17.000 dollars - eller 85.000 kroner.
Hvem skulle tro, at det var muligt at kunne købe en 2-årig halvbroder til Andover Hall, Angus Hall, Conway Hall og Adams Hall mor de penge?
Det var muligt. I går. På Fall Speed Sale i Delaware, Ohio.
Her kom den 2-årige hingst, Advantage Hall i ringen, og den blev solgt til hesteejere i Florida for blot 17.000 dollars.
Advantage Hall har Tom Ridge som fader, og den er ikke just hot som avlshingst i USA.
Advantage Hill har ikke tidligere været på auktion, og den beskrives i auktionskataloget som: "En meget stor type, der slet ikke kunne få tingene til at stemme i år som 2-åring. Det er typen, der udvikler sig som 3-åring, og tænk også på hans værdi som avlshingst på et tidspunkt"
På auktionen var det også muligt at købe en lillebroder til vor egen Great Challenger - også efter Tom Ridge.
Den hed Andante Hall - var også to år gammel - han kostede 14.500 dollars og blev solgt til hesteejere fra Ohio.
Om Andante Hall hed det i kataloget: "Vi var for hårde ved ham i vinter, men nu er han frisk igen og klar til gå tilbage i fuld træning."
Disse to åringer var del af en gruppe på i alt 18 heste som Wallnut Hall havde tilmeldt auktionen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar