lørdag, december 27, 2008

Ny triumf for Opal Viking

Det har været en rigtig god og givtig ide for den svenske amatørtræner Niels Engquist at satse på at starte Opal Viking i Italien.

Bare inden for de sidste to måneder er det blevet til i alt 2,3 millioner kroner - i blot fem starter.

2. Juledag vandt Opal Viking med Jorma Kontio Gala Internazionale del TrottoTordivalle-banen i Rom.

Ganske vist blev sejren kneben foran Bondo's Copenhagen Cup-vinder, Ghibellino samt Algiers Hall - men det bliver førstepræmien på 69.000 Euro - eller 515.000 kroner ikke mindre af.
De tre første heste gennem mål fik alle noteret 1.14.7a/2100 m.

Det var ikke dagens eneste storløb på Tordivalle-banen.

De italienske 2-åringer mødtes i Coppa dell ' Allevamento, der delt i hhv. en hingste og en hoppe afdeling.

Det var Roberto Andreghetti ikke ked af, for han sad bag vinderen i de to løb - og læg dertil at han jo også var kusk bag Ghibellino - Andreghetti var således meget tæt på et hat-trick.

Mulligan Bi (Lemon Dra) vandt hingsteafdelingen i 1.17.2a(2100 m - dens moder er i øvrigt efter Toss Out. Mulligan Bi har nu startet seks gange i karrieren og har vundet fire sejre - den trænes af Jan Nordin.

Toss Out er fader til vinderen af hoppeafdelingen, Melania SF, der sejrede i 1.14.9a/1600 m. Melania SFF tog sin sjette sejr i ni starter.

De to vindere fik hver 28.106 Euro.

fredag, december 26, 2008

Nedtællingen fortsætter mod Prix d'Amerique

På søndag køres det tredje testløb før Prix d'Amerique - Prix de Bourgogne - et løb, der adskiller sig markant fra de øvrige testløb, ved at det afvikles over sprinterdistancen på Vincennes - nemlig 2100 meter auto.

De to første testløb er blevet vundet af hhv. Olga du Biwetz samt af Magfinicent Rodney (foran Olga du Biwitz), men i søndagens opgør tror jeg vi får et tredje navn på vinderpladsen - nemlig Exploit Caf med Jean Michel Bazire.

Distancen passer den italienskfødte hest som fod i hose og i Prix de Bretagne - det første testløb over 2700 meter - var Exploit Caf en god nummer to på en stærk afslutning til Olga du Biwetz.

De to sidste års vindere af Prix d'Amerique, Offshore Dream har endnu ikke vist de store takter i vintermeetinget, og at hans træner Pierre Levesque igen overlader ham til Sebastian Ernault tror jeg ikke man skal lægge meget i.

Levesque kører igen Meaulnes du Corta, der med stor sandsynlighed får Pierre Vercruysse i sulkyen i Prix d'Amerique - som den havde det i fjor.
Vercruysse er netop begyndt at køre væddeløb igen efter sit alvorlige biluheld først på sommeren

Og ved at køre Meaulnes du Corta i testløbene kan Levesque bedre stå af den til Prix d'Amerique.

Startlisten ser således ud:
2100 meter auto - samlet præmiesum 110.000 Euro

1. Oiseau de Feux - Tony le Beller
2. Magnificent Rodney - Eric Raffin
3. Niky - Franck Nivard
4. Nouba du Saptel - Pascale Andre Geslin
5. Offshore Dream - Sebastian Ernault
6. Exploit Caf - Jean Michel Bazire
7. Meaulnes du Corta - Pierre Levesque
8. Olga du Biwetz - Jos. Verbeeck
9. Glen Kronos - Lutfi Kolgjini
10. Guiseppe Bi - Bernard Piton
11. Lønhults Danne - Anders Lindquist
12. Felix del Nord - Michel Houel
13. Infinitif - Jean Pierre Dubois
14. Unforgettable - Arnold Mollema
15. Premiere Steed - Christophe Martens
16. Popinee de Timbia - Thierry Duvaldestin

mandag, december 22, 2008

On-track.dk - på banen

I lørdags var der premiere på en ny hjemmeside inden for hestevæddeløbssporten - on-track.dk

Det er firmaet 3F Sportsbranding, der står for siten, der er bygget op omkring Racing Live, som firmaet også producerer.

Med On-track.dk forbedres service-niveauet yderligere for toto-spillerne, og et sådant initiativ kan i princippet kun hilses med tilfredshed.

Hvis nu blot on-track.dk stod alene, så ville jeg være meget tilbøjelighed til at mene, at nu skød man gråspurve med kanoner, for et sådant set-up koster trods alt en god del penge.

Men nu tror jeg ikke, at on-track,dk blot er en enlig svale, men derimod første fase i den handlingsplan, der for øjeblikket arbejdes med inden for hestevæddeløbssporten.

Her er 3F Sportsbranding en af spydspidserne, idet Flemming Kjellerup, der er medindehaver i firmaet, er udset til at være projektleder.

I disse dage er man ved at nedsætte et antal arbejdsgrupper, der får følgende temaer at arbejde efter:
  • Hestevæddeløbssportens fremtidige struktur med et styrket "brand"
  • Udarbejdelse af politisk strategi
  • Pressedækning
  • Udarbejdelse af kommunikationsplatform
  • Eventstyring
  • Rekrutering af nye spillere og styrkelse af loyaliteten hos nuværende spillere
  • Sponsorer og strategiske samarbejdspartnere
  • Rekruttering af publikum og aktive til sporten.

Der er sat en dead-line til den 1. maj 2009 for afrapportering og forhåbentlig løber dette projekt ikke lige så meget af sporet som "projekt Sportssystem" har gjort det.

Her er sidste nyt, at det nu skulle komme til at køre i midten af januar måned.

Men det er helt klart et særdeles spændende og nødvendigt initiativ som den samlede hestevæddeløbsport nu har sat i gang.

Der var en gang at hestevæddeløbssporten var næststørst i Danmark - sådan bliver det vel aldrig mere, men vi har brug for værktøjer og initiativer, der kan være med til at løfte hestevæddeløbsporten op fra den anonymitet, sporten i dag har i samfundet.

Overraskelse i Prix de Vincennes

4-åringernes Criterium Continental, som blev vundet af Qualita Bourbon, var blot et af flere storløb, der blev afviklet på Vincennes søndag eftermiddag.

De 3-årige monté-travere gjorde op i Prix de Vincennes over 2700 meter og doteret med 240.000 Euro med halvdelen til vinderen.

Dette løb er i de senere år blevet vundet af hopper - ja, Replay Oaks med E. Fournigault kunne blive den femte hoppe-vinder i træk i løbet!

Men sådan kom det ikke til at gå, da Replay Oaks (Li Big Boss) galoperede stort fra start og selv om hun gik forrygende bagefter, så lykkedes det ikke at fange outsideren Reve des Vallee (Kiwi), der sejrede sikkert for Franck Nivard i ny rekordtid for løbet 1.14.9

Replay Oaks besatte andenpladsen i 1.15.1, mens Repeat d'Ombree (Sebrazac) med Philippe Masschaele blev nummer tre i 1.15.3.

Vinderen Reve des Vallees gav odds 23,70 - det var dens 3. sejr i karrierens 15 starter, og med førstepræmien på 120.000 Euro har den nu tjent 371.700 Euro.

Hidtil har Replay Oaks været stjernen blandt de 3-årige monté-heste, og selv om hun ikke vandt Prix de Vincennes, så har hun ikke mistet sin status.

Prix de Vincennes er et af de ældste løb i fransk travsport, og gennem årene har mange af sportens største navne, vundet løbet.

Den største er vel Bellino II, der vandt Prix de Vincennes i 1970 og siden vandt såvel Prix de Cornulier i 1973,75 og 76 samt Prix d'Amerique i 1975, 76 og 77

Hatten af for Qualita Bourbon

Ingen over - ingen ved siden af!

Qualita Bourbon (Love You) er Europa's - måske endda verdens bedste traver af årgang 2004.

Jeg tvivlede på, at Qualita Bourbon søndag eftermiddag kunne føje endnu en storløbssejr til rækken af sine store triumfer, men jeg tog fejl.

Qualita Bourbon kørt af Jos. Verbeeck vandt Criterium ContinenalVincennes efter at have være dominerende i løbet en god del af vejen. Hun sejrede i den tredjehurtigste vindertid i løbets historie, 1.12.3a/2100 m - Nijinski Blue (Extreme Dream) har rekorden med 1.11.7a/2100 m sat ved sejren i 2005, mens Prodigius (Goetsmal Wood) i fjor sejrede i 1.11.9.

Fælles for trioen - de er alle faldet efter Dubois-hingste!

Qualita Bourbon har nu startet 27 gange i karrieren og har vundet 21 sejre og i alt 1.401.450 Euro. - Hun fremstår allerede nu som en af fransk travsports største hopper gennem tiderne.

Søndagens sejr var i øvrigt hendes fjerde i træk over 2100 meter auto ( hvad der er sprinterdistance på Vincennes, men normal-distance alle andre steder i Europa).

Nærmest Qualita Bourbon kom mit vindertip, Qualmio de Vandel (Gobernador) med Thierry Duvaldestin - den fik også noteret 1.12.3.
En overgang kunne man tro, at Qualmio de Vandel kunne fange Qualita Bourbon kort før mål, men sådan gik det ikke.

