst i forbindelse med sådanne storløb som Musketer-løbene bør reglerne være sådan, at "halve linjer" ved startanmeldelse automatisk medfører, at anmeldelsen ikke accepteres.