Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
søndag, november 08, 2009
Tredobbelt svensk i Nationernes Pris
Stor svensk triumf i Milano i Gasn Premio delle Nazioni - sæsonens sidste Grand Circuit-løb.
Der var lagt op til en ny sejr til Torvald Palema - men hvis den skulle svigte ville Triton Sund være klar.
Men hvad skete?
Opal Viking med Roberto Andreghetti snød favoritterne og førte fra start til mål og sejrede i 1.12.8a/2100 m - foran Triton Sund med ôrjan Kihlström i samme tid, mens Torvald Palema med Åke Svanstedt fra fjerde par udvendigt blev hængende i tredje spor sidste sving rundt og derfor kun klarede tredjepladsen i 1.12.9.
Torvald Palema er herefter overlegen vinder af Grand Circuit 2009 med 23 points foran Igor Font og Triton Sund.
Men inde bag den svenske trio sad løbets måske moralske vinder! Eller kan man egentlig sige det, for hun - Irina med Giampaolo Minnucci var jo smøget med i ryg i vinderhullet hele vejen, og havde ikke brugt nogen kræfter overhovedet.
Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at hvis chancen havde budt sig så havde den italienske Ganymede-hoppe vindet dette løb.
Nu blev hun nummer fire i 1.12.9.
Hollandske Russel November med Hugo Langeweg Jr var igen meget betroet, men den har ikke gået et ordentligt løb siden Oslo Grand Prix - og her kunne den heller ikke hævde sig - sluttede sjette i 1.13.0.
Foto Gerard Forni
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar