Det kostede Pietro Gubellini en udelukkelse på otte dage, at han trak ud i Ready Cash med Franck Nivard med 110 meter tilbage i søndagens Criterium Continental.
Gubellini er nu udelukket fra den 1. - 8. januar.
Desuden fik han en bøde på 150 Euro for ikke at møde for Dommerkomiteen.
Franck Nivard var forståelig nok ærgerlig over uheldet, der kostede en topplacering.
- Det var helt åbentlyst, at Gubellini trak ud i mit spor, så vi hang sammen, siger Franck Nivard til Paris-Turf.
Ready Cash tabte mange længder ved sammenkørslen og efterfølgende kærte Nivard frem indvendigt, og fik ryg på en træt Royal Crown, hvorefter Ready Cash galoperede og blev diskvalificeret.
Vinderen Rolling d'Heripre fik som bekendt startret til Prix d'Amerique, men i følge træneren Fabrice Souloy bliver der ingen start.
- Jeg har for det første ingen kusk (Bazire er optaget bag Olga du Biwetz) og så vil vi også skåne hesten - den er trods alt kun fire år, siger Souloy.
I lighed med andre franske topheste vil Rolling d'Heripre virke i avlen i 2010.
I modsætning til mange andre franske topheste i denne tid, som har de fransk/amerikanske Dubois-hingste som fædre og en fransk moder, så har
Rolling d'Heripre i Dahir de Prelong (Fakir de Vivier)en fransk fader mens hans moder Harmony Blue er efter Blue Dream v. Pershing (Nevele Pride v. Star's Pride) og Valse d'Or v. Florestan v. Star's Pride - altså meget Star's Pride på modersiden.
Rolling d'Heripre var som åring fremstillet på Agence Francaise du Trot-auktionen i september 2006, men blev købt tilbage for 9.0000 Euro.
2 kommentarer:
Hvis sejr hesten i løbet siger nejtak til start Pda. går fripladsen så til 2. hesten i løbet ??
Hej Jan
Nej - Nora's Bean, der blev nummer to i Criterium Continental - får ikke automatisk invitationen til at deltage i Prix d'Amerique.
Det er kun vinderhesten, der får det, og når den ikke benytter denne invitation går den ikke videre.
Send en kommentar