San Siro-banen i Milano fyrede en perlerække af årgangsløb af i weekenden.
Flest penge var der i Gran Criterium for de 2-årige travere, hvor førstepræmien alene var på 92.000 Euro.
Løbet vandtes af Ganymede-sønnen Nieves VI med Andrea Guzzinati efter et løb i vinderhullet på fra start førende Nancy's Treb (Gigant Neo) med Marino Lovera.
Nancy's Treb så ud til at have sejren på gaflen, da hun galoperede små 100 meter fra mål, og så blev det til sikker sejr til Nieves VI, der således fortsat er ubesejret i karrierens fire starter. Vindertiden var 1.14.3a/1600 m.
Løbets favorit, Nickel Ors (Yankee Slide) galoperede også - det samme gjorde bl.a. Kolgjini-trænede Noak LB (Cantab Hall) med Johnny Yakter efter et tungt løb udvendigt på førende Nancy's Treb.
Johnny Takter var dog meget tæt på sejren med en anden af Kolgjini's heste, Never (Supergill), der dog ikke kunne klare Naama Bay (Gigant Neo) med Marina Lovera, der således fik et plaster på såret over galoppen med Nancy's Treb - her var førstepræmien 36.800 Euro. De to første fik begge noteret 1.15.1a/1600 m
Tre-åringerne dystede i auktionsløbet Gran Premio delle Aste med en førstepræmie på 43.240 Euro.
Her sejrede Daguet Rapide-sønnen Merriggio med Natale Cintura i 1.12.7a/1600 m, mens hoppeløbet med 21.620 euro i førstepræmie blev vundet af Mysia LB (Lemon Dra)med Eduardo Baldi i 1.14.1a/1600 m
Ingen kommentarer:
Send en kommentar