Magic Sisa med Erik Adielsson sluttede på en syvendeplads i Prix Boissy St Leger - dagens Quinte-løb på Vincennes-banen i Paris.
Den danske derbyvinder kom aldrig ind i løbet og fik kun 7. præmien på 880 Euro i 1.13.0, fordi fjerdehesten over mål blev diskvalificeret for urent trav.
Fra start kom Magic Sisa til at sidde bagerst i feltet, der blev ført an af favoritterne Quito d'Aveze med Jean Michel Bazire og Qwert med Pierre Levesque.
Da Quito d'Aveze efter 600 meters kørsel tog et par galoptrin overtog Qwerty føringen. Tempoet var 1.07.4 de første 600 meter og 1.10.1 de første 1100 meter.
Med 600 meter tilbage sendte Adielsson Magic Sisa frem i angreb.
Parret avancerede godt, men ved 500 meter mærket til trak Jørgen Westholm fra 2. par udvendigt Quip de Beauvoisin (Ganymede) ud foran Magic Sisa.
Mens Quip de Beauvoisin kunne avancere, havde Magic Sisa nu problemer med at holde tempoet og ind i opløbet var det klart, at den ikke ville være med til at kæmpe om en topplaceing.
Quip de Beauvoisin fortsatte i højt tempo og kunne gå til en overraskende sejr - 57 gange pengene - i 1.12.4a/2100 m foran Qwerty og Quito d'Aveze.
Der var 44.000 Euro i førstepræmie til den svenskejede hest.
Magic Sisa var spillet til 37 gange.
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
torsdag, november 12, 2009
Magic Sisa slog ikke til
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar