Viser opslag med etiketten Lupo Bianca. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lupo Bianca. Vis alle opslag

søndag, november 16, 2008

Lupo Bianca nummer fem

Hvis Lupo Bianca var min hest så tror jeg ikke jeg ville vælge at sætte Pietro Gubellini op bag ved den igen.

Nu har Gubellini kørt hoppen to gange.

Første gang blev det til galop med alt i behold i opløbet, og søndag eftermiddag valgte Gubellini igen at køre defensivt og slap derfor alt for sent ud til angreb - parret nåede en femteplads - kort efter mål var de nummer fire.

- Men hesten gik i hvert fald godt, og hun fungerer og er blevet hurtigere fra start, siger Erik Bondo, der dog ikke vil kommentere Gubellinis kørsel.

Lupo Bianca tjente 520 Euro på femtepladsen og hun noteredes for 1.14.2 - løbet vandtes sikkert af tyske Ambassador As med Enrico Bellei i 1.12.9a/1600 m.

Lupo Bianca starter igen

Danske Lupo Bianca, der er i træning hos Erik Bondo, starter i eftermiddagens 7. løb på San Siro-banen i Milano.

Hendes italienske debut i søndags endte desværre i galop i opløbet i en trang situation, men Lupo Bianca nåede dog at vise, at hun har fundet formen.

Hoppen, der atter får Pietro Gubellini i sulkyen, må derfor vurderes til at være en af favoritterne i 7. løb, hvor den samlede præmiesum er på 14.300 Euro - distancen er 1600 meter auto, og Lupo Bianca har trukket spor 4.

Med i løbet er i øvrigt den tidligere danskejede 7 Naughty Nunu.

Der er i alt ni heste til start.

søndag, november 09, 2008

Lupo Bianca galoperede

Uheldigvis endte Lupo Biancas første start i Erik Bondo's regi i galop.

Efter at have ligget i tredje par indvendigt undervejs, søgte Pietro Gubellini at finde vej ud til angreb i udgangen af opløbssvinget, men det var svært.

Lupo Bianca så frisk ud, og havde helt klart sikret sig en finaleplads, hvis ikke hoppen havde galoperet i en trang situation - det så ud til ,at hun havde masser af kræfter i behold.

Løbet vandtes af Gleno Dei (SJ's Photo) med Andrea Guzinatti, der sikkert nedkæmpede storfavoritten El Nino med Enrico Bellei, mens Duper Rom (Toss Out) med M. Guzinatti bklev nummer tre - vindertiden 1.12.4a/1600 m.

fredag, november 07, 2008

Lupo Bianca i italiensk debut

Søndag eftermiddag får Lupo Bianca sin italienske løbsdebut, når hun går til start med programnummer 1 i en af de to indl. afdelinger af sprinterløbet, Coppa di Milano.

Pietro Gubellini sidder i sulkyen bag Re Dei jet-datteren, der som bekendt nu trænes af Erik Bondo.

Der er 22.000 Euro i samlet præmiesum i indl. heat og 66.000 Euro i finalen.

Søndagens hovedløb på San Siro er Gran Premio delle Nazioni over 2100 meter auto om ikke mindre end 407.000 Euro, og her ser startlisten således ud:

1. Unforgettable - Arnold Mollema
2. Gironda As - Mauro Baroncini
3. Filipp Rocc - Davy Nuty
4. Ghibellino - Roberto Andreghetti
5. Algiers Hall - Roberto Vecchione
6. Opal Viking - Jorma Kontio
7. Eclisse Domar - Marco Smorgon
8. Idole di Poggio - Enrico Bellei
9. Garland Kronos - Lufti Kolgjini
10. Irresistibile - G. di Nardo
11. Giuseppe Bi - Christophe Martens
12. Ismos FP - Pietro Gubellini