lørdag, juli 09, 2011

USA:Broad Bahn bekræftede sin position


I nat bekræftede Leif Alber's 3-årige Broad Bahn, at den hører hjemme blandt den absolutte kreds af favoritter til verdens største travløb, The Hambletonian Stake.

På en halvtung bane på The Meadowlands vandt Broad Bahn med George Brennan en meget sikker sejr  i en forpøve til næste uges Stanley Dancer Memorial.

Spids fra start til mål var opskriften - og da George Brennan ti med havde mulighed for at lave løbet om til et supersprint oog for alvor kun køre de sidste 400 meter, så var ingen i stand til at true den meget store Broadway Hall-søn, der sejrede sikkert i 1.11.2.

Løbets storfavorit, Pastorp Stephen med Ron Pierce sluttede godt af, men var chanceløs, idet den ikke kunne tage de tre længder ind, som den var efter ved 3/4 mile mærket - spillet ned til odds 1,20 som vinder - sluttede pastor Stephen på en andenplads - blot en mulespids foran Luckycharm Hanover, der sluttede tredje.

Det er noget af et eventyr Leif Alber og hans travsportsinteresserede familie oplever med Broad Bahn.

Hesten kostede "blot" 20.000 dollars - og i amerikansk travsport er det en billig hest.

Broad Bahn afslørede allerede som 2-åring, at den var et stort talent, men da den for alvor skulle til at kæmpe om de store penge, blev den sat ud af spillet, idet den havde pådraget sig en fraktur i et bagben.

Det har heldigvis været noget, der kunne heles, og træner Noel Daley har flot bragt den danskejede traver tilbage på det niveau, som den sidste år afslørede at den havde evner til.


Leif Alber har endnu en 3-åring i USA, nemlig Jr Alber (Kadabra), som han selv har opdrættet.

Noel Daley havde indtil fornylig også Jr Alber i træning, og det var hans opfattelse, at Jr Alber faktisk var en hurtigere hest end Broad Bahn!

Jr Alber startede 4 gange som 2-åring og vandt et enkelt løb i 1.13.4, men den har et vanskeligt temperament, og for at par måneder siden besluttede man at kastrere den.

Samtidig er den nu flyttet til Per Henriksen i Canada, og han startede den forleden, hvor det blev til en tredjeplads i et Ontario Sire Stakes på Hiawatha Horse Park.

 Her galoperede Jr Alber fra start og var 11,5 længder efter førerhesten efter de første 400 meter.

Indsatsen  efter galoppen var imidlertid fin, og Jr Alber kom hjem i 1.14.1 - vinderen løb 1.13.7.

Jr Alber er ogås anmeldt i The Hambletonian, men dens næste start vil være afgørende for, om den også startmeldes til forsøgsafdelingerne om tre uger.

Men som det ser ud lige nu, så kan vi mange danskere, der er på plads på The Meadowlands omkring månedsskiftet juli - august se frem til at opleve en danskejet hest, som en af favoritterne i verdens største travløb, The Hambletonian Stake.

OBS.Fotos af Broad Bahn og Jr Alber er fra april måned - taget af Ole Bach.

torsdag, juli 07, 2011

UET-farce

Den 17. juli afvikles Europæisk 3 års Championat på banen i Treviso i Italien. 

Det bliver stort set en italiensk forestilling, idet der blandt de 22 anmeldte blot er seks ikke.italienske heste- og spørgsmålet er, hvor mange af dem, der i det hele taget kommer til start.

F.eks. så er danskfødte, men svenskejede Rusty Dust anmeldt, men den er også anmeldt til Jydsk 3-årings Grand Prix.

Det kan selvfølgelig være, at man springer 3 års Prøven på JVB  samme dag, over da Rusty Dust jo er sikker på deltagelse i Grand Prix'et som den højest rangerede i pointsberegningen.

Men det er lidt som at vove sig ned i løvens hule, hvis man vælger at starte i Treviso, for den italienske 3-års årgang er utrolig skrap,

17 har allerede i år løbet 1.12.9 eller bedre med Owens Club (Credit Winner) som den hurtigste med 1.11.8

3-års Championatet skal nok blive et godt løb - det sørger italienerne for - men den grundlæggende tanke med løbet - nemlig at samle UET-landenes bedste 3-åringer er gået i fløjten - og det gælder i øvrigt også de andre UET-løb som 4-års løbet UET Grand Prix samt 5 års Championatet.

Og derfor bliver UET's 3 års Championat 2011 set med internationale øjne en farce.

onsdag, juli 06, 2011

USA:2-åring vandt i 1.11.6

Jimmy Takter vandt i aftes to af de fem divisioner i W N Reynolds Memorial på Pocono Downs - måske verdens hurtigste 1000 meter bane.

Hurtigst af Takters vinder-  og nu årets hidtil hurtigste 2-åring i hele verden - er Uncle Peter - en Cantab Hall-søn ud af Victory Treasure v . Enjoy Lavec.

Uncle Peter der debuterede, vandt med ikke mindre end 14 længder i 1.11.6! Den sluttede af efter 1.13.6 - andenhesten, Map of Hawaii (Chocolatier) noteredes for 1.13.3.

Uncle Peter blev under navnet Pick Up the Tab solgt på auktion i fjor for 60.000 dollars.

Takters anden vinder, Weingartner (Donato Hanover) vandt i 1.12.6 efter hård kamp med Beer Summit (Cantab Hall) i samme tid.

Weingartner kostede 170.000 dollars på auktion under navnet Inspired by You - den har samme moder som Breeders Crown-vinderen Martiniontherocks (Conway Hall).

De tre øvrige vindere var:

Astarsborn Hanover (Donato Hanover) med Ray Schnittker i 1.12.9 - den kostede blot 20.000 dollars som åring.

Endnu billigere var Lad Pine (Cantab Hall) med 10.000 dollars . den vandt  også i 1.12.9 for David Miller, mens den sidste afdeling havde 135.000 dollars-hesten Possess The Will (Donato Hanover) som Tim Tetrick bragte til sejr i 1.13.1.

Tilbage til Jimmy Takter, der virkelig er i vælten i USA for øjeblikket - således bragte New York Times i går en artikel om den svenskfødte træner.

Desuden er Jimmy Yakter netop blevet indstillet til The Living Hall of Fame - nu skal de amerikanske travsportsjournalister, som medlemmer af The Living Hall of Fame stemme om hans optagelse - men det er jo nok bare en formsag.

Hambletonian: Broad Bahn nu ranket som nummer 3

Med små tre uger til afviklingen af de indledende afdelinger af verdens største travløb, The Hambletonian Stake er danskejede Broad Bahn nu rangeret på en tredjeplads i den ugentlige "The Road to the Hambletonian" som laves af Ken Warkentin fra The Meadowlands-banen.

De fleste af listens heste holdt fri i sidste uge, men nu går det løs igen og fredag aften er der et meget interessant løb for Hambo-hestene på The Meadowlands.

Løbet er først og fremmest et opgør mellem Pastor Stephen (Cantab Hall) med Ron Pierce og Broad Bahn (Broadway Hall) med George Brennan - en samlede præmiesum er på 25.000 dollars.

Feltet er blot på seks deltagere og udover de to nævnte, der er rangeret som to og tre på Hambo-listen så er VC Chocoholic (Chocolatier) også rangeret, nemlig som nummer 5.

Startlisten ser således ud:
1. VC Chocoholic (Chocolatier)Trond Smedshammer
2. Broad Bahn (Broadway Hall) - George Brennan
3. Luckycharm Hanover (Andover Hall)  Dave Miller
4. Pastor Stephen (Cantab Hall) - Ron Pierce
5. Mythical Hall (Andover Hall) - Yannick Gingras
6. Whit ( Classic Photo) Tim A. Tetrick.

Hambo-listen toppes fortsat af canadisk-trænede Blue Porsche (Glidemaster, hvis næste start endnu ikke er endeligt planlagt.

The Road to The Hambletonian har følgende udseende i denne uge, hvor Charlie de Vie er ny og Swan in a Million er rykket ud:

1. Blue Porsche (Glidemaster) 1
2. Pastor Stephen (Cantab Hall) 2
3. Broad Bahn (Broadway Hall) 4
4. Charlie de Vie (Yankee Glide) ny
5. Vc Chocoholic (Chocolatier) 5
6. Manofmanymissions (Yankee Glide) 3
7. Broadway Legs (Broadway Hall) 6
8. Big Rigs (Andover Hall) 7
9.  Bambino Hall (Tom Ridge) 8
10. Whatever It Takes (Credit Winner) 9

søndag, juli 03, 2011

Italien:Gubellinis aften

Pietro Gubellini var manden i fokus på San Siro-banen i aftes, idet han vandt fire sejre i seks starter og indkørte omregnet til danske kroner omkring 1.7 millioner!

