mandag, februar 15, 2010

Italien: Så er den gal igen!

Ingen vinter uden ballade i Italien.

Fra i dag af køres der ikke løb på banerne i Rom (Tordivalle) og Milano (San Siro).

Årsagen er, at ledelsen for banerne ikke har kunnet opnå en for dem tilfredsstillende økonomisk løsning i forhandlingerne med UNIRE, der er det statslige foretagende for hestesport.

UNIRE har gennem de sidste tre år erkendt at banerne i Rom, Milano og Napoli har brug for et større økonomisk tilskud end landets øvrige baner, men aftale-perioden er slut nu, og UNIRE mener ikke, at de har råd til at fortsætte aftalen.

Mens der fortsat køres løb i Agnano-banen i Napoli er det altså foreløbig slut i Rom og Milano, men også banerne i Livorno og Ravenna har indstillet aktiviteterne.

Der er først  aftalt et møde mellem parterne den 25. februar, så indtil da er der kun væddeløb på lavt blus i Italien.

Ingen kommentarer: