lørdag, marts 06, 2010

Dubai:Tæt på dansk sejr

Den danskfødte træner,.Niels Petersen, der bor i Norge, var tæt på at have en vinder på Meydan-banen i Dubai fredag aften.

I The Meydan Classic over 1600 meter på turf sendte han den 3-årige Timely Jazz med Per Anders Gråberg til start, og parret sluttede på en flot andenplads, kun slået med 1,25 længde af Godolphin-staldens Frozen Power. Det gav 30.000 dollars i præmie til den norskejede hest.

Værd at bemærke, at er vinderen Frozen Power havde et handicaptal på 108, mens Timely Jazz blot havde 101 - og de to heste mødtes under lige vægt - 54 kilo!
 
Frozen Power henviser dansktrænede Timely Jazz til andenplads.
Foto: Andrew Watkins, Dubai World Cup.
I løbet The Meydan Racecourse blev danskejede Calrissian, der trænes af svenske Fredrik Reuterskiöld nummer fire med Ted Durcan i sadlen - blot slået med 3,5 længde - det gav 8.250 dollars i præmie

Ingen kommentarer: