Lørdag eftermiddag afvikles Sverige's ældre travløb, Svensk Uppfödningslöppning på Jägersro med en samlet præmiesum på 1 million svenske kroner med halvdelel til vinderen.
Løbet blev første gang afviklet i 1926 og vandtes af Ibrahim Pascha kørt af Sofus Sørensen.
Året efter var det Kong Viggo med N. J. Koster i sulkyen - altså danske kuske på de første pladser.
Dengang var travsporten i Sverige kun i sin vorden, mens vi herhjemme havde været i gang siden 1891 på Lunden.
Siden er svenskerne unægtelig kommet efter det med travsport - og også langt foran os.
Svensk Uppfödningslöppning blev oprindeligt afviklet over den engelske mil,e 1609 meter men fra 1995 er distancen øget til 2140 meter.
Det med 2-årsløb i Sverige har i mange år været holdt på et lavt plan. Man ønskede generelt ikke at starte hestene så tidligt - ja, ofte så man, at de fleste heste i en årgang først debuterede som 4-åringer!
Men meget har ændret sig, og der er da heller ingen tvivl om, at den store præmiesum på en million kroner i finalen i Svensk Uppfödningslöppning er med til at stimulere interessen for at få sin 2-åring til start.
Frem til lørdag har 274 forskellige svenske 2-åringer været bragt til start i alt 761 gange.
Mest vindende er hoppen Mahogany, der også er favorit i lørdagens Svensk Uppfödningslöppning , med 265.000 kroner tæt fulgt af Amour Rapide med 262.500 kroner.
Lutfi Kolgjini er unghestespecialisten par excellence i Sverige og han har vunder 9 sejre med 2-åringer i år i 28 starter- Kolgjini sender da også fire heste til start i Uppföddningslöppet! Han er opdrætter af de tre!!
Halvdelen af feltet i lørdagens opgør er efter hingste, der ikke er opstaldet i Sverige - dvs. at de er lavet på frostsæd.
Hos en enkelt af deltagerne, Amour Rapide kan vi finde dansk blod på moderlinjen, idet tip tip oldemoderen er danske Pjevs født i 1930.
Song Glider er opdrættet her i Danmark af TPN Breed på Sjælland.-
Startlisten ser således ud:
1. Mahogany - hp. (Muscles Yankee (US) - Juxtapose v. Credit Winner) 1.16.6 - Per Lennartsson
2. Västerbo Face It h. (Kiss Francis - Kristel Ås v. Malabar Man) 1.153. - Åke Svanstedt
3. Song Glider hp. (Windsong's Legacy - Wind Glider v. Yankee Glide) 1.15.8 - Björn Goop
4. Raja Mirchi h. (Viking Kronos - Dame Lavec v. Quito du Taloney) 1.14.9 - Lutfi Kolgjini
5. One More Bill h. (Center Field - Zandie Joss v. Meadow Gallant) 1.17.1. - Stefan Söderquist
6. Khaki Broline hp. (Ken Warkentin - Armbro Smile v. Balanced Image) 1.17.4 - Peter Untersteiner
7. Amour Rapide h. (Love You - Vouge v. Firm Tribute) 1.15.2 - Erik Adielsson
8. Kaffir Face h. (Dahir de Prelong - Elegance O. K. c. Lindy Lane) 1.17.2 - Johnny Takter
9. Knowledge Face hp. (Viking Kronos - Rakel Sund v. Armbro Goal) - 1.17.5 - Thomas Uhrberg
10. Kriss Kross Face h. (Echo - Ofelia Sund v. Sugarcane Hanover) 1.17.2 - Torbjörn Jansson
11. Surprise Encounter h. (Idela de Maranata - Donnatella Crown v. Anders CRown) 1.15.4 - Ôrjan Kihlström
12. Jullex Dante h. (Civil Action - Racy Hornline v. Mr Lavec) 1.15.9 - Tommy Zackrisson.
De fleste faderhingste må siges at være kendte - dog er Ideal du Maranata, der er fader til Surprise Encounter, lidt speciel.
Det er en finsk hingst, der er efter ideal du Gazeau. Den er født i 1991 og har rekord 1.14.8 - den har virket i avlen i Finland, hvor dens bedste afkom hedder Genesis 1.15.9 - 14.053 Euro og har danske Nasja Kastaniely (Copperfield) som moder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar