torsdag, marts 31, 2011

Et imponerede come-back - og noget om Racing Live

Det var et særdeles fornemt come-back som Osbourne med sin træner Arvid Olsen leverede ved onsdagsløbene på Lunden.

Spids i hårdt tempo fra start - meget hårdt - omkring 1.13.5 den første kilometer - og man begyndte at tro, at det ikke var muligt for den veludseende Great Challenger-søn at holde hele vejen hjem.

Men hvem havde flest kræfter i opløbet - Osbourne!

En særdeles fornem præstation - jeg løfter på hatten for Arvid Olsen, der på forbilledlig vis har bragt Osbourne tilbage i fineste form - fortsættelsen bliver spændende.

Og også en cadeau til ejeren Peter Pedersen, der har ladet sin træner få den fornødne tid til at bringe stortalentet tilbage i løbsform.

For mig er der ingen tvivl om, at Osbourne er en af årgangens allerbedste heste - han er i Top 5 - og han kan udmærket bliver sæsonen 2011s store danske traver!!

Onsdagens omsætning på Lunden var atter la-la - og som tilskuer føler jeg at løbene afvikles alt for hurtigt!

Jeg har bemærket, at der flere gange har været over en time mellem at sidste løb var afviklet i ATG-regi og til løbene på Lunden blev indledt.

Selv om det måske ikke vil være populært hos alle, så kunne man måske overveje at starte lidt tidligere på Lunden og så have lidt længere tid mellem løbene.

Og at tage hensyn til udsendelsen på TV2 sport er ikke relevant - for det er udsendelsen ikke - der er så få seere - seneste måling fra en direkte udsendelse er fra den 16. marts,  hvor man havde en share på 1% af alle de der så TV - det svarer til 5.264 seere.

Det var i øvrigt betragteligt flere end ugen forinden, hvor bare 842 seere fulgte med - alt ifølge Gallups officielle seertal, som kan ses på TV2's hjemmeside.

Skulle man tro,at disse  seere - den 16. marts - var interesserede i at spille på heste, og i snit ville ofre 100 kroner - så skulle en sådan udsendelse give en omsætning på over en halv million kroner!

Og det gør den vist ikke.

Trav- og galopsporten er på en udmærket TV-platform - Canal Digital - og i stedet for at købe ekstra sendetid på TV2 Sport - hvorfra man i øvrigt streamer udsendelsen over til Racing Live /Canal Digital  - så kunne man måske bruge nogle pengene på  i samarbejde med Canal Digital at gøre opmærksom på Racing Live.

Forleden fik jeg den månedlige sportsavis fra Danske Spil, hvor der pr tradition er en halv side helliget DanToto og Hestesporten.

I det sidste nummer var den anden halve side en annonce for Canal Digital, hvor man gjorde reklame for muligheden for at følge odds og fodboldkampe.

Hvorfor ikke få Racing Live med i en sådan annonce!

tirsdag, marts 29, 2011

Debatten raser

Mit indlæg i sidste uge - Running Matters  (se link ude i siden, hvis du endnu ikke har læst det) -  har fået sat gang i debatten - den foregår på dette link i facebook

klik her

Lars Hauth har også skrevet om et af de emner jeg omtaler - nemlig kommunikationen - det kan du læse på dette link - klik her

mandag, marts 28, 2011

Lisa America tilbage med sejr

Italienske Lisa America, der i fjor blev samlet vinder af travsportens Grand Circuit-serie, vendte søndag eftermiddag tilbage i løbene efter en tre måneders pause.

Lisa America med svenske Torbjørn Jansson i sulkyen gik til start som favorit i Gran Premio Costa Azzurra på banen i Torino, og efter 500 meter sad hoppen i spids og blev der let løbet ud.

Lisa America (Varenne) sejrede i sikkert 1.12.5a/1600 m foran Look MP (Sugarcane Hanover) i 1.12.6, mens Merckx OK (Pine Chip) blev nummer tre i 1.12.7.

Der var 46.000 Euro i førstepræmie.

Fra Italien skal det også med, at Erik Bondo i lørdags havde en flot 3-års vinder i Olimpo Wf (Sj's Photo), der vandt sin tredje sejr i træk i ny rekord 1.12.5a/1600 m på San Siro-banen i Milano.

Den har nu startet 10 gange i karrieren og vundet fire sejre og tjent 21.460 Euro.

Olimpo WF kostede som åring 21.000 Euro .- der har samme moder som årgangshesten Fly To the Moon, som Erik Bondo også havde i træning - den satte rekord 1.11.6 og tjente 236.375 Euro.

søndag, marts 27, 2011

Det franske monster fortsatte

Rapide Lebel med Eric Raffin tog lørdag eftermiddag sin 9. sejr i træk - det skete i Prix de Bois de Vincennes på Vincennes, men for en gang skyld var Rapide Lebel ikke alene på banen.

Faktisk var den i store problemer med 800 meter tilbage, hvor den lavede to små galopper og i opløbet blev den hårdt angrebet af Qwerty med Pierre Levesque.

Foto Gerard Forni

Rapide Lebel (12) stred tappert og klarede sig i mål med hoved og hals i fremragende 1.12.0/2700 m - ny rekord for løbet og en tangering af banerekorden på Vincennes - sat i 2007 af Offshore Dream i Prix d'Amerique.

Rapide Lebel var igen spillet helt i bund til odds 1,20 og der er ingen tvivl om, at da den begyndte at tackle i travet på sidste langside, var der mange der troede at nu gik det galt for sejrshesten.

- Vi kørte ham med lidt længere check i dag, og det kan være årsagen til, at han fik problemer med travet, sagde træneren Sebastian Gurato bagefter.

Der skulle således ikke være fejl på Rapide Lebel, der fortsat har Olympia Travet på Åby som sin næste opgave - det er den 16. april,