tirsdag, oktober 06, 2009

Andover Hall kan få auktions-come back


Onsdag aften indledes en af verdens største auktion over travheste - The Lexington Selected i Fasig-Tipton-auktions pavilionen, der ligger lige uden for Lexington.

Kataloget omfatter 856 numre - heraf er lidt under halvdelen travere - nemlig 421 stykker.

I fjor var gennemsnitsprisen for alle solgte heste - altså såvel pacere som travere på 40.494 dollars - det var 10 % mindre i forhold til året før.

Det er meget svært at gætte om resultatet af auktionen i år - midt i den økonomiske krise vi står i - men i dag - tirsdag ser aktiemarkedet positivt ud, så...

Andover Hall (foto) har alle muligheder for at få et auktions-comeback.

Når man sidder og bladrer kataloget igennem til den første aften - det er i alt 108 heste - så dukker det ene spændende Andover Hall-afkom op efter det andet.

I 2006 kostede hans åringer i snit 77.101 dollars .- der var 19 der kostede mere end 100.000 dollars. Året efter faldt de lidt til 72.632 dollars - 13 over 100.000 dollars, men i fjor dykkede priserne på hans afkom markant ned til 56.487 dollars - 7 over 100.000 dollars.

Disse tal er ikke kun Lexington-tal, men for alle auktionssalg.

Jeg har set lidt på, hvilke heste, der generelt er de mest interessante onsdag aften - og det kan f.eks. være:

8 Triomphe de Vie - hingst efter Andover Hall - Ecstatic v. Self Possessed. Moderen har rekord 1.11.0 og har tjent 302.913 dollars - hun kommer ud af en ret pæn, men ikke fantastsik moderlinje.

10 Desserticus - hingst efter Broadway Hall - M Stewart v. American Winner. Moderen har bl.a. avlet Lanson (Self Possessed) 1.09.2, som vandt så sent som i lørdags på The Red Mile samt den gode hoppe Glide About (Yankee Glide) 1.11.0.

11 Miss Tequila - hoppe efter Andover Hall - Margarita Miss v. Crowning Point. Moderen har avlet bl.a. Rum Boogie (Valley Victory) 1.11.5 - 900.000 dollars

15 Big Rigs - hingst efter Andover Hall - Filly At Bigs v. Donerail. Nu bliver det rigtig interessant. Filly at Bigs har rekord 1.10.8, tjent 655.773 dollars og var en tophest i årgangen. Big Rigs er første hingst efter hende.

21 Mythical Hall - hingst efter Andover Hall - Myth v. Lindy Lane. Her er en halvbroder til Mythical Lundy (SJ's Caviar) - nu avlshingst i Sverige - kommer ud af en virkelig stærk moderlinje.

22 Flirt With Fortune - hoppe efter Yankee Glide - Jambo v. Tagliabue. - Det er en velkendt afstamning - hende her er nemlig helsøster til avlshingsten Ken Warkentin og Peter Haughton Memorial-vinderen Holiday Road.

31 Saturn Blue Chip - hingst efter Credit Winner - Down Goes Debbie v. Andover Hall. Interessant afstamning med Andover Hall som morfader!! - Moderen er søster til Muscles Yankee! - Det er hendes første føl.

42 Classified Volo - hingst efter Andover Hall - Classic Winner v. American Winner. - Her har vi en halvbroder til avlshingsten Classic Photo (SJ's Photo) og ud af samme hoppelinje som dobbeltmillionæren Crowning Classic.

44 House on Fire - hingst efter Conway Hall - Housethatruthbuilt v.-Muscles Yankee. Housethatruthbuilt var en tophoppe med rekord 1.10.1 og 1,16 mio. dollars.

55 Grandslam Volo - hingst efter Andover Hall - Stroke Play v. Yankee Glide. Igen et afkom efter en tophoppe - Stroke Play fik rekord 1.09.5 og tjente 1,17 mio. dollars .- hendes første afkom efter Muscles Yankee kostede 130.000 dollars - den er nu 3 år og har rekord 1.12.6 og tjent 38.000 dollars.

61 Field Of Dreams - hingst efter Andover Hall - Marita's Victory v. Valley Victiory. En helbroder til Quite Easy, der er opstaldet i Sverige som avlshingst. Fra samme moderlinje som Passionate Glide (Andover Hall) og avlshingsten Mr Vic.

77 Ultimo Dolce - hingst efter Glidemaster - Pizza Dolce v. Conway Hall. Moderens første afkom, Bella Dolce (Kadabra) har rkeord 1.11.1 og tjent 730.000 dollars!!

Se mere på auktionens hjemmeside - Lexington selected

1 kommentar:

Stald Lundgreen sagde ...

Kære Karsten,

tusind tak for en interessant og meget brugbar opdatering. Det bliver spændende at følge auktionen.

Fortsat god vind med bloggen.


Peter Lundgreen