Tirsdag eftermiddag blev der leveret flere fine præstationer af 2-årige travere i Europa.
I Italien afviklede man deres Opdrætningsløb - Gran Premio Allevatori på Tordivalle-banen i Rom - et løb over 2100 meter auto og med en førstepræmie på 92.836 Euro - eller små 700.000 kroner.
Der var fuldt hus - dvs. 18 deltagere bag startvognen!
Favorit var Nickel Ors (Yankee Slide) med Enrico Bellei men den kom til at sidde lidt langt nede i feltet, og et fremstød, der bragte den op på en tredjeplads, ebbede ud midt i opløbssvinget.
Løbet havde Kolgjini-trænede Noak LB (Cantab Hall) med Simone Seganti - en ekvipage vi har set vinde på Lunden - som førende fra start med New Star Fks (Toss Out) med Roberto Andreghetti i sulkyen i ryg.
Med 400 meter tilbage trak Andrghetti New Star Fks ud til angreb.
Ned gennem opløbet forsvarede Noak LB sig tappert, men til slut var New Star Fks den stærkeste, og den sejrede med 1 længde i 1.14.7a/2100 m - Noak LB en god nummer to i 1.14.8 - det gav 4.400 Euro, mens Nickel Ors tog tredjepladsen i 1.15.1.
Vindertiden er ikke blot ny italiensk rekord og løbsrekord, men også verdensrekord - den gamle havde Nelson November med 1.14,9 sat i 2002 i Recklinghausen.
Det var karrierens fjerde sejr i seks starter til New Star Fks, der trænes af H.J. W. Grift.
Hoppeløbet med en førstepræmie på 36.800 Euro - 275.000 kroner - vandtes af Noriana Rosso (Uronometro) med Marco Smorgon i 1.14.3a/1600 m fulgt af Nevera (Goetmals Wood) med G. Lombardo Jr i 1.14.4.
I Sverige
PÅ Jägersro kørte man Breeders Crown for 2-åringer og her gav Amour Rapide (Love You) med Erik Adielsson opvisning - løbet havde Nonpareil Kronos (Viking Kronos) med Lutfi Kolgjini som storfavorit (den er helsøster til bl.a. Going Kronos og Moonlight Kronos), men Amour Rapide var i særklasse og sejrede med kræfter i behold på 1.15.4a/1640 m.
Det var Love You-sønnens 9. start i år og med førstepræmien på 100.000 SEK har den nu tjent 487.500 SEK - den trænes af Johan Lejon.
Der ruller i øvrigt gammelt dansk blod i Amour Rapide, idet hans tiptip oldemor hedder Pjevs og er født i 1930. Hun fik som 21 årig Pinette (Locomotive) - hun avlede som 14 årig Piamor (ved franske Nouvel Amour), der var en tophest på sin tid med rekord 1.19.5 og en tredjeplads i Oslo Grand Prix.
Piamor fødte i 1980 Pay Me Girl (Quick Pay) der udover at blive moder til millionæren The Boss også fødte Vogue (Firm Tribute) 1,16.1 i 1990.
Vogue har blot tre afkom indregistreret i Sverige, og de har alle klaret sig fint.
Fra 2000 er der Chikano (Alf Palema) 1.14.9a/202.591 SEK og fra 2001 Real Desire (Spotlite Lobell) 1.13.7a/966.500 SEK - og så 2-årsstjernen, Amour Rapide (Love You.-
Vil man på trav.dk gå ind for at finde stamhoppen Pjevs og se, hvad der er efter hende her i landet, så kan det ikke lade sig gøre!!
Den Pjevs, der kommer op, er født i 1969!!
)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar