Træner Flemming Poulsen med stald i Chantilly kunne onsdag eftermiddag modtage Stald Composits 4-årige vallak, Shine for Me som vinder på banen i Deauville.
Det var anden sejr til Shine for Me i tre starter.
- Og havde han ikke misset start i næstsidste start, så havde han også vundet der, fortæller Flemming Poulsen i telefonen fra Deauville.
Shine For Me blev redet af Maxine Guyon, der gav den et afventende løb for at sætte et angreb ind med 250 meter tilbage.
Shine for Me afgjorde let til sin fordel og sejrede med små to længder - førstepræmien var på 8.000 Euro - eller 60.000 kroner.
- Egentlig var det meningen at Shine for Me skulle have holdt vinterferie nu, men når han er i så fin form, så kan det godt være, at han får en enkelt start eller to mere - andet vil vel være dumt, siger Flemming Poulsen.
- Under alle omstændigheder, så tror jeg at vi kan få en virkelig fin sæson med ham i 2010 - det eneste minus han har er startøjeblikket - Shine for Me er meget urolig i startboksen, og har ved flere lejligheder sprunget alt for sent af, - og det koster jo, slutter Flemming Poulsen.
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
onsdag, december 23, 2009
Galop: Ny sejr til Poulsen i Frankrig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar