Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
mandag, december 07, 2009
Allaires nye stjerne
Den franske træner Philippe Allaire har en ny stjerne på vej i den 2-årige Tucson.
Tucson, der er efter Coktail Jet og ud af en Buvetier d'Aunou-hoppe, har nu startet 5 gange og har vundet hver eneste gang.
Senest i fredags i Prix Ourasi på Vincennes med en førstepræmie på 35.000 Euro. I sulkyen sad Jos. Verbeeck, der bragte Tucson til sejr i 1.17.9/2200 m. (foto)
Foreløbig er det blevet til 123.000 Euro i præmiepenge til Tucson, der i øvrigt er opdrættet af Pierre Levesque!
Philippe Allaire er også manden bag topheste som Ready Cash og Sanawa - og meget tyder altså nu på, at han har også en stjerne i yngste årgang i form af Tucson.
Blandt de to-årige franske hopper ser Texas Style (Goetmals Wood) ud til at være bedst pt.
Søndag eftermiddag vandt Texas Style med sin ejer og træner Louis Baudron i sulkyen sin tredje sejr i træk og fjerde i syv starter i Prix Vourasie på Vincennes i 1.17.0/2200 m.
Her var der også 35.000 Euro i førstepræmie og Texas Style har dermed tjent 103.250 Euro.
Hendes moder, New York er i øvrigt efter In Love With You (Coktail Jet).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar