To danske travere, Mainstream (Carmody Lobell) og Mars (Chipmate) - begge norskejede - starter tirsdag eftermiddag på Vincennes i Prix de Compiegne - et løb over 2700 meter og med en samlet præmiesum på 58.000 Euro.
Mainstream, der skal køres af sin træner, kuskekometen Mathieu Abrivard er den hest i løbet med den laveste præmiesum, men derfor skal den ikke udelukkes for at have en topchance. Den galoperede en topplacering, ja, måske sejren væk for nylig i det løb Magic Sisa vandt.
Mars, der skal køres af sin nye træner Jørgen Westholm er bedre inde i løbet - den har løbets femtehøjeste præmiesum (feltet er på 16 heste).
Løbet er præget af mange udenlandske heste - ja, faktisk er blot tre af feltets 16 deltagere franske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar