lørdag, februar 06, 2010

Karlshorst: Simoni-bombe

Selv om Team Simoni havde en flot januar måned i Berlin med ti sejre, så havde spillerne fredag aften på Karlshorst ikke meget tiltro til staldens Odette Hill, der blev sendt ud med  Nicole Fink.

Ekvipagen viste sig imidlertid bedst og sejrede med 1,5 længde i ret billige 1.24.9/2000 m på en tung bane - vinderodds var så stort som 46,90!

Det blev yderligere til to sejre til Team Simoni.

Staldens tyske førstekusk, Manfred Zwiener vandt igen med svenske Elite Aggerup i 1.24.3 - odds 2,00 og så kunne den fhv.. Lunden-træner Allan Neumann bringe sin egen Comtessa til sikker sejr i 1.23.1 - parret var hårdt spillet og gav blot 1,60 i odds-

Vincennes:Tucson tilbage på tronen

Efter to andenpladser til Torino d'Auvillier (Ludo de Castelle) viste Tucson (Coktail Jet) med Jos. Verbeeck sig atter bedst, da Frankrigs bedste 3-årige hingste mødtes i lørdagens Prix Paul Viel på Vincennes.

Mens Verbeeck fik givet Tucson et godt løb - hele tiden med kontrol på førende Tchao Volo med Jean Michel Bazire - kom William Bigeon bag den røde Torino d'Auvillier på mellemhånd og var en overgang ude i tredje-fjerde spor sidste sving rundt.

Den var uden chance for at følge Tucson i opløbet, der sejrede sikkert i ny løbsrekord 1.13.5/2175 m, mens Torino d'Auvillier blev en ligeså sikker nummer to i 1.13.9 - derefter var der et godt stykke ned til tredjehesten Tiesolo d'Occaagnes (Biesolo) med Michel Lenoir i 1.15.1  - Tchao Volo galoperede ind i opløbet.

Der var tempo på løbet fra start - de første 675 meter afvikledes efter 1.11.8 - med 1000 meter tilbage var tempoet 1.13.0.

Den gamle rekord for løbet havde Quick Wood med 1.14.0.

Hopperne dystede i Prix Roquepine, og her kunne Texas Style (Goetmals Wood) med Louis Baudron vinde ret sikkert foran Tequila Coktail (Coktail Jet) med Bernard Piton, der imidlertid atter blev diskvalificeret for urent trav i opløbet.

I stedet gik andenpladsen til Terre d'Any (Kazire de Guez) med Jean Michel Bazire, der så ud til at have masser at køre med over mål, men var uden chance for at komme ud til angreb. Vindertiden her 1.14.4/2175.m var også ny rekord for dette løb - den gamle var på 1.14.7 og var sat af Return Money.

I begge løb var der 55.000 Euro i førstepræmie.

Løbene var de sidste forpprøve til 3-åringernes første storløb, Criterium des Jeunes den 28. februar om 160.000 Euro.

Web:David Raymond har fået ny hjemmeside

Avlshingsten David Raymond har netop fået en ny hjemmeside, hvor hingsteholderen Leif Olsen let og overskueligt selv kan opdatere seneste nyt omkring hingsten.

Hjemmesiden er - i al beskedenhed - lavet af min "bonussøn" Karsten Christrup og undertegnede, og vi påtager også gerne flere opgaver, ligesom jeg i samarbejde med dygtige grafikere også er i stand til at levere tekster, brochurer, kataloger etc. - og ikke nødvendigvis kun omhandlende trav og galopsport.


Send en mail eller ring på 40 38 23 07, hvis DU har noget vi kan hjælpe dig med.

Vincennes:Kan IsmosFP gøre en Ejner Vogt??

Hvordan skal lige så den overskrift forståes?

Jo søndag eftermiddag rides et af Frankrigs fineste montéløb, Prix de l'Ile de France - et Gruppe 1-løb  med en samlet præmiesum på 200.000 Euro på Vincennes.

Tilbage i 1984 chokerede danskfødte Ejner Vogt med Phillippe Verva i sadlen alt og alle ved at blive den første ikke-franske hest, der vandt løbet.

I morgen har sidste lørdags vinder af Prix de Luxembourg, italienske Ismos FP - nu med Franck Nivard i sadlen - chancen  for at gøre Ejner Vogt kunsten efter.

Prix de l'Ile de France er gennem årene kun blevet vundet af fire udenlandske heste - efter Ejner Vogt er det Revenue, Västerbo Daylight og Hot Tub - sidstnævnte er indehaver af løbets rekord på 1.11.3/2175 m

.Rekorden blev i fjor tangeret af Nouba Turgot.

Ismos FP er løbets eneste udenlandske islæt

fredag, februar 05, 2010

Galop: Calrissian nummer otte i Dubai

Den danskejede galophest, Calrissian med Pat Smullen i sadlen slap fra sin sæsondebut på den hypermoderne Meydan-bane i Dubai med værdighed, idet den blot var slået med 5,5 længder i et hårdt selskab.

Calrissian lå midt i feltet fra start, men kom ud og havde frit spor ind i opløbet, men kræfterne slap op.

Løbet vandtes i en tæt opløbskamp af løbets bundvægt, argentiskfødte So Shiny med franske Oliver Peslier i sadlen foran den indiske sejrssluger Oasis Star med Y S Srinath i sadlen. Oasis Star var ubesejret i 2009 i seks starter.

Travavl: Crazed, Adrian Chip m.fl. nye hingste hos Ansager

Peter Fog på Ansager Dyrehospital, der er en af Danmarks største udbydere af frossen sæd, har i  år nogle nye spændende hingste i sit tilbud.

Det drejer sig om bl.a. Adrian Chip, Crazed, Clerk Magistrate, Igor Font, Flirtin Man, Muscle Mass m.fl.

På stutteriet har man i år opstaldet to hingste - begge Derbyvindere.

Det er italienske Re Dei Jet og danske Frække Frederik.

Alt dette meget mere kan du læse om i det flotte katalog, som inden for kort tid udsendes til alle opdrættere, men du kan også se det her på siden  ved at klikke på katalogforsiden


DanToto: Stadig i stald hos Danske Spil

Når den nye spillelovgivning, der tillader andre spiloperatører at agere i Danmark får virkning fra 1. januar 2011 så forbiliver DanToto og dermed Hestesporten i stald hos Danske Spil.

Det er der sikkert meget delte meninger om, men fakta er, at netop den konstruktion betyder, at Hestesporten fortsat vil være blandt overskudsmodtagerne og at sporten kan se frem til et øget tilskud om året.

Alternativt så skulle Hestesporten selv overtage DanToto og drive hestespillet på et marked, der nu delvist gives frit.

Da samtidig en stor del af spilomsætningen i DanToto sker til svenske baner så ville det kræve et stort forhandlernet - og så er der hele driften af TV-selskabet, Racing Live.

Næh - i stedet skal man nu koncentrere kræfterne om at øge banespillet, der jo giver 21,25% af hver omsat krone.
Jeg har hørt, at nogle baner ønsker denne procentdel nedsat for at få en procentdel af spillet på internettet.

Det virker på mig som om at man er ved at opgive ævret.

Derimod ville jeg nok finde det rimeligt, at når/hvis det bliver muligt at spille over mobiltelefonen, så burde banerne få en andel af det spil, der finder sted via mobil på banen.
Og der er ikke de store problemer i, at registrere den data-trafik.

Grand Circuit-trav: Finlandia Ajo ud

På UET's generalforsamling i sidste weekend blev terminerne for årets Grand Circuit-serie også fastlagt, og i forhold til tidligere udgår det finske sprinterløb, Finlandia Ajo på Vermo-banen af løbsserien.

Det sker fordi Finlandia Ajo er rykket en uge til lørdag den 2. maj - denne weekend afvikles også det italienske Gran Premio delle Lotteria, og derfor har finnerne måtte afgive deres Grand Circuit-status.

I stedet vender Kymi Grand Prix tilbage i Grand Circuit-serien - det køres i år ugen efter Copenhagen Cup, nemlig lørdag den 19. juni.

I 2009 valgte finnerne at afvikle Kymi Grand Prix i samme weekend, og mistede derfor Grand Circuit-status.

torsdag, februar 04, 2010

Økonomi: Udsigt til flere penge til hestesporten

I dag offentliggjorde Skatteminister Kristian Jensen den aftale om lovgivning om delvis liberalisering af spillemarkedet som regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre samt Liberal Alliance.

Med virkning fra 2011 åbnes der for at andre spilbudbydere kan operere på det danske marked mod at betale en afgift på 20% af af bruttospilleindtægten - dvs. forskellen mellem indskud og udbetalte gevinster.

I forslaget til loven sikres overskudsmodtagerne fra 2012 et beløb på 1,7 millioner kroner - og for Hestesportens vedkommende svarer det til, at HFF vil få tilført 92,65 millioner kroner - - eller omkring 5 millioner kroner mere end man fik i 2008. Og væsentligt mere end man forventer at modtage for 2009, hvor beløbet ventes at blive omkring 83,6 millioner kroner.