Hovedparten af de 1.7 millioner kroner blev hjemført ved sejren med Owen CR (Cantab Hall) i Gran Premio Nazionali - et af de største opgør for den italienske derbyårgang.

Obama Gar (SJ's Photo) med Enrico Bellei var storfavorit, men fra spor 2 lykkedes det Gubellini at få føring med Owen CR og derefter var sagen klar.

Parret beherskede løbet hver en meter og i opløbet kunne kun Olmo Holz hænge nogenlunde på, og den galoperede med 150 meter igen og blev diskvalificeret.

Owen CR sejrede sikkert i 1.13.9a/2100 m og fik 161.000 Euro for sejren - det er cirka 1.2 millioner kroner. Andenplads til On the Way Grif (Zinzan Brooke Tur) i 1.14.2,, mens Obama Gar bkev nummer tre i 1.14.3.

Owen CR har udviklet sig stærkt i denne sæson og kom til Milano med andenpladser i andre Gruppe 1-løb som Gran Premio Tito Giovanrdi i Modena og Gran Premio Cita di Napoli - ja i Napoli.

Den har nu startet 14 gange i karrieren og har vundet fire sejre, sat rekord 1.13.6 og har tjent 285.170 Euro.

Det var i øvrigt anden sejr til Pietro Gubellini i Nazionali - den første vandt han i 2003 med den senere derbyvinder Daquet Rapide.

Til gengæld har Pietro Gubellini haft noget nær patent på at vinde Gran Premio Nazionali Filly, idet lørdagens sejr var hans 7. i dette løb!

Her sad han bag den store Uronometro-datter, Oklahoma Ans fra spor 1, der var næstfavorit - favorit var Ok America med Enrico Bellei, men selv om den fik et godt løb fra anden række i andet par udvendigt, var den færdig med 500 meter tilbage.

Gubellini forsøgte at forsvare sin inderbane med Oklahoma Ans, men uden held. Efter 600 meter sendte han imidlertid hoppen frem til føring. Opløbssvinget rundt kom Orleans Om (Sj's Caviar) med G. Lombardo Jr op udvendigt og som et tospand gik det mod mål.

Den måde de to kuske hersede med deres heste på,  så ikke kønt ud, men sådan er det jo i Italien.

Oklahoma Ans formåede at holde sig foran til sejr med en halv længde foran Orleans M - begge fik noteret 1.12.4a/1600 m - der var 46.000 Euro - 350.000 kroner i førstepræmie.

Det var Oklahoma Ans' første sejr i denne sæson - hun har nu startet 1 gange i karrieren og har vundet 5 sejre, løbet 1.12.4 og har i alt tjent 89.222 Euro.

USA: Arch Madness holdt legestue

Arch Madness (Balanced Image) med Brian Sears holdt i nat legestue med den amerikanske hurtigklasse i finalen i Titan Cup på The Meadowlands.

Efter skiftende føringer de første 800 meter  sendte Sears Arch Madness til spids ind i opløbssvinget, og parret lagde luft til konkurrenterne.

I ensom majestæt gik det ned mod mål og Arch Madness skar målstregen som sikker vinder i 1.08,6 - en forbedring af Victory Tilly's gamle rekord for 6-årige og ældre vallakker, der var på 1.08.8.

Verdensrekorden for vallakker på mile-bane er dog fortsat Lucky Jim med 1.08.5 (som 5åring), mens Enough Talk har løbet 1.08.1 (også som 5-åring) på større bane.

Nummer to bag Arch Madness var netop Lucky Jim, der var i føring efter 500 meter . den kom hjem i 1.09.6, mens Slave Dream var nummer tre i 1.10.2 - Four Starz Speed fjerde i samme tid, mens delvist danskejede Neighsay Hanover blev nummer fem i 1.10.3.

Der var 110.375 dollars i førstepræmie til Arch Madness, der trænes af Trond Smedshammer,