For nylig kunne jeg berette, at SJ's Caviar var blevet solgt og skulle stå til avlstjeneste i Sverige fra næste år..
Nu melder den nordjyske hingstestation, Elite-Hingst, at de i 2010 kan levere sæd efter SJ's Photo-sønnen. Prisen er dog endnu ikke fastsat, men jeg har erfaret, at i Sverige skal SJ's Caviar koste 50.000 SEK.
I fjor havde jeg lejlighed til at gense SJ's Caviar på Hanover Shoe Farm.
Jeg havde tidligere set ham på nært hold i Lexington nogle år tidligere, og huskede den som en "greyhound-type" - ranglet og mager.
Som avlshingst har SJ's Caviar lagt sig ud. Han så rigtig godt ud, og han havde et særdeles godt temperament.
Staldspigen, der passede SJ's Caviar, var meget glad for ham, og berømmede hans gode temperament, men allerede på det tidspunkt var hun bekymret for, at han skulle blive solgt ud af Hanover Shoe.
Nu er det sket, og på Hanover overtager Explosive Matter pladsen efter Sj's Caviar.
Det er ellers ikke fordi, at SJ's Caviar ikke har leveret varen i avlen.
Han er bl.a. fader til Mr Pine Chip 1.09.6 - 635.875 dollars samt en af dette års fremtrædende 3-åringer, Triumpant Caviar 1.11.2 - 484.514 dollars og verdensrekordholderen Hidden Vigorish1.10.3 (1000 m bane m.fl.
Sj's Caviar har virket i avlen siden 2002, og er foreløbig indregistreret som fader til 681 afkom, der tilsammen har tjent 15,2 millioner dollars.
Han har bedækket mellem 118 (2004) og 173 (2006) hopper om året. I 2009 var tallet 121 - han stod for 7.500 dollars på hanover Shoe Farm.
På vore breddegrader kender vi ham bl.a. som fader til Roger Wallman-trænede Swept To Victory 1.11.2/2,5 mio. svenske kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar