lørdag, februar 20, 2010

Berlin: Simoni-sagaen fortsætter!

På Karlshorst-banen i Berlin er spillerne vist efterhånden klar over, at når Team Simoni stiller til start med en hest, så skal den alvorligt med i overvejelserne.

Se nu bare i aftes - fire ud af programmets ti løb blev vundet af Team Simoni-heste.

Der blev lagt hårdt ud - idet sejrene faldt inden for de fem første løb på programmet.

Først var det sejrsvante Violet Hall (Spotlite Lobell) med Manfred Zwiener, der indfriede 13:10-favoritværdigheden i 1.22.5a/2000 m - derefter kunne Kiowa Arrack (SJ's Photo) med Benjamin Hagen lidt overraskende vinde i 1.21.9a/2000 m - odds 5,70.

Manfred Zwiener var manden bag Elite Aggerups tredje sejr i træk i 1.23.9a/2000 m - vinderodds 1,30, inden Rene Sejthen, som deltager i et løb for kuske udne licens, gjorde et fint come-back efter tre års løbspause og bragte dene tidligere bornholmske sejrshest, Lesek Simoni ind til en sikker sejr - vinderodds var 2,60.

Desuden blev det til en andenplads til Team Simoni med Malone Laser og en tredjeplads til Lys Royal.

Fra fredagens program på Karlshorst skal det også med, at sejrshesten Bentley Sun med Marissa Bock vandt sin 30. sejr i træk!

Ingen kommentarer: