søndag, februar 07, 2010

Vincennes: Dametur i Gruppe 1-løbet

Selv om Ismos FP (Uronometro) med Franck Nivard i sadlen leverede en pæn præstation, så kunne dne ikke blande sig i kampen om sejre i Gruppe-1løbet, Prix de l'Ile-de-France søndag eftermiddag på Vincennes.

Det var i stedet de to hopper, Priscilla Blue (Extreme Dream) med Eric Raffin og Plenty Pocket (Ganymede) med Pierre Yves Vera, der gjorde op om sejren.

Plenty Pocket var i spids ind i opløbet, men brød ud i banen og det gav plads til Priscilla Blue, der skød frem og sejrede sikkert i 1.12.9/2175 m - der var 80.000 Euro i førstepræmie. Plenty Pocket noteredes for 1.13.0 på andenpladsen, mens Ismos FP i sin monté-debut blev nummer tre i 1.13.1.

Vinderen er et Dubois-produkt - ikke blot afstamningsmæssigt med Extreme Dream som fader og Buvetier d'Aunou som morfader.

Hoppen ejes og trænes  nemlig af Jean Pierre Dubois-barnebarn Louis Baudron, hvis moder Veronique Dubois har opdrættet Priscilla Blue!

Tidligere på dagen afvijkles sulkyløbet Prix de la Marne over 2700 meter, og her skabte Jean Michel Bazire bag den førende Quinoa du Gers ikke så lidt dramatik midt i opløbet, hvor hans hest galoperede.

Bazire trak ud i banen og generede dermed favoritten Nelumbo med Franck Blandin, der ellers var på vej mod sejren.

I stedet fik Opaline d'Atout (Coktail Jet) med Franck Nivard nu frit frem  - den havde ligget klinet i ryg på Quinoa du Gers det meste af løbet - og Opaline d'Autot sejrede sikkert i 1.13.3/2700 m foran Punch de Chenu (Corot) med Eric Raffin, der fulgte med i slipstrømmen - Nelumbo blev nummer tre.

Der var 55.000 Euro i førstepræmie til Opaline d'Autout, der gav 20 gange pengene!

Danskfødte Mainstream var til start i et af rammeløbene, men galoperede igen en tilsyneladende sikker topplacering væk efter at have været førende undervejs.

Ingen kommentarer: