søndag, november 09, 2008

Ny verdensrekord for 2-åringer

I nat satte den 2-årige hingst Explosive Matter verdensrekord for sin kategori på 1000 meter-banen Dover Downs, da den vandt en indl. afdeling af Matron Stakes i 1.11.5 - det var en forbedring på 0,2 sekunder, af den rekord Keystone Activator (SJ's Caviar) satte tidligere på året på The Meadows.

Explosive Matter er efter Cantab Hall - Fireworks Hanover v. Muscles Yankee, og den er nu vinder af sine tre første starter. Ron Pierce sad i sulkyen.

Den anden indl. afdeling vandtes af Cesar Blue Chip (Andover Hall), der kunne nøjes med 1.12.7 - her var det også Ron Pierce, der kørte.

Der var tre afdelinger for de 2-årige hopper og her kunne Margarita Momma (Yankee Glide) - også med Ron Pierce - han vandt i alt fire løb denne aften - vinde i en tangering af banerekorden for 2-årige hopper på 1.12.3, Honorable Daughter (Malabar Man) med John Campbell vandt en anden afdeling i 1.12.9 og endelig vandt One Tough Girl (Muscles Yanke) med Tim A. Tetrick i 1.13.3

Ingen kommentarer: