Viser opslag med etiketten Stefan Melander. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stefan Melander. Vis alle opslag

lørdag, juni 12, 2010

Iceland ude og ny dansk sejr i USA

Som du sikkert allerede har læst på de førende danske websites, så er en af forhåndsfavoritterne, Elitloppsvinderen Iceland udgået af Copenhagen Cup i morgen.

Iceland havde trænet fint fredag morgen for Stefan Melander - alt virkede OK, og her lørdag morgen skulle turen til Charlottenlund påbegyndes.

Inden hesten skulle læsses kørte Melander en lille tur med den, og her følte han ikke, at hesten var helt OK.

Derfor valgte han at slette den!

Ærgerligt for løbet.

At mere positiv karakter kan jeg fortælle, at den 4-årige Neighsay Hanover, som Leif Alber er medejer af, i nat vandt sæsonen´s anden sejr på The Meadowlands med Tim Tetrick i sulkyen - vindertiden var ny rekord 1.10.2 - der var 10.500 dollars i førstepræmie.

torsdag, november 13, 2008

Inzaghi får Frankrig-debut

På søndag kommer Inzaghi for første gang til start i Frankrig. Det sker på banen Hippodrome du Vieux Chateau, der ligger ved byen Graignes - tre timers kørsel nordvest om Paris.

Banen er 1034 meter i omkreds og der køres venstre om. Det er en kombineret bane, idet der også er en forhindringsbane på arealet.

Inzaghi, der nu opholder sig hos træner Stefan Melander i Frankrig, er anmeldt til start i løbet Prix Georges Dreux med sin gamle træner Jeppe Juel i sulkyen.

Løbet er udskrevet over 3350 meter og for 5-8 heste, der ikke har tjent mere end 135.000 Euro, men med 25 meter tillæg ved vundne 70.000 Euro.

Med en indtjening på 130.857 Euro passer løbet således fint til Inzaghi, der får 25 meter tillæg.

I skrivende stund står der anmeldt ikke færre end 45 heste i løbet - heraf 26 fra tillæg - Inzaghi er der hest i feltet, der har tjent fjerdemest.

Den samlede præmiesum i Prix George Dreux er på 22.000 Euro.

Banen i Graignes er en af syv baner i Frankrig med travløb denne dag - og desværre er der ikke PMU-spil - og dermed TV - fra løbene.