Tredjeplads til Quarla (Extreme Dream) med Franck Nivard i 1.12.4 efter en klart godkendt indsats - dette er en hoppe i stærk udvikling!

Svend Dyhrberg kom aldrig ind i løbet med Qato Quattro og var blandt de sidste undervejs og afslutningen bed ikke rigtigt, så parret sluttede på en niendeplads i 1.13.0.

Sejren sikrede Qualita Bourbon en plads i Prix d'Amerique-feltet om en måned - hun var nu sikret en plads qua sin store indtjening i forvejen.

-Qualita Bourbon kommer til start i Prix d'Amerique, hvis hun fortsat er frisk, sagde hendes træner Jean Baudron efter løbet.

Og så skal det blive interessant at se, om Qualita Bourbon kan kopiere Offshore Dream, der i 2005 vandt Criterium Continentale for siden at vinder Prix d'Amerique 2006.

søndag, december 21, 2008

Har Duvaldestin en ny stjerne?

I løbet af ganske få år har Thierry Duvaldestin etableret sig i toppen af fransk travsport - det har heste som ikke mindst Pearl Queen samt Popinee de Timbia, Milord de Melleray som R-årgangens mest vindende hoppe, Return Money gjort deres til.

Også Qualmio de Vandel, der søndag eftermiddag er blandt favoritterne i Criterium Continental, er en af tophestene fra Stald Thierry Duvaldestin.

Men Duvaldestin har flere andre talenter i sin stald, og en af dem er den 3-årige hoppe, Rhea Pride, som han bragte til karrierens femte sejr lørdag eftermiddag på Vincennes.

Rhea Pride vandt meget sikkert i ny rekord 1.12.8a/2100 m - det var hendes anden sejr i træk - den 27. november vandt hun i respektable 1.13.7/2175 meter voltestart.

Rhea Pride er efter Love You - Genoa's Pride - og dermed har hun meget amerikansk blod - og især meget Star's Pride-blod - i sig.

Love You er som bekendt efter Coktail Jet, hvis moder er den canadiske hoppe, Armbro Glamour v. Super Bowl v. Star's Pride.

Genoa's Pride er efter Kimberland v. Nevele Pride v. Star's Pride og ud af Taorestane Captain v. Florestan v. Star's Pride.

Genoa's Pride var selv en fin væddeløber med rekord 1.15.1 og en indtjening på 209.577 Euro.

Inden Rhea Pride har hun født Quick Pride (Defi d'Aunou) med rkeord 1.15.0/40.750 Euro.

Endvidere har Genoa's Pride den 2-årige Scarlet Pride (Kaisy Dream), der endnu ikke har gået prøveløb, og endelig har hun to afkom efter Not Disturb (Defi d'Aunou), Titan Pride og Ultra Pride

Hamble Crown til Paris?

Jeg noterer, at Hamble Crown er anmeldt i Prix de Nozay på Vincennes på lørdag - den 27. december.

Prix de Nozay er for 7-10 årige heste, der ikke har tjent 397.000 Euro - distancen er 2700 meter volte og den samlede præmiesum er på 75.000 Euro.

Endelig startliste Juleaftensdag kl. 11.30

Kom så Svend!

Måske er det slet ikke så dårligt, at Qato Quatro med Svend Dyhrberg i eftermidagens Criterium ContinentalVincennes-banen i Paris trak spor 10 - altså indvendigt i anden række.

Jeg tror nemlig, at der vil blive kørt til fra start, og at Svend hurtigt vil få muligheden for at lægge sig ud i andet spor.

Qato Quatro er en stærk hest, og han får næppe problemer med at hænge på i tempoet, der helt sikkert vil blive højt undervejs.

Og en vindertid på omkring 1.11.5a/2100 m er absolut realistisk at vente sig.

Også selv vejrudsigten for Paris siger overskyet med småregn, men trods alt 10 grader.

Jeg tror, at de to Dubois-heste, Infinitif med Jean Pierre selv og Qualita Bourbon med Jos. Verbeeck vil være dominerende fra start, men selv om Qualita Bourbon for nylig vandt Europa-derbyet, så tror jeg ikke, at hun går til tops i eftermiddag.

Jeg hælder mere til Duvaldestins Qualmio de Vandel samt Quel Amour Dudel med Tony le Beller, ligesom den italienske, men fransktrænede Island Effe med Jean Michel Bazire også er en mulighed.

Og Qato Quatros chancer?

Jeg synes - måske lidt patriotisk - at en tredje- fjerdepræmie godt kan være inden rækkevidde.

Kom så Svend!