fredag, februar 05, 2010

DanToto: Stadig i stald hos Danske Spil

Når den nye spillelovgivning, der tillader andre spiloperatører at agere i Danmark får virkning fra 1. januar 2011 så forbiliver DanToto og dermed Hestesporten i stald hos Danske Spil.

Det er der sikkert meget delte meninger om, men fakta er, at netop den konstruktion betyder, at Hestesporten fortsat vil være blandt overskudsmodtagerne og at sporten kan se frem til et øget tilskud om året.

Alternativt så skulle Hestesporten selv overtage DanToto og drive hestespillet på et marked, der nu delvist gives frit.

Da samtidig en stor del af spilomsætningen i DanToto sker til svenske baner så ville det kræve et stort forhandlernet - og så er der hele driften af TV-selskabet, Racing Live.

Næh - i stedet skal man nu koncentrere kræfterne om at øge banespillet, der jo giver 21,25% af hver omsat krone.
Jeg har hørt, at nogle baner ønsker denne procentdel nedsat for at få en procentdel af spillet på internettet.

Det virker på mig som om at man er ved at opgive ævret.

Derimod ville jeg nok finde det rimeligt, at når/hvis det bliver muligt at spille over mobiltelefonen, så burde banerne få en andel af det spil, der finder sted via mobil på banen.
Og der er ikke de store problemer i, at registrere den data-trafik.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Karsten

Ja nu vil tiden vise hvad fremtiden bringer for dansk travsport.

Jeg har nu i et par år gået med tanken om at anskaffe mig et godt system til spil på heste, ligesom i gamle dage på tips 13.

Her er vi i Danmark heller ikke fremme i skoen, for der findes ingen systemer her i landet der skal bruges.

I Sverige er der et par stykker jeg kender til Copema og Joker systemet.

Jeg har selv for 14 dage siden anskaffet mig Joker systemet og den første uge gav en gevinst i v75 der var 5 cifferet, Skønt.

Men efter nu at have brugt det et par uger, kommer der et andet problem, og det er at vi rent It-mæssigt også halter gevaldigt bagefter, for du kan ikke aflevere disse systemer via nettet, og det betyder tit at du skal sidde manuelt at skrive nogen gange op til flere hundrede bonner ud hver gang og lad mig bare sige det, det stopper det at bruge systemet i længden, hvorfor ikke give spillerne muligheden for at aflevere via nettet, som man kan i Sverige, hvor det tager ca 3-4 min. at aflevere 450 bonner ganske imponerende.

Ja alternativt kunne være at printe 450 kuponer ud og så efterfølgende gå ned og genere de lokale forhandler eller for den sags skyld en pit-stop, så bliver man sikkert rigtig populær.

Passer måske ikke helt ind i dette indlæg, jeg kunne dog godt tænke mig lidt fokus på dette problem.

Det kunne åben for mere andelsspil små klubber og det er så spil rundt omkring der kan hjælpe os i gang.

I den uge hvor vi hev en god gevinst hjem var der 3 andre spiller med som ikke spiller på heste normalt, men syntes at det lød spændende med de muligheder som jokersystemet giver.

mvh
Allan Grann