torsdag, november 26, 2009

Så er det sket med Atle Hamre

Torsdag den 26. november 2009 blev der sat et endegyldigt punktum for Atle Hamres virke i norsk travsport.

Han er blevet udelukket for livstid, og på Trav og Galoppnytt gengives konditionerne i udelukkelsen således:

a) Retten til å inneha kjøre/trenerlisens, og
b) retten til å benytte travbaner og treningsanlegg eid eller disponert av travlag, forbund eller Det Norske Travselskap eller disses aksjeselskaper, og
c) retten til å være til stede i hesteringen og stallområder ved totalisatorkjøring og andre travstevner.

Og hvad er detså, der er gået forud.

På et tidspunkt var Atle Hamre Norges førende travkusk - han forstod at skabe reklame for sporten - han var manden med Guldhjelmen (og den var belagt med 24 karat!) - og han skaffede nye hesteejere.

Kort sagt - Atle Hamre vadede i succes.

Men Hamre havde rod i regnskaberne, og han fiflede med momsregnskabet.

Heste, der var købt i USA for måske 100.000 dollars, blev indført til Norge og over Atlanten havde de mistet så meget i værdi, at de blev angivet til kun at have kostet f.eks.10.000 dollars og så videre.

Det og andre forhold kostede ikke blot en udelukkelse fra travselskabet, men også¨en fængselsdom.

Ude igen skulle Hamre til at begynde et nyt liv, men så gik det galt på ny.

Han var involveret i en pengeafpresningsaffære, og selv om han påstod sig uskyldig, så var beviserne så overvældende, at han påny blev idømt en fængselsdom.

Man kan sige, at den anden chance Hamre havde fået til at kunne vende tilbage i travsporten, forspildte han.

Og i dag er han så for altid ude af norsk travsport som aktiv.

Denne dom respekteres formodentlig (forhåbentlig)i andre UET-lande og i USA vil Hamre p.gr.a. fængselsdommene slet ikke kunne komme ind over grænsen.

Atle Hamre var en dygtig hestemand, han var en dygtig kusk, men han har desværre en psykisk brist, der betyder, at han er kriminel.

Og det er der selvfølgelig ikke plads til i en hvilken som helst sportsgren eller forretning.

Ingen kommentarer: