Viser opslag med etiketten Thierry Duvaldestin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thierry Duvaldestin. Vis alle opslag

tirsdag, februar 17, 2009

Fascination!

Hvorfor er det nu lige du er så interesseret i travsport og har været det stort set hele dit liv?

Stiller du ikke dig selv det spørgsmål en gang i mellem?

Det har jeg da gjort!

I weekenden fik jeg endnu engang en bekræftelse på, hvorfor jeg har interessen, og hvorfor jeg er fascineret af travsporten.

Prince Gedé!

Den 6-årige franske hingst, der i søndags vandt marathon-løbet Prix de Paris på Vincennes.

En billedskøn traver - en fryd for øjet.

Men Prince Gedé er ikke blot en "looker". Den har en skøn gang - den kan speede - og den kan stå distance.

Jeg er overbevist om, at den er fransk travsports næste store internationale stjerne.

Indtil denne sæson er Prince Gedé blevet ført forsigtigt frem, men i år er den blevet kastet for løverne.

Først i verdens største montéløb, Prix de Cornulier, hvor den var først over stregen, men hvor den efterfølgende blev diskvalificeret for urent trav.

I en tæt opløbskamp tog Prince Gedé et par hjælpetrin, og det går bare ikke på Vincennes. Men dommerne brugte 15 minutter på at granske opløbet og hestens gangart før dommen faldt.

Og i søndags holdt Prince Gedé så legestue i Prix de Paris over 4125 meter, som han vandt i 1.15.2 med kræfter i behold.

Men Prince Gedé kan også sprinte - ugen før sejren i Prix de Paris vandt Prince Gedé på sprinterdistancen på Vincennes - 2100 meter auto - i fine 1.11.6, der er hans rekord.

Prince Gedé er af ren fransk afstamning.
Selvfølgelig har den amerikansk blod i sig - det har stort set alle franske travere - men vi skal helt tilbage til 4. og 5. generation for at finde det.

Faderen hedder Sancho Panca, der er født helt tilbage i 1984.

Sancho Pansa var en af sin årgangs allerbedste heste og vandt bl.a. Criterium des 4 Ans og Prix de Selection og som ældre "B-løbene" Prix de Bourbonnais og Prix de Bretagne.

Sancho Pansa er efter Champon B, der er en af de store klassiske avlshingste i fransk travsport.

Hans moder, Dulcinee havde også en fin løbskarriere og var bl.a. nummer to i Criterium des Jeunes.

I avlen blev hun udover Sancho Pansa også moder til 9 andre afkom, der fik rekord.

Sancho Panca har gennem mange år været en af de mest benyttede avlshingste i Frankrig og er bl.a. fader til Junior de Rib 1.12/503.940 Euro, Jumbo de la Basle 1.12/538.524 Euro, Milord Drill 1.11/436.650 Euro m. fl. - flere af hans sønner er i dag avlshingste.

Moder til Prince Gedé er Favorite Gedé, der satte rekord 1.16 i monté og tjente 152.281 Euro. Hun har foreløbig født seks afkom, hvoraf de fem er i startklar alder - af disse har de tre startet.

Oasis Gedé (Buvetier d'Aunou) har rekord 1.12.7 og har tjent 415.480 Euro.
Prince Gedé (Sancho Panca) 1.11.6 - 587.670 Euro
Quaroline Gédé (Quadrophénio) 1.15.3 - 53.730 Euro.

Favorite Gedé er efter Jiosco - Tiflose Gedé rekord 1.17 - 66.049 Euro - hendes moder, Champenoise er vinder af storløb som Prix du President de la Republique og Prix des Elites.

Der er her tale om en af Frankrigs stærkeste moderlinje.

Som det er almindeligt i Frankrig, så skal Prince Gedé nu virke i avlen - og han er allerede fuldtegnet - 100 hopper, der er det maximale en fransk hingst må bedække. Hertil kommer dog 30 udenlandske hopper.

Prince Gedé står til 5.500 Euro, mens hans fader, der er still going strong - 25 år gammel - står til 4.850 Euro.

Prince Gedé trænes og køres af Thierry Duvaldestin, der inden for de sidste tre.fire år virkelig har slået sit fast navn som en af fransk travsports dygtigste trænere og kuske.

Det var Duvaldestin, der førte vidunderhoppen Pearl Queen frem ligesom han også var manden bag Milord de Melleray, der for et par år siden vandt Harper Hanovers LoppSolvalla.

søndag, december 21, 2008

Har Duvaldestin en ny stjerne?

I løbet af ganske få år har Thierry Duvaldestin etableret sig i toppen af fransk travsport - det har heste som ikke mindst Pearl Queen samt Popinee de Timbia, Milord de Melleray som R-årgangens mest vindende hoppe, Return Money gjort deres til.

Også Qualmio de Vandel, der søndag eftermiddag er blandt favoritterne i Criterium Continental, er en af tophestene fra Stald Thierry Duvaldestin.

Men Duvaldestin har flere andre talenter i sin stald, og en af dem er den 3-årige hoppe, Rhea Pride, som han bragte til karrierens femte sejr lørdag eftermiddag på Vincennes.

Rhea Pride vandt meget sikkert i ny rekord 1.12.8a/2100 m - det var hendes anden sejr i træk - den 27. november vandt hun i respektable 1.13.7/2175 meter voltestart.

Rhea Pride er efter Love You - Genoa's Pride - og dermed har hun meget amerikansk blod - og især meget Star's Pride-blod - i sig.

Love You er som bekendt efter Coktail Jet, hvis moder er den canadiske hoppe, Armbro Glamour v. Super Bowl v. Star's Pride.

Genoa's Pride er efter Kimberland v. Nevele Pride v. Star's Pride og ud af Taorestane Captain v. Florestan v. Star's Pride.

Genoa's Pride var selv en fin væddeløber med rekord 1.15.1 og en indtjening på 209.577 Euro.

Inden Rhea Pride har hun født Quick Pride (Defi d'Aunou) med rkeord 1.15.0/40.750 Euro.

Endvidere har Genoa's Pride den 2-årige Scarlet Pride (Kaisy Dream), der endnu ikke har gået prøveløb, og endelig har hun to afkom efter Not Disturb (Defi d'Aunou), Titan Pride og Ultra Pride