lørdag, juni 05, 2010

England: It's Derby day

I eftermiddag rides the Investec Derby på Epsom Downs - det rigtige Derby, der er forbillede for mindst 125 galop-derbies jorden rundt!

The Epsom Derby blev første gang redet i 1781 - og fik sit navn efter Jarlen af Derby havde vundet "plat eller krone" med sin ven, Sir Charles Bunbury.

Årets forinden havde den væddeløbsinteresserede Jarl instiftet The Oaks for 3-årige hopper - navnet fik løbet efter et  hans godser. Også The Oaks er kopieret verden over.

Årets Derby har en storfavorit i den irske Jan Veermeer med Johnny Murtagh - Murtagh har vundet løbet tre gange tidligere, mens hestens træner Aidan O'Brien har vundet det to gange.

Der er 1,25 millioner Pund - eller 11,3 millioner danske kroner til vinderen - der kommer i alt 12 heste til start.

I morgen rides den franske pendant, Prix du Jockey Club - for franskmændene kan da ikke have et Derby, når navnet stammer fra England!

Tilmed er distancen i "det franske Derby" også kun 2100 meter, hvor The Epsom Derby rides over 2400 meter.

Prix du Jockey Club rides på Chantilly-banen 50 kilometer uden for Paris - også her har  Johnny Murtagh og Aidan O'Brien  favoritten i den ubesejrede Capo Blanco.

Førstepræmien i Frankrig er cirka 6,4 millioner kroner.

Sikken en weekend de kan få folkene fra Irland, hvis de vinder både på Epsom og i Chantilly!!

2 kommentarer:

Anders Lindqvist sagde ...

Hej Karsten och välkommen tillbaka till din intressanta blogg.
Den innehåller som regel bra läsning även om jag har svårt för ert språk. Det är nästan lika svårt som franska.
Men måste rätta dig om förstapriset i Epson Derby.
Det är bara "771000 pund".
Mvh Anders Lindqvist
Grosbois

Karsten Bønsdorf sagde ...

Hej Anders

Tak for din interesse for min Blog.

Du har helt ret m h t førstepræmien - jeg var lidt for rundhåndet, men nu skulle jeg så heller ikke bertale selv!

Den korrekte førstepræmie er helt nøjagtigt 771,504.30 Pund

m v h

Karsten Bønsdorf