Viser opslag med etiketten Jean Michel Bazire. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jean Michel Bazire. Vis alle opslag

tirsdag, januar 19, 2010

Prix d'Amerique: Bazire kører Rolling d'Heripre

Så skulle det være sikkert og vist.

I følge den franske interside zone-turf starter 5-årige Rolling d'Heripre i Prix d'Amerique og køres af Jean Michel Bazire.

Det var oprindeligt meningen, at Bazire skulle have kørt Souloy-staldens anden repræsentant, Olga du Biwetz, men den får nu Christophe Martens i sulkyen.

Rolling d'Heripre (Dahir de Prelong)er inden for den seneste måned skudt frem som en seriøs kandidat til Prix d'Amerique efter sejre i såvel Criterium Continental som i lørdagens Prix de Croix.

Sidst en 5-årig traver vandt Prix d'Amerique var i 2007, hvor Offshore Dream sejrede - før det skal vi tilbage til 1992, hvor det var Verdict Gedé.

lørdag, januar 02, 2010

Frankrig: Nyt championat til Bazire

Jean Michel Bazire blev på ny kuskechampion i Frankrig, hvor han vandt 316 sejre - 23 sejre mindre end hans rekordår i 2006.

Bazire indkørte ikke mindre end 8.179.880 Euro.

Nummer to på kuskefronten blev Franck Nivard med 182 sejre, mens Thierry Duvaldestin blev nummer tre med 127 sejre,.

På monté-siden var der hård kamp om championatstitlen mellem Mathieu Abrivard og Eric Raffin.

Abrivard klarede sig først i mål med 69 sejre mod Eric raffins 67.

De to markerer sig efterhånden også flot i sulkyløbene, og Eric Raffin sluttede på fjerdepladsen i sulkyligaen med 118 sejre. Abrivard vandt 72 sejre i sulkyen

fredag, december 11, 2009

Bazire har rundet 300 sejre



Jean Michel Bazire er Frankrigs ubestridte champion kusk, og onsdag vandt han sin sejr nummer 300 på Vincennes

Det blev fulgt op torsdag eftermiddag - også på Vincennes - hvor Jean Michel Bazire vandt to sejre.

Bazire kører med en meget flot sejrsprocent på 28,2!!

Han har i år indkørt 7,5 millioner Euro - foreløbig.

Jean Michel Bazire er uden konkurrence i kampen om kuskechampionatet i Frankrig.

Nærmest konkurrent (hvis man kan kalde det sådan) er Franck Nivard, der har vundet 221 sejre - heraf er de 51 dog vundet i monté, så reelt er Franck Nivard på en andenplads med 170 sejre!

tirsdag, december 02, 2008

10 dage til Bazire

Når Frankrigs førende travkusk, Jean Michel Bazire deltager i løb uden for sit hjemland løber han gerne ind i bøder eller udelukkelser.

Og nu skete det igen - i søndags på San Siro i Milano, hvor Bazire bag Zlatan Blou blev nummer to i Europa-derbyet.

Undervejs trængte Bazire en konkurrent, og det takserede den italienske dommerkomite til 10 dages udelukkelse.

Bazire har appelleret, og hvis appellen får opsættende virkning så betyder det, at han kan køre i storløbet Criterium des 3 Ans på søndag på Vincennes.

Ellers må han se til fra sidelinjen.

Og apropos fransk travsport - så går det godt. Spilleselskabet PMU har en fremgang på 5% i år - ikke dårligt i disse tider - og i 2009 kan franske hesteejere forvente en præmiestigning på mellem 2 og 3% i trav og 1,5 % i galopløb.

Herhjemme venter vi fortsat på udmeldinger fra DTC omkring præmieniveauet i 2009.

onsdag, november 19, 2008

Ozio Royal ude af Vintermeetinget

En af de heste, der har været stillet store forventninger til i Frankrig, er den 6-årige Ozio Royal.

Efter at have indledt sin væddeløbskarrioere pænt, men uden at være prangende, steg Ozio Royal sidste efterår op i den absolutte top i sin årgang - først ved at vinde Prix Jockey i 1.14.4/2700 m og siden ved - ikke mindst - ved at vinde Criterium des 5 Ans i 1.13.7/3000 m.

Efter dette løb fik hesten dog pause - også nok en længere pause end beregnet - for nu meldte problemer med bentøjet sig.

Ozio Royal blev dog klar igen, og vendte tilbage i løbene den 21. oktober på Vincennes, hvor den sejrede i 1.13.7/2700 m - og så skulle den være klar til Vintermeetinget med dets storløb.

Men nu kommer meldingen fra Frankrig, at Ozio Royal er ude og tidligst kommer til start næste forår.

Ozio Royal, der er efter Cezio Josselyn, trænes og køres af Jean Michel Bazire og har vundet 13 sejre i 24 starter og har tjent 412.640 Euro.

Allerede i år har den virket i avlen, hvor den stod til 500 + 4.000 Euro.

onsdag, november 12, 2008

Bazire Mr 100%

Jean Michel Bazire var indiskutabelt aftenens mand på Vincennes i går, hvor han vandt fire sejre i fire starter!

To af sejrene blev vundet med egentrænede heste, der i øvrigt begge tilhørte René Guezille - ejeren af toptraveren Kazire de Guez.

Det var Quaumba de Guez (Urfist de Pres) til odds 4,30 samt Rozelle de Guez (Tenor de Baune) til odds 3,00, der begge tilhører Guezille.
Herudover vandt Bazire med Baudoin-trænede, Serie Quest (Defi d'Aunou) til odds 2,00 samt So Lovely Girl (Kaisy Dream) til odds 1,50 - sidstnævnte trænes af Fabrice Souloy.

So Lovely Girl ser ud til at blive en af S-årgangens topheste - allerede da hun for nogle uger siden var i prøveløb opg blev noteret for 1.15.6, skabte hun overskrifter.

Starten i aftes var hendes anden - også i debuten blev det til sejr.