Viser opslag med etiketten Dubai International Racing Carnival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dubai International Racing Carnival. Vis alle opslag

mandag, marts 01, 2010

Dubai World Cup:Nedtællingen er startet

Lørdag den 27. marts afvikles verdens hidtil højst doterede hestevæddeløb, Dubai World Cup med en samlet præmiesum på 10 millioner dollars - 55 millioner kroner - det sker på den spritnye Meydan væddeløbsbane i Dubai.


Blandt deltagerne er den 6-årige japanske hoppe, Vodka, der er godt på vej til at bliver verdens mest vindende galophest.


Foreløbig har Vodka indløbet svimlende 13.147.826 dollars, men hun mangler endnu lidt over 3 millioner dollars i at indhente landsmanden, T M Opera O, der nåede at vinde 16.200.337 dollars i sin væddeløbskarriere, der strakte sig over tre år, nemlig fra 1998-2001.


 
Vodka
En sejr i Dubai World Cup har en værdi af 6 millioner dollars, og det vil således betyde, at Vodka bliver indehaver af titlen - Verdens mest vindende væddeløbshest.


Vodka har ikke startet siden sejren i Japans største galopløb, Japan Cup den 29. november, hvor den franske topjockey Christophe Lamaire red hende for første gang. 


Vodka blev sendt til Dubai den 11. februar, og 11 dage senere gik hun sit første træningsarbejde.


På torsdag skal Vodka med Lemaire i sadlen have sin World Cup test i 3. afdeling af The Maktoum Challenge over 3000 meter på Meydan og med en samlet præmiesum på 300.000 dollars.


Det er tredje gang Vodka er i Dubai - hidtil er det ikke gået for godt, idet hun i 2008 blev nummer fire i Dubai Duty Free og nummer syv året efter.


I år har man lagt træningen om over vinteren, således  det skulle være en stærk Vodka, vi kan forvente at se på Meydan.

fredag, februar 05, 2010

Galop: Calrissian nummer otte i Dubai

Den danskejede galophest, Calrissian med Pat Smullen i sadlen slap fra sin sæsondebut på den hypermoderne Meydan-bane i Dubai med værdighed, idet den blot var slået med 5,5 længder i et hårdt selskab.

Calrissian lå midt i feltet fra start, men kom ud og havde frit spor ind i opløbet, men kræfterne slap op.

Løbet vandtes i en tæt opløbskamp af løbets bundvægt, argentiskfødte So Shiny med franske Oliver Peslier i sadlen foran den indiske sejrssluger Oasis Star med Y S Srinath i sadlen. Oasis Star var ubesejret i 2009 i seks starter.

torsdag, januar 21, 2010

Galop: Dubais nye galopbane, Meydan klar


Den 28. januar indvies Dubais nye væddeløbsbane, Meydan - et kæmpeprojekt, der trods Dubais økonomiske krise er blevet færdiggjort til tiden og som i slutningen af marts måned skal danne rammen om verdens bedst betalte hestevæddeløb, Dubai World Cup.

Forleden afholdt man en prøve-løbsdag med fire løb, for at sikre sig at alt nu var det som det skulle være til premieren den 28. januar, der samtidig skyder meetinget, Dubai International Racing Carnival i gang.



Sheikh Mohammed var på plads og overværede generalprøven, som forløb, som den skulle.

Meydan- væddeløbsbanen er et projekt, der har kostet ikke mindre end 15 milliarder danske kroner!!

Men det er da heller ikke "kun" en væddeløbsbane .

Udover at have plads til 60.000 tilskuere på publikums-siden, så indgår der også et 5 stjernet hotel i byggeriet tillige med bl.a. et museum og en IMAX biograf.

Selve galopbanen består af såvel en græsbane som en dirt-bane, og bl.a. så vil Godolphin-staldens heste fremover blivet her.

Hidtil er de blevet trænet på et privat anlæg ikke langt fra den "gamle" væddeløbsbane, Nad El Sheba.

Foto Maydan