4-årige Atomic Hall (Self Possessed) der i fjor vandt et indl. heat af The Hambletonian Stake er blevet solgt til Finland, hvor den skal fortsætte løbskarrieren, men også virke i avlen.
Atomic Hall har det meste af dette år været i træning hos Lutfi Kolgjini, men uden at opnå de store resultater. For et par måneder siden blev den skiftet til Bo Westergaard, der startede den enkelt gang.
Årets bedste præstation leverede Atomic Hall på Copenhagen Cup-dagen, hvor den blev nummer to for Johnny Takter i 4-års Eliten i 1.13.2a/2000 m.
Atomic Hall ejedes af Leif Alber, der har hovedparten af sine travheste i USA - en enkelt er dog i Danmark, nemlig den 3-årige Mr Alber (Muscles Yankee), der har startet 7 gange i USA i år og har vundet to sejre og løbet 1.11.5.
Den er i træning hos Steen Juul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar