lørdag, juli 09, 2011

USA:Broad Bahn bekræftede sin position


I nat bekræftede Leif Alber's 3-årige Broad Bahn, at den hører hjemme blandt den absolutte kreds af favoritter til verdens største travløb, The Hambletonian Stake.

På en halvtung bane på The Meadowlands vandt Broad Bahn med George Brennan en meget sikker sejr  i en forpøve til næste uges Stanley Dancer Memorial.

Spids fra start til mål var opskriften - og da George Brennan ti med havde mulighed for at lave løbet om til et supersprint oog for alvor kun køre de sidste 400 meter, så var ingen i stand til at true den meget store Broadway Hall-søn, der sejrede sikkert i 1.11.2.

Løbets storfavorit, Pastorp Stephen med Ron Pierce sluttede godt af, men var chanceløs, idet den ikke kunne tage de tre længder ind, som den var efter ved 3/4 mile mærket - spillet ned til odds 1,20 som vinder - sluttede pastor Stephen på en andenplads - blot en mulespids foran Luckycharm Hanover, der sluttede tredje.

Det er noget af et eventyr Leif Alber og hans travsportsinteresserede familie oplever med Broad Bahn.

Hesten kostede "blot" 20.000 dollars - og i amerikansk travsport er det en billig hest.

Broad Bahn afslørede allerede som 2-åring, at den var et stort talent, men da den for alvor skulle til at kæmpe om de store penge, blev den sat ud af spillet, idet den havde pådraget sig en fraktur i et bagben.

Det har heldigvis været noget, der kunne heles, og træner Noel Daley har flot bragt den danskejede traver tilbage på det niveau, som den sidste år afslørede at den havde evner til.


Leif Alber har endnu en 3-åring i USA, nemlig Jr Alber (Kadabra), som han selv har opdrættet.

Noel Daley havde indtil fornylig også Jr Alber i træning, og det var hans opfattelse, at Jr Alber faktisk var en hurtigere hest end Broad Bahn!

Jr Alber startede 4 gange som 2-åring og vandt et enkelt løb i 1.13.4, men den har et vanskeligt temperament, og for at par måneder siden besluttede man at kastrere den.

Samtidig er den nu flyttet til Per Henriksen i Canada, og han startede den forleden, hvor det blev til en tredjeplads i et Ontario Sire Stakes på Hiawatha Horse Park.

 Her galoperede Jr Alber fra start og var 11,5 længder efter førerhesten efter de første 400 meter.

Indsatsen  efter galoppen var imidlertid fin, og Jr Alber kom hjem i 1.14.1 - vinderen løb 1.13.7.

Jr Alber er ogås anmeldt i The Hambletonian, men dens næste start vil være afgørende for, om den også startmeldes til forsøgsafdelingerne om tre uger.

Men som det ser ud lige nu, så kan vi mange danskere, der er på plads på The Meadowlands omkring månedsskiftet juli - august se frem til at opleve en danskejet hest, som en af favoritterne i verdens største travløb, The Hambletonian Stake.

OBS.Fotos af Broad Bahn og Jr Alber er fra april måned - taget af Ole Bach.

Ingen kommentarer: