I aftes sluttede internet-auktionen på Travservice.dk
43 heste var udbudt til salg - 11 fandt nye ejere - heraf to til Norge. Snitprisen for de solgte blev på 5.636 kroner.
Tager man derimod median-prisen - dvs, at man fjerner de to dyreste og de to billigste priser - så lander vi på 3.714 kroner i snitpris.
Det er ikke godt!
Det er faktisk meget skidt og er vel ikke kun et udtryk for den finanskrise vi befinder os i, men også for den stemning, der pt. hersker inden for travsporten.
Desværre er debatten omkring den nye sæsonplan og handlingsplan for hele sporten blevet ensidigt fordrejet i retning af det negative.
Desværre er der alt for få, der forstår, at handlingsplanen ikke kun er en handlingsplan, men det er også en REDNINGSPLAN for den samlede danske hestevæddeløbssport.
Det er muligt, at der bliver færre penge at køre om i enkelte løb på nogle væddeløbsbaner, men til gengæld bliver der andre løb, som får nogle særdeles attraktive væddeløbspræmier - noget, som især de professionelle trænere skulle tage at glæde sig over.
For det er da et godt salgsargument at kunne sige til en potentiel hesteejer, at der hver uge køres løb med førstepræmier på over 20.000 kroner.
Og ikke blot henvise til de 7.500 kroner, der har været i førstepræmie i hvert løb.
Du går da også efter V75- eller Lotto-millionerne!
Ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar