torsdag, november 26, 2009

Sikken en præstation!!


Der går år og dag mellem en sådan præstation, som vi så Nu Pagadi (Love You) levere på Solvalla onsdag aften.

At trave udvendigt på førerhesten i et stærkt felt - på distancen 2140 m - og oven i købet få tredje spor i første sving - for til slut at vinde helt efter behag i 1.12.3a/2140 m var en fantastisk præstation - ja, ordet fantastisk er ikke engang dækkende i det her tilfælde. Der skal hente flere superlativer frem som - verdensklasse, superior, utrolig, uovertruffen, enestående, særklasse osv.

Det er fuld forståeligt, at det var en nærmest rørt Erik Adielsson, der efter sejren sagde således:

Jeg er vældig, vældig glad for at jeg fik lov til at opleve dette her. Det er helt sindsygt! Den præstation er der ikke mange, der kan gøre efter, sagde Erik Adielsson.

Og jeg giver ham ret.

Nu Pagadi gik let forbi førende Yield Boko (Viking Kronos) og havde ingen problemer med at holde fremstormende Nora's Bean (Super Arnie)bag sig og vinde sikkert i som nævnt 1.12.3a/2140m, hvad der var svensk rekord for udenlandske 4-åringer på den distance.

Næste start?

Ja, Criterium Continentale på Vincennes ved Juletid har tidligere været planen. Prix d'Amerique 2010 skulle ikke være aktuel.

Men ingen tvivl om, at Nu Pagadi bliver særdeles spændende at følge i en international karriere.

Den er f...... uhyggelig!!

Foto Kanal 75

Ingen kommentarer: