lørdag, november 15, 2008

Det italienske Derby bliver kørt

I Italien har man nu besluttet, at det italienske trav derby, der skulle have været afviklet søndag den 12. oktober - altså under strejken - skal køres i år.

- Men endnu har man ikke fundet en dato.

Løbet gennemføres dog kun, hvis ni af de oprindeligt 12 kvalificerede heste startmeldes påny.

Til gengæld bliver ingen af de øvrige 20 Gran Premio-løb afviklet - det gælder bl.a. Gran Premio Orsi MangelliSan Siro-banen.

Det 81. Derby Italiano Del TrottoTordivalle-banen i Rom har en samlet præmieusm på 770.000 Euro, og er Europas højst doterede årgangsløb inden for travsporten.

På verdensplan er det kun overgået af The Hambletonian Stakes og Canadian Trotting Classic.

Prix de Bretagne: Nu fik Verbeck lidt til regningerne

Lige så fantastisk dygtig kusk Jos. Verbeeck er - lige så stort et rodehoved er han tilsyneladende med sine pengesager, for såvel det tyske centralforbund som vort hjemlige, har nu indberettet ham til UET - den europæiske travsportsunion - med krav om udelukkelse fra løbsdeltagelse, indtil Verbeeck får betalt nogle regninger.

Måske bringer Verbeeck disse forhold i orden inden længe - lørdag eftermiddag tjente han i hvert fald alene i Prix de Bretagne 5.500 Euro - eller omkring 41.000 kroner - og det vist i øvrigt omkring dette beløb, han skylder Derby-Gitte - Billund-træneren Gitte Madsen.

I Prix de Bretagne - det første af de fire testløb til Prix d'Amerique sad Verbeeck bag løbets favorit, Olga du Biwetz (Cesio Josselyn), som han placerede i tredje par udvendigt i et felt, som på skift havde bl.a. Popinee de Timbia, Offshore Dream, Ladakh Jiel og Niky i føring.

Ind i opløbet kunne det se ud til, Niky med Laurant-Claude Abrivard var på vej mod sejren, men udvendigt sluttede Olga du Biwetz stærkt af og sejrede sikkert i 1.13.8.

Exploit Caf med Jean Michel Bazire sås aldrig undervejs, og slap sent fri i opløbet , hvorefter den speedede frem til andenpladsen kort før en positiv Popinee de Timbia med Thierry Duvaldestin.

Niky hold hjem til fjerdepladsen, mens en godt afsluttende Premiere Steed med Christophe Martens, der også slap fri meget sent, besatte femtepladsen, og dermed sikrede, at der var tre hopper blandt de fem første over mål.

Offshore Dream med Pierre Levesque blev kørt meget offensivt, og blev forceret hårdt frem til føring - de første 1200 meter blev afviklet efter 1.12.9. Med cirka 1200 meter tilbage slap Levesque til Ladakh Jiel - det var nok ikke den bedste ryg at have til slut, men Offshore Dream virkede uden gnist i opløbet og endte i det slagne felt.

Jeg bemærkede, at han blev kørt i trense - og altså uden check - så man skal nok ikke lægge for meget i den præstation.

Sejren var Olga du Biwetz 17. i karrieren i 43 starter - det var i øvrigt hendes fjerde i træk.

Olga du Biwetz har nu vundet 950.975 Euro og -hun går selvsagt mod Prix d'Amerique, sagde hendes dygtige træner Sebastian Guarato

fredag, november 14, 2008

Mens vi venter på Godot - eller Sportsystemet!

Overskriften relaterer sig til et skuespil af Samuel Beckett, der handler om to personer, der står ved et livløst træ og stirrer mod månen og stjernerne.

Hvorfor ved vi ikke, - ikke ulig stykket, hvor personerne heller ikke rigtig ved, hvorfor de gør som de gør.

Og i øvrigt dukker Godot aldrig op.

I mange år har trav- og galopsportens aktive udøvere billedligt talt også stået og ventet.

Ventet på at Hestesporten fik indført et data-system, således at alle fra deres hjemmecomputer kan tjekke afstamningen, startpræmiesummen, ejer/træner-forhold på en hest - udsøge propositioner. Og på sigt foretage løbsanmeldelser etc.

Ja - du kender det helt sikkert fra det svenske system på enten http://www.atg.se/ eller på http://www.travsport.se/.

Herhjemme kører vi stadig på et gammelt system kaldet TravData.

Og når jeg skriver gammelt - ja, så er det gammelt - 32 år.

Og det vel egentligt ældgammelt, når vi taler computersystemer.

Det er ikke muligt at få adgang direkte til dette system via internettet - det kræver et specielt program - og desuden så er der hele data-sikkerheden - derfor er TravData aldrig blevet gjort offentligt tilgængeligt.

Men i mange år har Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop haft en plan.

Kort sagt vil man overføre alle oplysninger fra TravData til det svenske system.

Og det har man nu arbejdet med i flere år.

Man kalder projektet - Sportssystemet.

Tilbage i 2005 var arbejdet med implementeringen af dette Sportsystem så langt fremme, at det i Formandsberetningen på DTC's generalforsamling hed, at fra den 1. januar 2007 ville Sportsystemet være klar til brug.

Det blev det ikke.

For allerede i Formandsberetningen på generalforsamlingen i 2006 blev det oplyst, at der var problemer med at overføre data til det svenske system, så nu var premieren på Sportssystemet udskudt til foråret 2008.

På generalforsamlingen i 2007 blev det oplyst, at man fastholdt denne dato.

Men du har sikkert bemærket, at Sportsystemet ikke fik premiere i foråret.

På dette års generalforsamling kom forklaringen:

"Hen over efteråret tegnede arbejdet med det svenske sportssystem positivt, og med svenskernes erfaring som basis blev der af Styregruppen fastlagt en igangsætningsdato i slutningen af marts.
Derpå opstod der uventede problemer med såvel konverteringen af data (de meget gamle data fra Travdata var svære at få bearbejdet, så de kunne lægges over i det nye system), hvorfor det blev nødvendigt at udsætte opstarten.

Efterfølgende er de fleste af disse problemer blevet løst, og der arbejdes nu intenst med at teste Dette skal være tilendebragt hen over sommeren. Selvom der endnu ikke er fastlagt en ny opstartdato, stræbes der efter, at det nye system kan tages i anvendelse 1.januar 2009."

OK - nu kan vi altså se frem til, at Sportssystemet kommer til Nytår!

Godot dukkede aldrig op.

Gør Sportssystemet?

torsdag, november 13, 2008

Fuldt hus i Prix de Bretagne

Prix de Bretagne - eller som det med en af de store franske aviser som sponsor nu hedder - Prix France Soir - får fuldt hus - 18 deltagere, når det afvikles lørdag eftermiddag på Vincennes.

Ved den endelige startmelding klokken 10.00 torsdag formiddag blev Paradis Cordiere tvangsslettet.

De mest prominente navne i startlisten er - anført med programnummeret først:
2 Prodigious - Tony le beller
13 Olga du Biwietz - Jos Verbeeck
14 Magnifique Rodney - Ulf Nordin
15 One du Rib - J. L. Cl. Dersoir
16 Oiseau de Feux - Fabrice Souloy
17 Exploit Caf - jean Michel Bazire
18 Offshore Dream - Pierre Levesque

Sidstnævnte er anmeldt til at starte uden sko!

Løbets distance er 2700 meter voltestart, og den samlede præmiesum er på 110.000 Euro.

Ballade i New Jersey

Nu er der ballade omkring travbanen, Freehold i New Jersey.

Endnu er det dog ikke kommet til en strejke fra de aktives side, men til gengæld er man i færd med at udarbejde et købstilbud på banen.

Miseren til balladen er casinoerne i byen Atlantic City, der ligger et par timers kørsel fra Freehold Raceway.

Gennem de senere år har casinoerne ydet et millionbeløb til såvel The Meadowlands som Freehold som kompensation for, at banerne ikke skal ansøge om at få spillemaskiner opstillet.

Det er den statslige institution, New Jersey Sports & Exposition Authority [NJSEA), der har indgået aftale med casino-industrien, men det er ejeren af Freehold Raceway, Pennwood ikke tilfreds med.

Man ønsker nemlig at få lov til at opstille spilleautomater.

Derfor har man sagt Nej Tak til at modtage 1,6 million dollars for perioden frem til udgangen af januar og yderligere 2,6 millioner dollars for resten af 2009.

Det har fået hesteejere og trænere omkring banen til at fare i flint.

Man kræver, at Pennwood accepterer pengene - og hvis man ikke vil gøre det - så kræver de aktive, at de kan få lov til at købe Freehold Raceway af Pennwood for at videreføre travbanen med milliontilskuddet.

Og sådan står sagerne netop nu.

Inzaghi får Frankrig-debut

På søndag kommer Inzaghi for første gang til start i Frankrig. Det sker på banen Hippodrome du Vieux Chateau, der ligger ved byen Graignes - tre timers kørsel nordvest om Paris.

Banen er 1034 meter i omkreds og der køres venstre om. Det er en kombineret bane, idet der også er en forhindringsbane på arealet.

Inzaghi, der nu opholder sig hos træner Stefan Melander i Frankrig, er anmeldt til start i løbet Prix Georges Dreux med sin gamle træner Jeppe Juel i sulkyen.

Løbet er udskrevet over 3350 meter og for 5-8 heste, der ikke har tjent mere end 135.000 Euro, men med 25 meter tillæg ved vundne 70.000 Euro.

Med en indtjening på 130.857 Euro passer løbet således fint til Inzaghi, der får 25 meter tillæg.

I skrivende stund står der anmeldt ikke færre end 45 heste i løbet - heraf 26 fra tillæg - Inzaghi er der hest i feltet, der har tjent fjerdemest.

Den samlede præmiesum i Prix George Dreux er på 22.000 Euro.

Banen i Graignes er en af syv baner i Frankrig med travløb denne dag - og desværre er der ikke PMU-spil - og dermed TV - fra løbene.

onsdag, november 12, 2008

Tæt på navneforvirring

Er der nogen, der kan huske den 3-årige fransktrænede hoppe Bjørn Goop vandt med på Copenhagen Cup-dagen?

På en megen stærk slutspurt kom den strygende og vandt i 1.14.6a/2000 m - jeg mener den havde galop på tidligt i løbet - eller i hvert fald fik en dårlig start.

Navnet var Lelia Axe.

Jamen hvad hed så den, der blæste banen rundt på Lunden i fredags og satte ny dansk rekord for udenlandske hopper med 1.13.9A/16oo m for Benny Christensen.

Den hed Lilia Axe (Love You).

Selv om DTC i TravData har fået opført Lelia Axe (Coktail Jet) med et "F" i suffix, så er begge heste født og opdrættet i Italien af Scud. Perno.

Lad os i øvrigt håbe, at begge heste aldrig kommer til at starte i samme løb - det vil da ikke kunne undgå at give nogen forvirring.

Nå - chancen er nok ikke stor - Lelia Axe trænes fortsat i Frankrig af Philippe Allaire. Og Lilia Axe er jo i Sverige.

Ny begynder nedtællingen til Prix d'Amerique

Lørdag eftermiddag afvikles det første af de fire testløb på Vincennes - de såkaldte B-løb - der fører frem til Prix d'Amerique.

Løbet der hedder Prix de Bretagne afvikles over 2700 meter - altså den samme distance som Prix d'Amerique. Præmiesummen er i år hævet 10% til 110.000 Euro.

Endelig startliste torsdag formiddag.

Ikke siden 2004, hvor Jag de Bellouet vandt Prix De Bretagne, har løbets vinder formået at vinde Prix d'Amerique året efter.

Her onsdag morgen står der 19 heste tilbage i løbet - heriblandt de to sidste års vinder af Prix d'Amerique, Offshore Dream samt dette års nummer to, Exploit Caf.

Bazire Mr 100%

Jean Michel Bazire var indiskutabelt aftenens mand på Vincennes i går, hvor han vandt fire sejre i fire starter!

To af sejrene blev vundet med egentrænede heste, der i øvrigt begge tilhørte René Guezille - ejeren af toptraveren Kazire de Guez.

Det var Quaumba de Guez (Urfist de Pres) til odds 4,30 samt Rozelle de Guez (Tenor de Baune) til odds 3,00, der begge tilhører Guezille.
Herudover vandt Bazire med Baudoin-trænede, Serie Quest (Defi d'Aunou) til odds 2,00 samt So Lovely Girl (Kaisy Dream) til odds 1,50 - sidstnævnte trænes af Fabrice Souloy.

So Lovely Girl ser ud til at blive en af S-årgangens topheste - allerede da hun for nogle uger siden var i prøveløb opg blev noteret for 1.15.6, skabte hun overskrifter.

Starten i aftes var hendes anden - også i debuten blev det til sejr.

tirsdag, november 11, 2008

Atomic Hall til Lutfi Kolgjini

3-årige Atomic Hall, der ejes af Leif Alber, ankommer i løbet af nogle uger til Lutfi Kolgjinis stald i Skåne.

Atomic Hall, der sensationelt vandt et forsøg til The Hambletonian Stakes, har rekord 1.10.8 og har tjent 178.471 dollars.

På trods af sejren i Hambletonian-forsøget, så har Atomic Hall ikke helt levet op til de forventninger man kunne have til ham efter 2-årssæsonen.

Her startede den 6 gange og vandt 1 sejr, men var 4 gange nummer to.

To gange til Deweycheatumnhowe (i det ene løb kun slået med hals) og to gange til verdensrekordholderen Muscle Mass.

- Jeg spurgte Kolgjini ,om han kunne være interesseret i at træne Atomic Hall, og efter han havde tjekket hesten på video, meldte han tilbage, at det ville han gerne, siger Leif Alber.

Atomic Hall, der er efter Self Possessed - Audra Hall, bkev i USA trænet af Trond Smedshammer,

Hård kamp om Hingstechampionatet

Vil Earthquake genvinde Hingstechampionatet, som han vandt første gang i fjor?

Eller slår gamle Carmody Lobell tilbage og sætter sig på tronen igen?

Her hvor året nu går stærkt på hæld er kampen om titlen, Hingstechampion 2008 usædvanlig hård.

Ja, den har vel ikke være hårdere nogensinde.

Pr. dags dato er Carmody Lobell førende med 10.300 kroner!!

Foran Earthquake.

På tredjepladsen følger SJ's Photo, men uden mulighed for at nå op til de to kombatanter.

SJ's Photo er sikker på tredjepladsen - derefter følger Chipmate, Buckfinder, Mr Flirt, Pine Chip og Gill's Victory.

mandag, november 10, 2008

Kok vandt 17 millioner!!

På JyllandsPostens hjemmeside kan man i dag læse om en kok på Kronborg Havbad, der i torsdags skulle have vundet 17 millioner kroner på hestevæddeløb sammen med sin søn.

Kokken smed hvad han havde i hænderne og smuttede hjem til Sverige.

En god historie - hvis den altså bare var sand!

http://jp.dk/indland/article1509082.ece

Inden for de seneste uger har det være umuligt at vinde 17 millioner kroner i V75-spillet som er den eneste spilleform, der kunne give en sådan gevinst.

Måske har kokken en hørefejl, for V65-gevinsten på Åby Travet i torsdags var på 1.4 millioner kroner.

En fin gevinst der blev udbetalt til 1 række med den rigtige kombination.

Så kokken har nok lavet en and - en avisand!

To millionærer på én dag

I Danmark rundede Nobodybeatsthebest (Dream Vacation)millionen i indkørte præmier, da hun sejrede i Grand Circle 3 års Hoppe Championatet på Skive Trav.

I USA rundede Crazed (Credit Winner) millionen - men i dollars - da den vandt finalen i Matron Stake på Dover Downs.

Mens Nobodybeatsthebeat nu slutter sæsonen, men fortsætter - heldigvis - til næste år - så har Crazed blot en opgave til - nemlig Breeders Crown på The Meadowlands - før den endegyldigt slutter sin væddeløbskarriere for at blive avlshingst.

Crazed med Tim Tetrick blev en let vinder af Matron Stake, som den hjemførte på en stærk afslutning og vandt sikkert i 1.10.8 fulgt af Holiday Credit (Credit Winner) og In Focus (SJ's Photo) - sidstnævnte var toneangivende undervejs.

Hoppernes afdeling vandte saf Stage Show (Broadway Hall) med Dave Palone i 1.11.5 fulgt af de to Conway Hall-døtre, Creamy Mimi og Epangeline.

- Og forresten - Conway Hall er fader til Broadway Hall!

Hatten af for Nobodybeatsthebeat

Det var en utrolig stærk præstation Nobodybeatsthebeat leverede søndag på Skive Trav, da hun vandt Grand Circle 3 års Championat.

At stå for tryk - ikke blot fra start - men også undervejs - og så alligevel være suveræn til slut - det var klasse.

Jeg tror, jeg døber hende om til Nobodybeatsthebest!

søndag, november 09, 2008

Opal Viking klarede sejren hjem

Opal Viking med Jorma Kontio indfriede forventninger i Gran Premio delle NazioniSan Siro-banen i Milano, men det kneb unægtelig.

Efter at have taget en hård kamp om føringen med Filipp Rocc med David Nuti fik Opal Viking spids . efter 700 meter kom Garland Kronos med Lutfi Kolgjini frem i dødens. Den holdt til der manglede 300 meter - så forsvandt Garland Kronos ved galop.

Det gav angrebsplads til Filipp Rocc og under meget hård drivning nærmede den sig en tydeligt træt Opal Viking.

Opal Viking klarede sig først i mål med hoved og hals foran Filipp Rocc - begge fik noteret 1.12.6a/2100 m . Tredjepladsen var der også hård kamp om - den gik med det yderste af en mulespids til en hårdt pullende Algiers Hall foran udvendige Ismos FP - de fik begge noteret 1.12.7.

Der var cirka 1,3 millioner kroner i førstepræmie.

Italiensk 2-åring vandt i 1.14.7

Der er høj klasse på de italienske 2-åringer, og efter søndagens løb på San Siro har nu fem fra den italienske årgang 2006 løbet 1.14.9 eller bedre.

Søndag eftermiddag vandt Mario Tommaseo med Enrico Bellei sikkert i 1.14.7a/1600 m foran Mr Fantastic Ron med Mauro Baroncini i 1.14.8

Det var tredje start og tredje sejr til Mario Tommaseo og set med danske øjne er hestens præstation interessant, idet faderen til Mario Tommaseo såmænd er den gamle Hambletonian.vinder, Armbro Goal, der kommer her til landet næste forår i regi Opdrætterforeningen.

Hamble Crown vandt!

Hamble Crown med Franck Nivard var i særklasse og vandt sikkert Prix Paul Buquet med en førstepræmie på 20.000 Euro søndag eftermiddag på banen i Argentan i Normandiet.

Efter en lynstart fra 25 meter tillæg lå Hamble Crown hurtigt i andet par udvendigt og med en omgang tilbage kunne den hårdt pullende gå frem til føring.

Og siden var det spil til et mål.

I opløbet kunne Hamble Crown trække fra til let sejr i 1.17.0/2900 meter - ex-svenske Com Orlando var en lige så sikker nummer to, mens Prix d'Amerique-vinderen Offshore Dream blev nummer tre - den blev kørt for fuldt, men havde fire jernsko på.

