lørdag, marts 06, 2010

Paris:Nelumbo slog Meaulnes du Cortas rekord

9-årige Nelumbo har som vallak været afskåret fra at deltage i de store klassiske løb. I stedet er den blevet matchet i semi-klassikere-  især inden for de sidste par sæsoner har den udviklet sig meget fint.

Lørdag eftermiddag vandt Nelumbo (Corot) med sin træner Franck Blandin karrieres største sejr i Prix de l'Uion Europenne på Vincennes i rekordtiden 1.13.0/3000 m - en forbedring af Meaulnes du Cortas to år gamle rekord på 1.13.4.
Foto. Gerard Forni

Da Perlando med Jos. Verbeeck blev diskvalficeret fra andenpladsen på grund af trægning, så blev Blandins anden deltager, den stærke Obelo Darche (Danube Castelets) med Bernard Piton nummer to i 1.13.1, mens Orlando Sport (Hand du Vivier) med Sebastian Baude, der meget sent fandt plads til angreb, blev nummer tre - også i 1.13.1.

Løbet havde skiftende førerheste, men favoritten Paris Haufor med Christian Bigeon var godt med fremme hele tiden og i spids ind i opløbet. Den kapitulerede kort før mål med galop - lå da til en andenplads.

Svenske Dig For Dollars med Pierre Levesque bkev en god nummer fem i 1.13.3.

Bemærkelsesværdigt var det, at Jean Michel Bazire slet ikke havde en hest i dette løb!
                                Corot
 Vinderens fader, Corot er søn af amerikanske Workaholic og ud af en af de gamle stærke moderlinjer i fransk travsport. Nelumbo er en af dens bedste afkom - en anden er 5-årige Return Money, der allerede virker i avlen.

Corot er en billig hingst efter franske forhold, idet den står til 200 + 2.000 Euro.

Ingen kommentarer: