fredag, december 05, 2008

Lad os få V6-dage igen!

Forleden kunne jeg bringe meddelelsen om, at løbspræmierne i snit stiger med omkring 22% pr løbsdag på væddeløbsbanerne, idet man hæver præmieniveauet i fem udvalgte løb hver løbsdag.

Pengene til denne præmiestigning kommer dels fra midler taget fra Unghestesatsningen samt fra de færre løbsdage, der afvikles i 2009.

Men er det nu den rigtige og mest fornuftige løsning, der er truffet i DTC?

Vi kan vel væré enige om, at hensigten med præmiestigninger må være at skabe øget optimisme blandt de aktive.

Og batter det så specielt meget, at man fremover kan få 2.500 kroner mere i kassen, hvis man vinder et løb!

Nej - i hvert fald ikke efter min mening!

Jeg har en kongstanke - og der er måske dem, der kalder det en tvangstanke - nemlig at indføre V6-løbene igen, som vi havde det i midten af firserne.

Vi skal kort sagt have nogle løbsserier, der foregår hver søndag, og hvor præmiesummerne i de enkelte løb så kan blive op til 50.000 kroner og med finaler om måske 75.000 - 100.000 kroner.

Så bliver der der noget at skyde efter - noget at se frem til.

Jeg vil mene, at det bliver lettere at holde på eksisterende hesteejere og lettere at få nye hesteejere ind i sporten, når der virkelig bliver noget at skyde efter.

Og på den måde kan en positiv cyklus sættes i gang - også i disse svære økonomiske tider.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Du har ret de 2500 kr man kan vinde, extra, som hesteejer er absolut ikke tilstrækkeligt, især ikke når det er på bekostning af færre løb.
Specielt toptravtrænerene bliver ramt af de færre løb da de jo mister en lang række opsidninger med tab på opsidning og forspænding til de manglende løb.
Med færre løb, indskærnker man igen bredden i dansk travsport, hvor er det synd. Man man påpeger hele tiden at der skal større præmier til fordi der er så mange udgifter ved at have hest, hvorfor fjerner man så ikke indskud og baneafgift og giver transporttilskud og kommer alle hesteejere til hjælp specielt dem som er ude i bredden af sporten, i stedet for kun at hjælpe de hesteejere som jo har heste der i forvejen vinder flere løb. MVH.