Der sker godt nok noget inden for svensk travsport for øjeblikket. Nogle store barrierer er faldet.
For et stykke tid siden kom meddelelsen om, at man fra 2010 ville ophæve de begrænsninger, der har været med hensyn til brug af hingste i traveravlen, og i den forgangne uge kom så meddelelsen om, at fra 1. marts, så ville alle svenskfødte heste - uanset ejer- og trænerforhold - kunne starte i alle V75-løb.
Nu er det let at sige: Det manglede da også bare!
For er det da ikke svenskerne, der i årtier - nærmest - har være fortaler for, at franskmændende skulle åbne mange flere løb for udenlandske heste og at man ikke skulle respektere, at franskmændene ville have en egen traverrace?
Og imens har svenskerne været meget restrektive - både på avlsfronten med de strenge kåringsbestemmelser, samt de mange -lukkede løb ikke kun V75-løb - der har været forbeholdt svensktrænede heste.
Herhjemme opfatter man meddelelsen om svenskfødte heste starteret i V75-løb som en kærkommen Julegave.
Der er ingen tvivl om, at mange danskejede, svenskfødte heste vil søge lykken i V75 i det kommende år - og forhåbentlig med stor succes.
Jeg har endnu ikke hørt nogen, der ikke synes, det er en god idé.
Til gengæld kan jeg huske, at for ikke så længe siden, blev der - især fra Provinsens side - tordnet imod de øgede præmiesummer der vil komme på Lunden i 2010 som en konsekvens af den nye handlingsplan.
- Svenske heste vil komme og vinde præmierne, hed det.
Det synes man altså er en meget dårlig idé, men at vi gerne må tage på præmiehøst i Sverige er helt OK.
Er det ikke det, der hedder:
Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar