torsdag, november 13, 2008

Inzaghi får Frankrig-debut

På søndag kommer Inzaghi for første gang til start i Frankrig. Det sker på banen Hippodrome du Vieux Chateau, der ligger ved byen Graignes - tre timers kørsel nordvest om Paris.

Banen er 1034 meter i omkreds og der køres venstre om. Det er en kombineret bane, idet der også er en forhindringsbane på arealet.

Inzaghi, der nu opholder sig hos træner Stefan Melander i Frankrig, er anmeldt til start i løbet Prix Georges Dreux med sin gamle træner Jeppe Juel i sulkyen.

Løbet er udskrevet over 3350 meter og for 5-8 heste, der ikke har tjent mere end 135.000 Euro, men med 25 meter tillæg ved vundne 70.000 Euro.

Med en indtjening på 130.857 Euro passer løbet således fint til Inzaghi, der får 25 meter tillæg.

I skrivende stund står der anmeldt ikke færre end 45 heste i løbet - heraf 26 fra tillæg - Inzaghi er der hest i feltet, der har tjent fjerdemest.

Den samlede præmiesum i Prix George Dreux er på 22.000 Euro.

Banen i Graignes er en af syv baner i Frankrig med travløb denne dag - og desværre er der ikke PMU-spil - og dermed TV - fra løbene.

onsdag, november 12, 2008

Tæt på navneforvirring

Er der nogen, der kan huske den 3-årige fransktrænede hoppe Bjørn Goop vandt med på Copenhagen Cup-dagen?

På en megen stærk slutspurt kom den strygende og vandt i 1.14.6a/2000 m - jeg mener den havde galop på tidligt i løbet - eller i hvert fald fik en dårlig start.

Navnet var Lelia Axe.

Jamen hvad hed så den, der blæste banen rundt på Lunden i fredags og satte ny dansk rekord for udenlandske hopper med 1.13.9A/16oo m for Benny Christensen.

Den hed Lilia Axe (Love You).

Selv om DTC i TravData har fået opført Lelia Axe (Coktail Jet) med et "F" i suffix, så er begge heste født og opdrættet i Italien af Scud. Perno.

Lad os i øvrigt håbe, at begge heste aldrig kommer til at starte i samme løb - det vil da ikke kunne undgå at give nogen forvirring.

Nå - chancen er nok ikke stor - Lelia Axe trænes fortsat i Frankrig af Philippe Allaire. Og Lilia Axe er jo i Sverige.

Ny begynder nedtællingen til Prix d'Amerique

Lørdag eftermiddag afvikles det første af de fire testløb på Vincennes - de såkaldte B-løb - der fører frem til Prix d'Amerique.

Løbet der hedder Prix de Bretagne afvikles over 2700 meter - altså den samme distance som Prix d'Amerique. Præmiesummen er i år hævet 10% til 110.000 Euro.

Endelig startliste torsdag formiddag.

Ikke siden 2004, hvor Jag de Bellouet vandt Prix De Bretagne, har løbets vinder formået at vinde Prix d'Amerique året efter.

Her onsdag morgen står der 19 heste tilbage i løbet - heriblandt de to sidste års vinder af Prix d'Amerique, Offshore Dream samt dette års nummer to, Exploit Caf.

Bazire Mr 100%

Jean Michel Bazire var indiskutabelt aftenens mand på Vincennes i går, hvor han vandt fire sejre i fire starter!

To af sejrene blev vundet med egentrænede heste, der i øvrigt begge tilhørte René Guezille - ejeren af toptraveren Kazire de Guez.

Det var Quaumba de Guez (Urfist de Pres) til odds 4,30 samt Rozelle de Guez (Tenor de Baune) til odds 3,00, der begge tilhører Guezille.
Herudover vandt Bazire med Baudoin-trænede, Serie Quest (Defi d'Aunou) til odds 2,00 samt So Lovely Girl (Kaisy Dream) til odds 1,50 - sidstnævnte trænes af Fabrice Souloy.

So Lovely Girl ser ud til at blive en af S-årgangens topheste - allerede da hun for nogle uger siden var i prøveløb opg blev noteret for 1.15.6, skabte hun overskrifter.

Starten i aftes var hendes anden - også i debuten blev det til sejr.

tirsdag, november 11, 2008

Atomic Hall til Lutfi Kolgjini

3-årige Atomic Hall, der ejes af Leif Alber, ankommer i løbet af nogle uger til Lutfi Kolgjinis stald i Skåne.

Atomic Hall, der sensationelt vandt et forsøg til The Hambletonian Stakes, har rekord 1.10.8 og har tjent 178.471 dollars.

På trods af sejren i Hambletonian-forsøget, så har Atomic Hall ikke helt levet op til de forventninger man kunne have til ham efter 2-årssæsonen.

Her startede den 6 gange og vandt 1 sejr, men var 4 gange nummer to.

To gange til Deweycheatumnhowe (i det ene løb kun slået med hals) og to gange til verdensrekordholderen Muscle Mass.

- Jeg spurgte Kolgjini ,om han kunne være interesseret i at træne Atomic Hall, og efter han havde tjekket hesten på video, meldte han tilbage, at det ville han gerne, siger Leif Alber.

Atomic Hall, der er efter Self Possessed - Audra Hall, bkev i USA trænet af Trond Smedshammer,