Aftalen giver næppe de nye spiludbydere tilladelse til at modtage spil på hestevæddeløb, idet Danske Spil jo har monopol på disse spil og da der i den netop indgåede aftale står, at den omfatter

en klar grænsedragning mellem de monopoliserede spil og de liberaliserede spil, således at udbyderne af de monopoliserede spil beskyttes mod konkurrence fra spiludbydere, som ikke har tilladelse til udbud af monopolspil,

Men det finder jeg ud af.

Galop: Danskejet galophest til start i Dubai

Fredag eftermiddag, dansk tid starter den danskejede galophest, Calrissian på verdens nyeste væddeløbsbane, den imponerende Meydan-bane i Dubai.

Calrissian, der ejes af Provence Hotels Hotel og trænes af Frederik Reuterskiöld, skal rides af Pat Smullen i 1200 meter-løbet, der indleder løbsdagen. Den samlede præmiesum er på 110.000 dollars - eller omkring 600.000 kroner.

Calrissian har tidligere startet i Dubai, da den var trænet af Lars Kelp på Klampenborg - det var i 2008, hvor den startede i alt seks gange og bedst placerede sig som nummer to.

I fredagens opgør er Calrissian en af de seks heste i løbet, der har det højeste handicaptal - nemlig 105.
Der starter i alt 12 heste i løbet.

Galop:Spændende nyskabelse

De to galopentusiaster, Filip Zwicky og Alexander Elsass dannede alllerede sidste år et fælles firma, Scandinavian Raceweb med det formål at promovere galopsporten - især på Klampenborg Galopbane.
Scandinavian Raceweb stod således bag flere af de store sponsorater på banen i 2009.

Nu har man netop lanceret en egen website på adressen scandinavianraceweb.com - i forvejen har firmaet også en af skandinaviens førende sites inden for galopsporten - nemlig galopsport.dk.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at Scandinavian Raceweb kan komme i hård konkurrence med det nye selskab som Hestesportens Financieringsfond har oprettet - Dansk Trav og Galop A/S, hvor en af de vigtigste opgaver er at  "sikre udvikling af en stærk og solid strategi- og forretningsplan med særlig fokus på salgs- og markedsføringsindsatserne", som der står i den nyligt opslåede stillingsannonce efter en direktør.
 

 

onsdag, februar 03, 2010

Travpoilitik: Fra UET's generalforsamling

Traditionen tro blev det europæiske centralforbund, UETs generalforsamling afholdt i weekenden i Paris forbindelse med Prix d'Amerique.

Det var på dette møde, det var annonceret af DTCs direktør, Klaus Storm skulle have holdt et indlæg omkring spille-markedet i Danmark, men af en eller anden grund, var dette punkt alligevel ikke på dagsordenen.

På generalforsamlingen var der atter stor kritik af Malta, der ikke har rigtug styr på det der med doping.

I fjor blev der foretaget 26 prøver og af disse var de 9 positive!!

Italien blev kritiseret for at tillade trav-hobbles i løb ligesom man .- trods en generalforsamlingsvedtagelse for flere år siden  - fortsat tillader kuske, der er fyldt 70 og derover at deltage i løbene.

Men nu roder det administrativt fortsat også meget i Italien, der ikke engang mente sig i stand til at finde en egnet repræsentant til formandsposten - derfor sidder svenske Patrick Sandin fortsat ved bordenden.

På den anden side set, så er det vel taktisk også smart af italierne at frasige sig formandsposten - for med en italiensk formand for UET ville man være moralsk forpligtet til at følge de vedtagne regler.

Og apropos Italien, så bliver Treviso banen senere på året værter for EM for professionelle travkuske, så Birger Jørgensen kan så småt begynde at forbedre sit italienske sprog.

På generalforsamlingen blev det bl.a. også bestemt,

at med omgående virkning skal alle nye avlshingste testes for anabolske steroider.

at Serbien blev optaget som nyt medlem

at UETs 3 års championat 2011 skal køres på Treviso i Italien

at sæd efter en forsvunden/kidnappet avlshingst højst kan benyttes året efter dens forsvinden - på samme måde som reglerne er for en afdød hingst..

at alle travføl skal DNA-registreres

søndag, januar 31, 2010

Prix d'Amerique: Succes for Dubois-hingste

Årets Prix d'Amerique blev en stor succes for et par af de mange Dubois-hingste, der efterhånden findes på markedet.

Og samtidig en bekræftigelse på den store gennemslagskraft som Coktail Jet.

Coktail Jet er nemlig farfar til såvel vinderen Oyonnax som numer to, Quaker Jet.

Fader til Oyonnax er In Love With You,der var en af de første Dubois-hingste, der kom på markedet - den har dog mærkeligt nok ikke være særligt populær i de senere år i Danmark, men det ændrer sig måske nu.

Love You er fader til Quaker Jet, der var den hest i Prix d'Amerique-feltet, der havde tjent mindst.

Prix d*Amerique: I væddeløb kan alt ske!

En gammel forslidt frase: I væddeløb kan alt ske - blev særdeles auktuel, da Prix d'Amerique 010 blevc afvikle søndag eftermiddag på Vincennes-banen i Paris.

Det blev nemlig to af feltets mindst spillede heste, der gjorde op om sejren med Copenhagen Cup-deltageren Oyonnax med Sebastian Baude,som en kneben, men dog sikker vinder foran Quaker Jet med Pierre Vercruysse, mens løbets favorit Meaulnes du Cota med Pierre Levesque tog tredjepladsen..

Som altid blev Prix d'Amerique et "true nrun race" - dvs.at der var fart på liggehønen fra start.

Nouba du Saptel med Yves Dreux var hurtigt ude, men blev efter 800 meter afløst af Premiere Steed, der siden slap til Meaulnes du Corta.

Tempoet var ganske godt  1.11.8 de første 1200 meter og det blev gså holdt opad bakken, hvor Rolling 'Heripre med Jean Michel Bazire kom frem udvendigt. Den havde en overgang haft Ready Cash med Jos. Verbeeck i ryg, men på et tidspunkt ramte Ready Cash Rolling's sulkyhjul og galoperede og blev diskvalificeret.

Ud af opløbssvinget lignede det fortsat sejr til Meaulnes du Corta - Rolling d'Heripre faldt fra, og nu fik Quaker Jet med Pierre Vercruysse chancen og kom frem i angreb.

Quaker Jet fik grebet på Meaules du Corta, men nu dukkede Oyonnax med Sebastin Baude op udvendigt og gik let forbi til sejr i 1.,12.4/2700 m. Quaker Jet nummer to  samme tid, mens Meaulnes du Corta blev nummer tre i 1.12.5.

Nouba du Saptel, der kom sent fri, men som alligevel ikke havde alverden at skyde med, blev nummer fire i 1.12.7 kort foran Russel November  - staldskriget efter en flot opvarmning- der ikke kunne fuldføre sit fremstød, som blev indledt fra bagfeltt med 500 meter tilbage.

Vinderodds var Oyonnax var ikke mindre en 172.50!!!!!

Oynnax var den hest i løbet, der var spillet fjerdemest, mens Quaker Jet var spillet til 105 gange pengene.

Denne indløbsrækkefølge betød også, at ingen havde løst Quintet-spillet i rigtig rækefølge!!!!!


Oyonnax, der som nævnt startedei Copenhagen Cup i fjor, hvor den galoperede, havde ikke vundet løb siden den 10. april i fjor.

Sdste søndag startede den i Prix d Cornulier, hvor den førte længe i toptempo, men blev træt til slut.

Prix d'Amerique: Hvem vinder??

Generationernes kamp!

Sådan står der på forsiden af dagens Paris-Turf.

Der er lagt op til en duel mellem de to 5-åringer Rolling d'Heripre og Ready Cash på den ene side og 10-årige Meaulnes du Corta på den anden side.

Paris Turf tipper Rolling d'Heripre med Jean Michel Bazire som vinder foran Meaulnes de Corta.

Men tager man consensus af de franske blade, der tippper, så er det en helt fjerde, der nævnes som en muligfhed - nemlig Paris Haufor.

En af avis går dog helt mod strømmen - nemlig La Provence, der tipper Nouba du Saptel som vinder - hun var nummer to bag Meaulnes du Corta i løbet i fjor.

Og netop Nouba du Saptel er i lighed med i fjor mit tip til en topplacering.

Jeg tror dog ikke, at hun vinder, men hun er en rigtig god pladschance. Vinder gør Meaulnes du Corta eller Rolling d'Heripre.

Ready Cash?

Nej, jeg tror ikke på ham på denne distance.

Han fik alt serveret på et sølvfad senest, men var uden chance for følge Rolling d'Heripre til slut.

Ifølge internetsiden zone-turf så er oddsene på  udvalgte heste i feltet således netop nu:

Meaulnes du Corta - 3,00 / 1


Rolling d'Héripré - 4.5/1

Ready Cash - mellem 5/1 og 6/1

Quarla ogOlga du Biwetz à 11/1

Paris Haufor - 17/1

Nouba du Saptel - 20/1

Orlando Sport og  Russel November - 25/1

Perlando ogGhiaccio del Nord- 70/1