Lupo Bianca galoperede

Uheldigvis endte Lupo Biancas første start i Erik Bondo's regi i galop.

Efter at have ligget i tredje par indvendigt undervejs, søgte Pietro Gubellini at finde vej ud til angreb i udgangen af opløbssvinget, men det var svært.

Lupo Bianca så frisk ud, og havde helt klart sikret sig en finaleplads, hvis ikke hoppen havde galoperet i en trang situation - det så ud til ,at hun havde masser af kræfter i behold.

Løbet vandtes af Gleno Dei (SJ's Photo) med Andrea Guzinatti, der sikkert nedkæmpede storfavoritten El Nino med Enrico Bellei, mens Duper Rom (Toss Out) med M. Guzinatti bklev nummer tre - vindertiden 1.12.4a/1600 m.

Ny verdensrekord for 2-åringer

I nat satte den 2-årige hingst Explosive Matter verdensrekord for sin kategori på 1000 meter-banen Dover Downs, da den vandt en indl. afdeling af Matron Stakes i 1.11.5 - det var en forbedring på 0,2 sekunder, af den rekord Keystone Activator (SJ's Caviar) satte tidligere på året på The Meadows.

Explosive Matter er efter Cantab Hall - Fireworks Hanover v. Muscles Yankee, og den er nu vinder af sine tre første starter. Ron Pierce sad i sulkyen.

Den anden indl. afdeling vandtes af Cesar Blue Chip (Andover Hall), der kunne nøjes med 1.12.7 - her var det også Ron Pierce, der kørte.

Der var tre afdelinger for de 2-årige hopper og her kunne Margarita Momma (Yankee Glide) - også med Ron Pierce - han vandt i alt fire løb denne aften - vinde i en tangering af banerekorden for 2-årige hopper på 1.12.3, Honorable Daughter (Malabar Man) med John Campbell vandt en anden afdeling i 1.12.9 og endelig vandt One Tough Girl (Muscles Yanke) med Tim A. Tetrick i 1.13.3

Muscle Mass til 520.000 dollars!

Tidligere på ugen kostede hans helbroder, åringen Muscle Massive 425.000 dollars - men lørdag eftermiddag lokal tid, måtte Perretti Farm via agenten Atlantic Trot helt op på 520.000 dollars for at sikre sig verdensrekordholderen Muscle Mass.

Muscle Mass var ubesejret som 2-åring i syv starter, men har slet ikke fungeret i år, hvor den blot har vundet en enkelt sejr i fem starter.

Nu venter en karriere som avlshingst for Muscle Mass, der ikke blot har sin 2-årskarriere med verdensrekorden 1.10.7 og tophingsten Muscles Yankee som fader, men også en stærk moderlinje at vise til.

Hans moder Graceful Touch 1.12.2 - 161.893 dollars er efter Pine Chip - Act Of Grace 1.10.0 (Valley Victory - Keystone Profile).

Graceful Touch ejes af Perretti Farm, der i sin tid solgte Muscle Mass på auktion for 100.000 dollars.

Act Of Grace blev for en halv snes år siden solgt på Harrisburg-auktionen for 675.000 dollars i fol ved Pine Chip!

- Det kom der Cobol 1.10.8 - 417.457 dollars ud af - den vandt bl.a. World Trotting Derby - den kostede 290.000 dollars som åring, mens helsøsteren Graceful Touch gik for 285.000 dollars.

Desværre døde Act Of Grace og fik kun disse to afkom.

Cobol blev eksporteret til Italien, hvor den har 27 afkom, der i år to år gamle.

Act Of Grace var efter Valley Victory og Keystone Profile (Speedy Crown) - denne Keystone Profile har vist at være en fantastisk mormoder, idet hun udover de allerede nævnte børnebørn og har Mr Vic, Passionate Glide, Marita's Victory, Stand Guard m.fl.

Et par danske hingsteholdere var i øvrigt også interesserede i at byde på Muscles Mass - jungletrommerne siger, at man var med op til 400.000 dollars.