mandag, november 10, 2008

To millionærer på én dag

I Danmark rundede Nobodybeatsthebest (Dream Vacation)millionen i indkørte præmier, da hun sejrede i Grand Circle 3 års Hoppe Championatet på Skive Trav.

I USA rundede Crazed (Credit Winner) millionen - men i dollars - da den vandt finalen i Matron Stake på Dover Downs.

Mens Nobodybeatsthebeat nu slutter sæsonen, men fortsætter - heldigvis - til næste år - så har Crazed blot en opgave til - nemlig Breeders Crown på The Meadowlands - før den endegyldigt slutter sin væddeløbskarriere for at blive avlshingst.

Crazed med Tim Tetrick blev en let vinder af Matron Stake, som den hjemførte på en stærk afslutning og vandt sikkert i 1.10.8 fulgt af Holiday Credit (Credit Winner) og In Focus (SJ's Photo) - sidstnævnte var toneangivende undervejs.

Hoppernes afdeling vandte saf Stage Show (Broadway Hall) med Dave Palone i 1.11.5 fulgt af de to Conway Hall-døtre, Creamy Mimi og Epangeline.

- Og forresten - Conway Hall er fader til Broadway Hall!

Ingen kommentarer: