Viser opslag med etiketten Texas Style. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Texas Style. Vis alle opslag

lørdag, februar 06, 2010

Vincennes:Tucson tilbage på tronen

Efter to andenpladser til Torino d'Auvillier (Ludo de Castelle) viste Tucson (Coktail Jet) med Jos. Verbeeck sig atter bedst, da Frankrigs bedste 3-årige hingste mødtes i lørdagens Prix Paul Viel på Vincennes.

Mens Verbeeck fik givet Tucson et godt løb - hele tiden med kontrol på førende Tchao Volo med Jean Michel Bazire - kom William Bigeon bag den røde Torino d'Auvillier på mellemhånd og var en overgang ude i tredje-fjerde spor sidste sving rundt.

Den var uden chance for at følge Tucson i opløbet, der sejrede sikkert i ny løbsrekord 1.13.5/2175 m, mens Torino d'Auvillier blev en ligeså sikker nummer to i 1.13.9 - derefter var der et godt stykke ned til tredjehesten Tiesolo d'Occaagnes (Biesolo) med Michel Lenoir i 1.15.1  - Tchao Volo galoperede ind i opløbet.

Der var tempo på løbet fra start - de første 675 meter afvikledes efter 1.11.8 - med 1000 meter tilbage var tempoet 1.13.0.

Den gamle rekord for løbet havde Quick Wood med 1.14.0.

Hopperne dystede i Prix Roquepine, og her kunne Texas Style (Goetmals Wood) med Louis Baudron vinde ret sikkert foran Tequila Coktail (Coktail Jet) med Bernard Piton, der imidlertid atter blev diskvalificeret for urent trav i opløbet.

I stedet gik andenpladsen til Terre d'Any (Kazire de Guez) med Jean Michel Bazire, der så ud til at have masser at køre med over mål, men var uden chance for at komme ud til angreb. Vindertiden her 1.14.4/2175.m var også ny rekord for dette løb - den gamle var på 1.14.7 og var sat af Return Money.

I begge løb var der 55.000 Euro i førstepræmie.

Løbene var de sidste forpprøve til 3-åringernes første storløb, Criterium des Jeunes den 28. februar om 160.000 Euro.

onsdag, december 23, 2009

Hvem er Frankrigs bedste 2-åring

Juleaftensdag og 1. Juledag mødes Frankrigs bedste 2-årige travere i to klassiske opgør - Prix Emmanuel Margouty for hingste og Prix Une de Mai - begge over distancen 2175 meter og hver doteret med 110.000 Euro.

Blandt hingstene synes Tucson (Coktail Jet) at have skilt sig ud med fem sejre i fem starter. Den trænes af Phillippe Allaire og er blevet kørt af Jos. Verbeeck - da denne fortsat er på skadelisten efter sit styrt for 10 dage siden, overtager Franck Nivard linerne på Tucson, der foreløbig har tjent 123.000 Euro.

På spindesiden er det Texas Style (Goetmals Wood) der har skilt sig mest ud med fire sejre og en indtjening på 103.250 Euro. Hun trænes og er ejet af Louis Baudron, der også kører den.

Her er startlisten til Prix Emmanuel Margouty:
1. Tortezais (Osiris de Corbery)
2. Tresor du Hameu (Carpe Diem)
3. Tonio de Fanny (Mon Bellouet)
4. Trajan (Goetmals Wood)
5. Tesio (Offshore Dream)
6. Totem Turgot (Kiwi)
7. Torino d'Auvillier (Ludo de Castelle)
8. Torino Pierji (Jeanbat du Vivier)
9. Tricolore Sport (Mon Bellouet)
10. Tucson (Coktail Jet).

Startlisten til Prix Une De Mai:
1. To America (Goetmals Wood)
2. Tina de Piencourt (Derby du Gite)
3. Tolerance (Insert Gede)
4. Tequila Berry (Kesaco Phedo)
5. Tamira d'Havaroche (Buvetier d'Aunou
6. Touch of Luck (Jasmin de Flore)
7. Talina Madrik (Korean)
8. Trinte de Vals (Carpe Diem)
9. Tosca Pierji (Kaisy Dream)
10. Texas Style (Goetmals Wood).

Onsdag eftermiddag blev der kørt et 2-årsløb på Vincennes, hvor Tequila Coktail (Coktail Jet) med Jean Baudron på en stærk afslutning vandt sikkert i 1.22.5/2700 meter - tempoet undervejs var ikke særligt højt.

Tequila Coktail her muligheder for at udvikle sig til noget rigtigt stort. Hun var i øvrigt først gennem mål i sin forrige start, hvor hun blev kørt af Jean Pierre Dubois, men for mig at se blev hun uforståeligt diskvalificeret for urent trav.

Moderen til Tequila Coktail er den gode hoppe Mahana (Defi d'Aunou) 1.12.9 - 814.850 Euro.

Mahana har samme moder som avlshingstene Goetmals Wood, Extreme Dream og Bon Conseil - så papirerne er i orden på Tequila Coktail, der i 2010 sikkert vil udvikle sig til en af årgangens topheste.