Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
mandag, november 23, 2009
Godt initiativ på Bornholm
Det er ungdommen travsporten (og galopsporten) skal bygge på.
Er der ikke nogen til at følge efter vi gamle hønisser - ja, så dør sporten stille og roligt..
Vi skal opmuntre de unge generationer til at være med i denne sport, som har så mange spændende facetter - og som i hvert fald er meget mere klimavenlig end motorsporten!
På Bornholm har man netop indstiftet en Ungdomspris.
Det er banens overdommer Ivar Sommer, der har fostret ideen, og for at komme i betragtning til prisen, så skal vedkommende være aktiv kusk/rytter, være mellem 16 og 25 år og have licens på Borholms Brand Park.
I forbindelse med lørdagens championatfest på Bornholm blev Ungdomprisen for første gang uddelt, og den gik til en meget overrasket 16-årig Mads Petersen, der i sin første sæson som kusk har vundet tre sejre i 26 starter.
Ungdomsprisen består af et uges ophold hos Lutfi Kolgjini, rejse til Sverige sponseret af Bornholmstrafikken samt 2.500 kroner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar