lørdag, marts 13, 2010

Lunden: Millionoverskud på Lunden, men...

I dag er det danske Travselskabs regnskab for 2009 udsendt til medlemmerne, og ikke uventet kan banen frenvise det flotteste overskud i travselskabets historie, nemlig 13.223.053 kroner.

Desværre er overskuddet ikke et udtryk for en hel sublim drift af Travbanen i Charlottenlund, for millionoverskuddet er udelukkende fremkommet ved jordslaget af Parkeringspladsen ved staldene.

Det er til gengæld et godt stykke salgsarbejdet, der i sin tid blev gjort - at tænke sig at man kan sælge seks byggegrunde uden udsigt og tæt på stalde og et alderdomshjem for en gennemsnitspris af små 5 millioner kroner stykket!!

Men når det er så sagt, så er forretningen Charlottelund Travbane fortsat ikke inde i en god gænge.

Banen er for usynlig i det daglige. det er muligt at der er nogle omegnsblade, så skriver noget, - Politiken og EkstraBladet også lidt, men i det store hele er der tavst omkring Lunden.

Og det er synd - meget synd!

Se nu f.eks. i morgen - og  de næste søndage i marts - her tilbyder banens restauration det store kolde bord til 99 kroner!

Hvad med at få det bredt ud - gratis adgang, fin restauration og spændende væddeløb.

Jeg er overbevist om, at der er mange, der vil finde at det er et attraktivt tilbud, men det findes blot i banens program på internettet!

Nå, men tilbage til regnskabet, for renser vi det for millionsalget, så udviser det et driftsunderskud på 672.742 kroner.

Og hvor er det så gået galt.

Provision fra DanToto er faldet med ca. 430.000 kroner.

I alt er indtægterne, der relaterer sig til væddeløbene faldet med små 700.000 kroner.

Til gengæld er udgifterne i forbindelse med væddeløb forbedret med 330.000 kroner.

Indtægter på sponsorater og skilte er faldet med 150.000 kroner til blot 683.984 kroner - i resultatkontrakten for i år skal det beløb op på 1 million kroner.

Til gengæld har Pitstop givet 200.000 kroner mere.

I øvrigt er andre driftsindtægter steget med små 250.000 kroner.

Forbedring i forhold til 2009 er der også på Adminstrations og domicilomkostninger, som er faldet fra 7,1 million til 5,5 millioner kroner.

Men altså til slut et minus på 672.742 krobner.

Det er dog en klar forbedring i forhold til 2008, hvor underskuddet var på 3,189 millioner kroner!

Burt Seeger og Tommy Nielsen er begge på valg og er villige til genvalg.

Hesteejerforeningen er ikke helt tilfreds med den måde, hvorpå handlen af grundstykket er blevet taklet på af bestyrelsen, og har fremsat ønske om at få en uvildig advokatvurdering af sagen.

Det ønske har bestyrelsen delvist imødekommet, idet man har bedt advokat Erik Hovgaard, der har medvirket ved salget, om at gennemgå processen.

Generalforsamlingen afholdes mandag den 22. marts i Rest. Skjoldgården.-

Ingen kommentarer: